Hvordan forholder udskolingselever sig til skønlitteratur?

I danskfaget i udskolingen læser eleverne masser af skønlitteratur og der findes et stort begrebsapparat til at analysere og fortolke den med. Men hvad lægger eleverne selv særlig vægt på, når de skriver analyser og fortolkninger af skønlitteratur i dansk og når de taler om litteraturundervisning? 

Det satte Kristine Kabel, lektor på UCC, fokus på i sit ph.d. projekt. Her fulgte hun litteraturundervisningen i tre forskellige 8. klasser og så elever, der forholdt sig til de litterære figurer på en måde, hun har valgt at kalde, en diskret involverethed. Centret bad hende fortælle mere.

En diskret involverethed

Fælles for alle de elevtekster Kristine Kabel analyserede i sit ph.d. projekt var, at eleverne involverede sig selv i deres fortolkninger.

- De forholder sig til de litterære figurer som var de mennesker af kød og blod, fortæller Kristine Kabel. Med det ment, at de for eksempel tager stilling til om karakterernes handlinger er ok eller ikke-ok, vurderet ud fra et eget værdisæt og ikke nødvendigvis ud fra den litterære kontekst.

Når de forholdt sig fremhævede eleverne dog ikke sig selv og deres egne meninger direkte, de gjorde det på en indirekte måde. Det betød, at ord som ”jeg”, der jo peger tilbage på eleven, eller at et skarpt værdiladet ”det er for dårligt, at…” ikke var at finde i deres sætninger. I stedet blev vurderingen formuleret indirekte som eksempelvis: ”moderen svigter sin søn ved ikke at komme hjem om aftenen”. 

- Det er elevernes egne værdier og normer for eksempelvis opførsel, der ligger til grund for vurderingerne, forklarer Kristine Kabel, de tolker litteraturen ud fra, hvem de selv er som mennesker.

Det er mennesker det handler om

I det hele taget så Kristine Kabel, at eleverne var dybt optagede af at analysere og fortolke de litterære figurer. Noget hun mener peger på, at der i den litterære analyse ofte er et stærkt fokus på personerne og at man i danskfaget tit vælger tekster, der giver mulighed for dette fokus.

- I danskfaget er der er stærk tradition for identitetsdannelse fordi man via litteraturen kan møde og forstå ”den anden”, uddyber hun.

Fokus på karakterer er altså en typisk praksis for skolens litteraturundervisning og med ph.d.´ens påvisning af, at eleverne så markant fokuserer på og forholder sig til disse mener Kristine Kabel at det appellerer til didaktisk refleksion:

- Vi kan reflektere over, hvordan man kan italesætte det diskrete og dermed synliggøre hvorledes eleverne trækker egne værdisæt ind i forståelsen af karaktererne, slutter hun.