Læsefortryllelse – tør vi?

På Syddansk Universitet har vi hentet litteraturteoretiker Rita Felski til Danmark. Hun leder sammen med Anne-Marie Mai et stort forskningsprojekt med titlen Uses of Literature: The Social Dimension of Literature

Rita Felski er en kontroversiel britisk litteraturteoretiker, som mener, at tiden er løbet fra den skepsis og kritiske attitude, der har domineret megen litteraturkritik i de seneste årtier. I stedet for at lede mistænksomt efter skjult eller fortrængt betydning skal vi åbne os mere respektfuldt over for det, litteraturen som kunstform har at byde på.

Rita Felski har gentænkt feministisk litteraturkritik og har i sin afhandling udviklet en ide om en kvindelig mod-offentlighed, som har vundet genklang også blandt politiske teoretikere som Nancy Fraser. Afhandlingen blev udgivet som Beyond Feminist Aesthetics af Harvard University Press i 1989. I 1995 udgav hun bogen The Gender of Modernity, som tilbyder læsninger af kanonisk og avantgardistisk litteratur ved siden af populærlitteratur, sociologi og politisk retorik. Bogen er et vigtigt bidrag til forandringen af den omfattende forskning i modernismen hen imod større grad af kanonisk åbenhed og tværfaglig tilgang.

Rita Felski forsøger at gentænke litteraturteorien hinsides den ’mistænksomhedens hermeneutik’ (Paul Ricœur), der har præget og stadig præger litteraturforskningen særligt i en nordamerikansk sammenhæng, hvor hun opfattes som kontroversiel.

Litteraturens anvendelsespotentiale

I forskningsprojektet Uses of Literature: The Social Dimension of Literature arbejder litteraturforskere med egne projekter om nye litteraturvidenskabelige tilgange til for eksempel demens, alkoholisme, arbejdsløshed, anerkendelse, migration, prekariatet samt arbejdet med at udvikle narrativ medicin som forskningsfelt og uddannelse, dvs. anvendelsen af litteratur i uddannelsen af læger og andre sundhedsfaglige personer.

Fælles er, at alle i forskergruppen er interesseret i at udforske litteraturens anvendelsespotentiale i forskellige sammenhænge, uden at det skal ende med en reduktiv instrumentalisering af litteraturen. Gruppen er interesseret i, hvordan litteraturen kan tænkes som instrument i relation til noget ud over den selv uden at gøre den til et instrument i en natur- eller sundhedsvidenskabelig forstand: noget, hvis effekt er forudsigelig, kontrollerbar og gentagelig med samme effekt. Litteraturen er det stik modsatte, den er uforudsigelig, ukontrollerbar og unik hver gang. 

Entusiastisk postkritisk nærvær

Rita Felskis tilgang til litteraturforskningen er pragmatisk: hun spørger, hvilke lighedspunkter der er mellem såkaldt almindelige læseres motiver for at læse litteratur og såkaldt professionelle akademiske læseres. I bogen Uses of Literature finder hun fire sådanne motiver, som hun gør til genstand for analyse: genkendelse/anerkendelse (engelsk: recognition), fortryllelse, viden og chok. Hun hævder ikke at have opfundet kategorierne, hun finder klassiske fortilfælde for dem alle, men er utålmodig over for de dele af litteratur- og kulturkritikken, som virker til at ville forskanse sig i forhold til en omverden, herunder en verden af læsere, den burde være i udveksling med – ikke mindst i tider, hvor der i stigende grad spørges til relevansen og anvendeligheden af den forskning, litteraturstudierne udfører.

Rita Felski er lidt af en litteratur- og kulturvidenskabens Rasmus Modsat: når de fleste siger kølig kritisk distance, siger hun entusiastisk postkritisk nærvær, når de andre siger pas nu på med at identificere dig med litteraturens fremstillede verdener, du kan jo gå hen og bliver fortryllet, siger hun begejstret, hvorfor passe på, indlevelse og forførelse er jo det, som driver værket! Det er sigende for Felski, at hun holdt sin tiltrædelsesforelæsning som Niels Bohr Professor i november 2016 under titlen ”Identification: A Defense”. I forelæsningen kastede hun sig ind i en undersøgelse af de komplekse mekanismer, der er involveret, når vi som læsere lever os ind i fiktive karakterers verdener og lader os blive fortryllede og føle empati, men også blive chokerede af det, vi oplever i læsningen. Identifikation er ikke identitet, påpeger Felski, for vi kan for eksempel fint identificere os med massemordere og voldtægtsforbrydere eller med et kunstværks stemning og atmosfære.

Hvornår bliver vi læsere ”hooked”?

I sin tænkning trækker Felski på blandt andet Bruno Latours aktør-netværksteori (ANT) og taler om, at læseren eller beskueren selv bliver ’stemt’ af værket; at kunstværket udøver en særlig form for agens over for os, det bevæger os og bearbejder vores sanse- og føleapparat. Felski udforsker de netværksrelationer, der opstår, når kunstværker på denne måde interagerer med brugere og andre aktører. I stedet for at spørge, hvad et givet værk betyder, hvad meningen med det er, spørger hun i forlængelse af særligt den tyske receptionsæstetik (Jauss og Iser), hvad det gør, og hvilke relationer det indgår i og sætter os i? Hvad sætter det i bevægelse hos læseren eller beskueren, hvad åbner det for, hvad gør det nærværende?