Nationalt Videncenter for Læsning
Titangade 11
DK-2200 København N
+45 41 89 90 90
info@videnomlaesning.dk

Print This Page

Årsrapport

Nærværende rapport samler årets aktiviteter i Nationalt Videncenter for Læsning – Professionshøjskolerne og sammenholder resultaterne med videncentrets strategi for 2012.

Det er svært at gøre viden op i tal. Når vi alligevel forsøger at kvantificere vores årsindsats, ser det ganske imponerende ud, videncentrets størrelse og antal ansatte taget i betragtning. Her følger et lille udpluk:
4 igangværende projekter, hvor centret selv har søgt finansiering, og 6 projekter søgt og finansieret af andre. 11 ansøgninger om ekstern finansiering af aktiviteter er sendt afsted, og der er kommet positivt svar tilbage på de 4. Centret har afholdt 10 egne kursusaktiviteter, inklusive to landsdækkende konferencer, et internationalt projektmøde og et webinar - og leveret 20 faglige oplæg – blandt andet i Schweiz, Norge og Island.

Videncentret er en synlig aktør i 2 nationale kampagner om læsning, og 24 gange har videncentret markeret sig i mediebilledet, fra Altinget.dk til den trykte presse

Videncentrets skriftlige produktion tæller 22 elektroniske nyhedsbreve til 3220 modtagere, 7 nyhedsbrevet til vores nationale netværk af læsevejledere, 2 tidsskrifter,  13 artikler, 2 egne antologier om skrivelyst og en HOT-undersøgelse. Dertil kommer formidling via videncentrets hjemmeside www.videnomlaesning.dk, som har over 8.000 besøgende pr. måned, og opdateringer via Facebook og Twitter.

Læs mere i årsrapport 2012, som du kan downloade her