Nationalt Videncenter for Læsning udvikler i samarbejde med pædagoger, lærere, forskere og andre viden om literacy til gavn for den enkelte og samfundet.

Nationalt Videncenter for Læsning
Humletorvet 3
1799 København V
+45 41 89 90 90
info@videnomlaesning.dk

EAN 5798009882882
CVR 30891732

Konferencer og seminarer

National konference om 0-6-årige børns institutions- og hverdagsliv

DPU, Aarhus Universitet er den 7. juni 2016 vært for den 4. nationale konference om forskning i små børns institutions- og hverdagsliv, hvor små børns liv bliver belyst fra ret forskellige teoretiske og metodiske vinkler med fem oplæg og otte forskellige workshops.

I år vil der bl.a. være oplæg om pædagogprofessionens udvikling i et historisk perspektiv, brugen af digitale redskaber til at understøtte børns læring og dannelse, skoleparathed og udvikling af pædagogisk åbenhed for børns perspektiver.

Konferencen henvender sig til alle med interesse for små børns institutions- og hverdagsliv: Studerende, pædagoger, medhjælpere, dagplejere, pædagogiske konsulenter, ledere, politikere, ansatte på professionshøjskoler og i faglige organisationer.

Oplæg

  • Kald og kundskab - glimt af pædagogernes viden gennem mere end 100 år. Ved ekstern lektor Søs Bayer
  • (Skole)parathed og forældresamarbejde. Ved lektor på DPU og forsker ved Center for Daginstitutionsforskning Bjørg Kjær
  • Skoleparathed – tre forskellige tilgange. Ved lektor og leder af Dansk Clearinghouse Camilla Brørup Dyssegaard
  • Digitale redskaber kan understøtte barnets lærings- og dannelsesproces. Ved lektor emeritus Carsten Jessen
  • Udvikling af åbenhed for børns perspektiver og deltagelse i vuggestue og dagpleje. Ved adjunkt Lone Svinth

Workshops

  • Overgang fra børnehave til skole. Ved professor mso Stig Broström
  • Daginstitutionen i lyset af livslang læring, konkurrencestat og globalisering: Muligheder og faldgruber! Ved professor mso John Benedicto Krejsler
  • Mere læring i dagtilbud? Ved professor mso Charlotte Ringsmose
  • Forskningsviden omsat i nye praksisser i dagtilbud med sociale normeringer. Ved professor mso Bente Jensen
  • Daginstitutionspædagogens faglighed(er) i nye læringsregimer”. Ved lektor ved UCL og ph.d. stipendiat ved AU Christina Haandbæk Schmidt
  • Legen tilbage øverst på dagsordenen. Ved lektor Ditte Alexandra Winther-Lindqvist
  • Didaktik i vuggestue og dagpleje. Ved post doc. Anders Skriver Jensen
  • Børneperspektiver, inklusion og forældresamarbejde. Ved lektor Dorte Kousholt

 

Del siden på email

Du deler et link til siden: National konference om 0-6-årige børns institutions- og hverdagsliv