Mandag d. 10. september afholder centret atter Status for Læsning, vores store konference om læsning, skrivning og sprog. Kom og hør professor Gunther Kress, professor Anna-Malin Karlsson og professor Helle Pia Laursen, og, som noget nyt, korte oplæg ved følgende 6 Ph.d. Stipendiater.

• Tidlig literacy i overgangen mellem børnehave og skole
  Anders Skriver Jensen, Institut for Uddannelse og Pædagogik, DPU, Århus Universitet
• Domænespecifik literacy i naturfag i udskolingen, hvad og hvordan?
  Jesper Bremholm, Institut for Uddannelse og Pædagogik, DPU, Århus Universitet
• Komponenter i læseforståelse hos børn
  Louise Rønberg, Institut for Uddannelse og Pædagogik, DPU, Århus Universitet
• Matematikkens tekster og skrivning
  Steffen Møllegaard Iversen, Institut for Filosofi, Pædagogik og religionsstudier, Syddansk Universitet
• Dynamisk Testning
  Anna Gellert, post doc og ph.d., Københavns Universitet
• Skrivundervisning og elevtexter i et språkperspektiv
  Ewa Bergh Nestlog, Institutionen för språk og litteratur, Linnéuniversitetet

Læs mere og tilmeld dig her

Her kan du læse om hvordan en konference i København og en studietur til Sverige gav kommunen inspiration til at arbejde med genrepædagogik, og hvordan metoden blev bredt ud til læsevejledere, skoleledere og lærere på kommunens skoler.

Artiklen baserer sig på interview med Grethe Kjær Jacobsen, kommunens konsulent for dansk, samt læsevejlederne Annelise Ekbom og Mette Bech.
Download artiklen som pdf her

Udfordringer har vi nok af!

- I de sidste år har vi arbejdet fokuseret med læseforståelse og læseforståelsesstrategier primært på mellemtrinnet og i udskolingen, men desværre uden noget synligt positivt resultat i de nationale test og afgangsprøver, fortæller Grethe Kjær Jacobsen, der er Køge kommunes konsulent for dansk.

- Det var især de 15 procent svageste læsere, som ikke har en funktionel læsekompetence, der bekymrede os. Hvad skulle vi gøre for at højne deres læsefærdigheder?

Inspiration til at arbejde med genrepædagogik

- Den 8. september 2010, deltog jeg i konferencen Status for Læsning, fortsætter hun. Her fortalte Britt Johansson fra Knutbyskolan i Sverige om, hvordan de arbejder sprog- og genreorienteret.  Det var meget inspirerende. Da hun også fortalte om hvilken effekt undervisningen havde på elevernes udbytte af undervisningen, og hvordan de klarede de nationale test, ja så sad jeg med spidse ører.

- Jeg købte og læste straks hendes bog og fandt her en praksistilgang, som både var direkte anvendelig og en udbygning af det vi allerede gjorde i arbejdet med faglig læsning. I samarbejde med kommunens skoleledere besluttede vi derfor, at det kommunale udviklingsarbejde med faglig læsning skulle udvides med en sprog- og genreorienteret tilgang.

En projektgruppe danner spydspids i udviklingsarbejdet

- Vi ønskede at komme hurtig i gang på skolerne, understreger Grethe Kjær Jacobsen, og derfor etablerede vi en lille projektgruppe bestående af læsevejledere og konsulenter fra forvaltningen, der skulle danne fortrop i udviklingsarbejdet. Sammen besøgte vi Knutbyskolan, derefter læste og diskuterede vi bøger om metoden.

Grethe Kjær Jacobsen understreger, at dette kun var den spæde start på det kommunale udviklingsarbejde. For når et skolevæsen vil implementere en sprogbaseret undervisning, som genrepædagogikken er, så er det et udviklingsarbejde som tager en del år.

- Men, som vi lærte i Sverige, tilføjer hun, så startede vi med at ”tage små skridt” og sørge for at få en praksiserfaring, der kunne brede sig.

Udvikling af egne praksiserfaringer

Projektgruppen arbejdede intensivt det første halve år med at få praksiserfaringer. De øvede sig i egne klasser, de sparrede med hinanden om de forskellige didaktiske muligheder, de var ude i klasser som læsevejledere og modellerede den måde at arbejde på for andre af skolens lærere.

Mette Bech var en af de læsevejledere der deltog i projektgruppen, hun fortæller:

- Det kommunale netværk er og har været en meget positiv oplevelse for mig. Turen til Sverige og vores mange faglige diskussioner har gjort, at jeg føler mig godt rustet til at afprøve teorien i praksis. Og så er det fantastisk at opleve, at det virker. Jeg ser eleverne skrive bedre tekster samtidig med de oplever, at teksterne ”åbner sig” for dem. De praksiserfaringer det har givet mig, har jeg blandt andet brugt til at vejlede mine kolleger.

Mette Bech synes, at hun har brugt meget tid på projektet, fordi det er en stor udfordring at skulle omforme teori til praksis, men at det er blevet opvejet af den store opbakning hun har mødt fra skoleledelse og kolleger.

- Min skoleledelse har givet mig ekstra timer så jeg kan prøve metoden af, og mine kolleger, har taget metoden til sig. Det er ikke sikkert man oplever så positiv respons alle steder, understreger hun, og her tror jeg, det har stor betydning, at jeg er med i projektgruppen og derfor kender metoden. For som leder eller kollega kan det være svært at nikke ja til noget man ikke helt ved hvad drejer sig om. Det kan skabe modstand.

Læsevejlederne klædes på til at arbejde med genrepædagogik…

Den praksiserfaring, som projektgruppen udviklede, blev første gang givet videre til kommunens øvrige læsevejledere på en række netværksmøder i efteråret 2011.

Grethe Kjær Jacobsen forklarer:

- Da det er skolernes læsevejledere, som er og skal være frontløbere på skolerne i forhold til implementeringen af en sprog- og genreorienteret undervisning, så var det naturligvis dem, der som de første skulle indføres i og arbejde med genrepædagogik.

Hun fortsætter:

- Læsevejledernes funktion er jo at være med til at omsætte teoretisk viden om skriftsprog til praktisk undervisning, så på netværksmøderne blev der debatteret og arbejdet med dette.

Alle læsevejlederne deltog også i et 18 timers kursus. Læsevejleder Annelise Ekbom var en af dem, hun fortæller:

- Jeg synes kurset var af høj faglig kvalitet og helt nødvendig baggrundsviden for læsevejlederen. Dog, tilføjer hun, er det et krævende udviklingsarbejde at omsætte denne viden i praksis, fordi der ikke er materialer og kun ganske få danske praksiseksempler at blive inspireret af.

…og det gør kommunens lærere også

Fra januar 2012 stod projektgruppen, i samarbejde med skolernes læsevejledere, for at tilbyde kurser for 3. og 7. klasselærere samt oplæg for alle lærere. Ønsket var at sikre en sammenhæng i den metodiske tænkning på tværs af al undervisning. En begyndelse på det lange seje træk i implementeringen.

Annelise Ekbom hilser initiativet velkomment, men mener, at der må gøres endnu mere:

- Hvis vi skal se nogen effekt på elevernes fagsproglige kunnen kræver det, at lærerne også er klædt godt på i form af tilstrækkelig faglig viden, og desuden at der er tilstrækkeligt mange lærere, der uddannes. Der må derfor afsættes kapacitet og vises en langsigtet planlægning fra kommunen. Det ikke nok med skoleledelsens opbakning, der skal være en plan for, hvordan lærerne og læsevejlederen samarbejder om at udvikle en sprogbaseret undervisning i praksis, så lærerne ikke står alene med udviklingsarbejdet.

Fremtidige planer

Projektgruppen fortsætter sit arbejde næste skoleår og de skal fortsat støtte den praksis, som skal udvikles ude på skolerne.

- Vi ved, at denne tilgang ikke blot kræver et års indsats, understreger Grethe Kjær Jacobsen. Vi har planlagt år 2 og forhåbentlig bliver der mange flere år – for det kræver det, hvis man vil gøre en forskel.

Næste år vil der atter blive afholdt kurser for læsevejledere og lærere. I alt 230 lærere skal på kursus. Skolerne skal udarbejde deres planer for næste skoleårs arbejde med at implementere genrepædagogik og i dette arbejde kan skolerne fortsat trække på projektgruppens erfaringer. Noget læsevejleder Mette Bech ser frem til, dog mener hun også, at skolerne skal finde deres egen måde at inddrage denne arbejdsmåde på:

- Mange skoler har valgt at igangsætte arbejdet med sprog- og genre i 3-4.klasse samt i 7. klasse, fortæller hun, men det gode ved metoden er, at den kan bruges på alle klassetrin og i alle fag, og at man sagtens kan gå i gang med en lille del af metoden, eksempelvis ved at trække en detalje frem og arbejde med den, når man er så fokuseret på tekster.

Endelig er sprog- og genreorienteret undervisning blevet en central del af det kommunale udviklingsarbejde, som Børne- og Ungeudvalget har igangsat.

- Så lige nu oplever vi interesse og opbakning lige fra læsevejledere, lærere og skoleledelse til kommunalpolitisk plan. Det er da ret godt udgangspunkt for en lys genrepædagogisk fremtid, afslutter Grethe Kjær Jacobsen.

Ønsker man mere information om arbejdet i Køge kommune er man velkommen til at kontakte Grethe Kjær Jacobsen, konsulent for dansk, på: grethe.kjaer.jacobsen@koege.dk

Hvad kan man som forælder eller lærer gøre for at sikre, at børnene fortsætter læsningen ferien over?

Gode fif til forældre og lærere om ferielæsning

Tina Nickelsen, læsevejleder i Århus kommune, foreslår, at man giver forældrene et brev, hvori man beskriver vigtigheden af at læse i ferien, forslag til gode bøger til højtlæsning og gode hjemmesider, hvor man kan finde bøger samt idéer til aktiviteter, der relaterer sig til det, eleverne laver i ferien. Det kan være:

• Skriv feriedagbog. Man kan lave fine hæfter med personlige forsider. Her kan eleverne notere lande og/eller byer, de besøger, hvad de har lavet, og hvem de har været sammen med.
• På bagsædet i bilen eller på tur kan familien lave en leg ud af at læse skilte og anden tekst i det omgivende samfund – disse kan også skrives ned. Læreren kan lave konkurrence om, hvem der kommer tilbage efter ferien med flest (eller mest specielle) tekster.
• Er man i et fremmed land, kan man lave sin egen ordbog eller parlør.

Igangsætter man sommerferieskrive-/læseaktiviteter som disse, skal forældrene selvfølgelig orienteres, ligesom der skal følges op på dem, når eleverne er tilbage på skolen.

Sigrid Madsbjerg, læsekonsulent på Bornholm, foreslår følgende:

• Fortæl forældre og elever om læsegabet
• Lav en aftale om daglig læsning i sommerferien
• Snak med hver elev om, hvilken genre de bedst kan lide at læse- og tag det som udgangspunkt
• Lån en stak bøger til hver elev, der har en passende sværhedsgrad
• Lad eleverne låne bøger, der både kan læses med øjne – og ører (www.netlydbog.dk)
• Giv dem en ‘kinabog’ el. lign og lad eleverne registrere, hvad de syntes om hver bog: Titel, forfatter og smiley (en, to eller tre – eller sur smiley…) og pil hen – op eller ned for sværhedsgrad (ikke noget med boganmeldelser!)

IRA (International Reading Association) kommer med en række gode råd til, hvordan forældre kan sætte gang i ferielæsningen.

• Lav en familie læseklub, hvor I læser en bog højt sammen
• Lad barnet selv finde de bøger, det vil læse
• Læs selv, og vær rollemodel for dit barn
• Opfordr dit barn til at læse i sengen – og lok gerne med, at det så må være længere oppe
• Det skal være let at få fat i bøger
• Den amerikanske hjemmeside www.scholastic.com/summer/ rummer mange flere idéer til ferielæsning

Center for Børnesprog har undersøgt resultaterne fra sprogvurderinger af 3319 etsprogede og 454 tosprogede børn i 3- til 6-årsalderen, for at se hvilke tosprogede børn, der har problemer med dansk.

Resultatet af undersøgelsen fremlægges i Hvilke tosprogede har problemer med dansk?- En foreløbig rapport om sprogvurdering af tosprogede der kan downloades gratis fra centrets hjemmeside.

Hovedkonklusioner

I rapporten kan man blandt andet læse, at flere tosprogede end etsprogede børn, især i treårsalderen, scorer lavt i sprogvurderingen. Man kan også læse om hvilke forhold, der kan spille ind på tosprogedes sprogkompetencer:

• Tosprogethed i forbindelse med lavt uddannelsesniveau i familien kan være en udfordring, idet gabet mellem tosprogede børn af lavtuddannede og højtuddannede forældre øges fra 3- til 6-årsalderen.
• Tosprogede børn med ikke-vestlig baggrund har større sandsynlighed for at score lavt i seksårsalderen end etsprogede børn fra familier med samme uddannelsesbaggrund. Det tyder på, at der er noget ud over socioøkonomiske forhold der gør det vanskeligt for disse børn at lære dansk.

Afprøv afspilleren her

Mere end en podcast

Afspilleren har knapper til at afspille og spole frem og tilbage med. Teksten dukker op i en rude og er synkroniseret med lyden. Er der tale om en tegneserie, ser man også billederne i ruden. Afspilleren husker også, hvor langt man er nået, da den gemmer læserens position i bogen cirka hvert tiende sekund.

E17 Mobil skal få  flere læsesvage unge til at læse

Med afspilleren håber Nota at få endnu flere lånere blandt de læsesvage unge. Egne undersøgelser viser nemlig, at mange af disse følger med i teksten, noget de netop kan på E17 Mobil, og betyder at de samtidig træner deres læsning.

Afspilleren skal ud på skolerne

Nota planlægger at præsentere afspilleren for læsevejledere på konferencer rundt om i landet. Derudover arbejder de på at koble sig på databasen hos Center for Undervisningsmidler, CFU, så lærere kan se, om en bog findes på Nota, når de søger efter undervisningsmateriale.

Det er gratis at blive indmeldt i Nota, men man skal have et dokumenteret syns- eller læsehandicap. Derudover kan lærere blive medlem, så de kan følge med i, hvad der findes af materiale til målgruppen.

I forbindelse med produktionen af TV-programmerne Læsemagasinet og Læsetips har rapperen Jakob Haahr-Pedersen lavet en læserap for DK4, Nationalt Videncenter for Læsning og fagbladet folkeskolen. Hør og læs den nedenfor.

Download Læserappen som lydfil

Hent Læserappen på YouTube

Læserappen

Sig mig har du nogensinde tænkt på

Hvor tit du egentlig læser, prøv bare at hænge på

Når jeg giver eksempler på hvordan dine øjne møder ord

og de gir mening i dit hoved og sætter sig spor

De fleste af os har fået læst højt som små

Historier der gjorde verden lidt lettere at forstå

Om bomstærke piger og drenge der børster tænder

Om trolde og hekse og usynlige venner

Nogen bliver holdt vågen af historier fuld af gru og blod

Andre falder i søvn med bogen over hoved

Nogen læser hver dag, andre kun i ferien

De sidste bare en enkelt bog, de første hele serien

Min ven er ikk´ så meget for at glane i lænestolen

Så han læser sine bøger på mobiltelefonen

Men der er ord over alt, ikke kun i bøger

Så vi læser når vi sms´er, ser tv eller kører

En skuespiller læser sine replikker

Og en manual er læsestof for en elektriker

Når jeg venter på bussen er det vanen

At jeg altid læser både reklamen og køreplanen

Og når bussen kører, så sidder jeg og holder øje

Med alle de skilte vi passerer, studerer dem nøje

Læser med i sidemandens avis

Om alt fra prisen på kartofler til et skibsforlis

Madopskrifter, pladeanmeldelser, tegneserier

artikler, horoskoper og annoncer for sommerferier

alt det jeg læser på min vej, kan jeg dele

med venner og familie, vi vender det hele

én har læst om vindmøller og vil gerne diskutere

om de er tudegrimme, eller vi har brug for flere

en anden har set et gadeskilt og studsede over hvem

der mon havde lagt navn til det på sin vej hjem

en tredje håber på den helt store gevinst

læser fodboldresultater to gange om dagen mindst

og alle de ord vi læser bliver til de ord vi siger

det er tilladt både at låne fra skærm og papir

og husk at ord er og bliver menneskets bedste våben

og at livet er en læsesal der altid holder åben

c: Jakob Haahr-Pedersen

Henriette Lund er uddannet lærer og læser Cand. Pæd. på Århus Universitet, DPU, hvortil specialet skrives. Om at skrive speciale i centret fortæller hun:

- Jeg nyder at have en dagligdag i et fagligt miljø, hvor andre også er optaget af at skrive, hvor jeg hurtigt kan finde bøger og artikler om det jeg gerne vil vide noget om og hvor alle taler samme “sprog”, når vi lidt spontant kaster os ud i vilde diskussioner som for andre måske ville forekomme en anelse nørdede. Det er super inspirerende og meningsfyldt, fortæller hun.

Hvad er læsning? Og hvad vil vi med læsning?

- I mit speciale undersøger jeg hvorfor en kritisk tilgang til sprog, kommunikation og medier er totalt fraværende i folkeskolens fagformål. Det er paradoksalt, da folkeskolen jo skal danne til selvstændighed og deltagelse, og en forudsætning herfor er – for mig at se – netop at kunne forholde sig kritisk og skeptisk til information.

Henriette Lund mener, at vi skal finde svaret i vores opfattelse af læsning. Mere præcist om læsning ses som en færdighed der går ud på at afkode og forstå tekst, eller som en kompetence bestående af kvalifikationer og kundskab samt evnen til at anvende disse i samfund og omverden.

Genstandsfeltet for hendes speciale er derfor en analyse af læsebegrebet som det aktualiserer sig netop i disse år, set i forhold til det vi ønsker at opnå med vores læseundervisning – altså den selvstændighed, den deltagelse og det demokrati som vi ønsker at uddanne og danne vores børn til.

Læs mere om specialet

Henriette Lund vil formidle sit speciales hovedkonklusioner i en artikel i centrets tidsskrift Viden om Læsning. Det udkommer til september og vil behandle temaet: literacy.

Du er velkommen til at kontakte Henriette Lund på henriettelund@mac.com eller på Twitter - @LundHenriette - og høre mere om specialet.

Artikler

• Veier til kunnskap, identitet og kultur. Om formål og bruk i skolens skriveopplæring
  af Jon Smidt og Randi Solheim
• Oppdagende skriving – en vei inn i lesingen
  af Iris Hansson Myran
• Veiledet skriving. Om å eie sin egen tekst
  af Tore Brøyn
• Å skrive, det er å omskrive – funksjonell respons for å utvikle elevenes revisjonskompetanse
  af Trygve Kvithyld og Arne Johannes Aasen
• Med glede og respekt. Meir merksemd til nynorskelevane
  af Anne Liv Steinsvik Nordal
• Sakprosa i skolen. Eksempler på undervisningsopplegg
  af Kristin Helstad og Kjersti Rossland
• Bruk av blogg i undervisningen. Elever som «prosumenter» i et perforert klasserom
  af Brit Iren Hetland Haavik
• Hvordan vurdere en tekst
  af Tore Brøyn

Alle artiklerne kan downloades gratis fra Skrivesenterets hjemmeside

Eller download artiklerne direkte her.

Med musikvideoen vil Nota aftaburisere ordblindhed, skabe større opmærksomhed om mennesker med læsevanskeligheder og understrege, at ordblindhed ikke er nogen hindring for at opnå succes i livet.

Tjek den ud her!

 

Artikler

• Skriv, skriv, skriv – ny undersøgelse viser, at skrivning er vejen til læsning
  Interview med Klara Korsgaard
• 9.c skriver i næsten alle timer
  Interview med lærer Søren Støvlbæk Skovbølling
• Grammatik skal ikke være et fyord
  Gennem tre årtier har grammatik være umoderne. Men der er brug for at kunne tale om sproget – som funktionel grammatik, mener den australske læseforsker Beverly Derewianka
• Lærerne skal skabe fagligt stærke læsere
  Lige nu arbejder lærere over hele landet med faglig læsning og skrivning. DLF sparker processen i gang på regionale møder, og 
undervisningsministeren vil sikre indsatsen fremover.
• Det, du lærer i tysk, kan også bruges i biologi
  Teamet skal arbejde sammen om faglig læsning. Lærerne skal have fælles mål, og eleverne skal kende målene.
  Interview med pædagogisk konsulent Lena Bülow-Olsen.

Vi læser for livet

Særnummeret udkommer som en del af kampagnen Vi læser for livet, som Danmarks Lærerforening har lanceret med det sigte at bidrage til at reducere antallet af elever, der forlader skolen med dårlige læsekundskaber og skabe engagement og viden om læsning hos lærere i alle fag, så der arbejdes med læseindsatsen i hele skoleforløbet og i alle fag.

Download hele nummeret her