Nationalt Videncenter for Læsning
Titangade 11
DK-2200 København N
+45 41 89 90 90
info@videnomlaesning.dk

Skrivelyst i et specialpædagogisk perspektiv, København

Nationalt Videncenter for Læsning inviterer i samarbejde med Dansk Psykologisk Forlag til seminar om skrivelyst i et specialpædagogisk perspektiv. Seminaret afholdes også i Aalborg.

Skærmen og papiret kan opleves skræmmende tomme og alt for afslørende. Det ses jo sort på hvidt, hvad der er skrevet. Det koster så mange kræfter og involverer så mange kognitive processer at skrive selv en lille tekst. Og hvad fortæller teksten ikke om eleven som skribent og person! For elever i læse- og skrivevanskeligheder er skrivelyst ofte en ukendt følelse – men behøver det at være sådan? Kan deres skrivelyst genstartes? – og allerbedst: Kan ’skriveskrækken’ forebygges?

Dette seminar sætter fokus på, hvorfor og hvordan elever i skriftsproglige vanskeligheder kan støttes og styrkes i deres skriveprocesser, når skrivning ses i et kommunikativt perspektiv, og på hvordan deres skrivelyst kan stimuleres og udfordres på trods af de skriftsproglige vanskeligheder. Det er en pædagogisk opgave, der stiller nye krav til læreren og til et inkluderende perspektiv på skriveundervisningen. Fire forfattere fra antologien “Skrivelyst i et specialpædagogisk perspektiv præsenterer deres syn på skrivelyst.  Seminaret er således også en appetitvækker til den videre læsning af antologien, som udleveres på seminaret

Oplæg

At skabe rum for skrivelyst
v. lærer, cand. pæd. psych., lektor Kirsten Baltzer, DPU/AU

Narrativ dokumentation som redskab til at understøtte elevers skrivelyst
v. cand.scient.pol., lektor i specialpædagogik, ph.d.Janne Hedegaard Hansen, DPU/AU

Folkeskolen i et specialpædagogisk perspektiv
v. pædagogisk konsulent, MA Lis Pøhler, Læsning– Innovation – Specialpædagogik

Coaching i skrivelyst og skriveudvikling
v. pædagogisk konsulent, MA Lis Pøhler, Læsning– Innovation – Specialpædagogik

Afrunding: Skrivelyst og læring – i fremtiden
v. læsekonsulent Sigrid Madsbjerg og faglig og pædagogisk konsulent Kirsten Friis

Se programmet for dagen her.

Praktiske oplysninger

Arrangementet er flyttet fra den 21. september 2012.

Tid: 25. februar 2013, kl. 10.00-16.30

Sted: University College Copenhagen, Titangade 11, 2200 Kbh. N

Kursusleder:
Læsekonsulent Sigrid Madsbjerg, sigridmadsbjerg1@gmail.com
Faglig og pædagogisk konsulent Kirsten Friis, kfl@ucc.dk

Kursusgebyr:  Deltagerpris er 950 kr. eksklusiv. moms, men inkl. antologien

Tilmeldingsfrist: senest 15. januar 2013. Der er plads til maks 60 deltagere.
Efter tilmeldingsfristen er tilmeldingen bindende.

Tilmelding

Seminaret er fuldt booket. Skriv til Tine Corfitsen på tcgh@ucc.dk, hvis du vil skrives på venteliste.