Nationalt Videncenter for Læsning udvikler i samarbejde med pædagoger, lærere, forskere og andre viden om literacy til gavn for den enkelte og samfundet.

Nationalt Videncenter for Læsning
Humletorvet 3
1799 København V
+45 41 89 90 90
info@videnomlaesning.dk

EAN 5798009882882
CVR 30891732

Konferencer og seminarer

Sprog, tal, it og bevægelse

Konference med fokus på literacy, numercy, bevægelse og it for 0-8-årige

Udvikling af sproglige færdigheder er en forudsætning for at kunne forstå begreber og kommunikere med sin omverden. Hvordan kan professionelle omkring børns første 8 leveår bedst muligt understøtte denne sproglige udvikling og læring? Konferencens ni oplæg giver svar på, hvordan sprogtilegnelse og matematisk opmærksomhed kan tilegnes med bevægelse og it i hverdagen i dagplejen, vuggestuen, børnehaven og indskolingen.

 

PROGRAM

9.30-9.50 Morgenmad og velkomst

9.50-10.30 Pædagogisk arbejde med literacy og læringsmål v/ Charlotte F. Reusch, faglig konsulent hos Nationalt Videncenter for Læsning  Hvordan stimuleres børn fra 0-8 år til at udvikle vigtige sprogkompetencer som forudsætning for god læse- og skriveudvikling? Svaret findes bl.a. i kommunikationsfremmende literacymiljøer, der vægter sociale relationer.

10.30-11.00 Tidlig udvikling af talforståelse og matematisk kompetence v/ Michael Wahl, cand.pæd.psyk. og lektor på Professionshøjskolen UCC Hvad er numeracy og hvordan understøttes børns tidlige matematiske opmærksomhed? Få konkrete eksempler på, hvordan børn tilegner sig matematikkens sprog i hverdagssituationer, og hvordan vanskeligheder identificeres og afhjælpes.

11.00-11.15 Pause med frugt

11.15-11.40 Bevægelse i et læringsperspektiv v/ Janus Madsen, læringskonsulent og iværksætter Bevægelse spiller en vigtig rolle i børns hverdag og udvikling i såvel børnehaven som i skolen. Oplægget tager afsæt i en kategorisering af bevægelsesaktiviteter i relation til deres læringspotentiale og understøttes af forskellige eksempler fra praksis.

11.40-12.10 Design din egen bevægelseshistorie v/ Peter Nedergaard, fysioterapeut og en af ophavsmændene til Bevægelsesfabrikken Få introduceret og afprøvet Dansk Skoleidræts gratis webløsning, hvor elever, lærere og pædagoger ved hjælp af musik og animerede figurer let kan sammensætte deres eget bevægelsesprogram, som kan afvikles med børnene i daginstitutionen eller skolen.

12.10-13.10 Frokost

13.10-14.40 Workshops

Workshop A (0-8 år): Matematisk opmærksomhed i hverdagen v/ Christina Voigt, faglig inklusionskonsulent, PPR i Viborg Kommune Hvordan kan øget fokus på matematiske begreber i forbindelse med leg, daglige rutiner, kommunikation og undervisning styrke børns forståelse for tal og geometri? Oplev hvordan matematik på en sjov og nærværende måde kan inddrages i børns hverdag.

Workshop B (0-6 år): Sæt skrift på barnets liv v/ Linea Bjerrum Nielsen, sprogvejleder ved PPS i Billund Kommune Få en række bud på, hvordan forældre, dagplejere og pædagoger i dagtilbud gennem konkrete oplevelser, daglige rutiner og eksperimenter kan udvikle en meningsfuld og lystbetonet pædagogisk praksis, hvor skriftsprog er en naturlig del af børnenes leg og hverdag.

Workshop C (3-8 år): Den Digitale Junglebane v/ Martin Lindved, børnehaveklasseleder og ophavsmand til www.itibevægelse.dk Stift bekendtskab med en didaktisk model til implementering af it, leg, læring og bevægelse. Afprøv modellen og dens mange muligheder i det pædagogiske arbejde med sproglig opmærksomhed og talforståelse gennem fysiske aktiviteter i børnehaven og skolen.

Workshop D (0-6 år): To pædagogiske læreplaner i praksis v/ Lone Due Rasmussen, pædagog i Børnehuset Hejls, diplommodul i børns sprogtilegnelse, UCL Hvordan kan ”sprog” samt ”krop og bevægelse” bidrage til at styrke børns kommunikative udvikling og matematiske opmærksomhed? Hør om og afprøv en række konkrete eksempler hentet fra praksis i vuggestue og børnehave.

14.40-15.00 Pause med kaffe og kage

15.00-15.30 Digital og pædagogisk inspiration v/ Thomas Kramer, digital læringskonsulent, Pædagogisk Center Kolding Bliv præsenteret for en række digitale medier, apps og læringsværktøjer til understøttelse af børns sproglige, matematiske og kropslige udvikling, og få inspiration til hvordan de kan bringes i spil i dagplejen, børnehaven og skolen.

Del siden på email

Du deler et link til siden: Sprog, tal, it og bevægelse