Folkebibliotekerne spiller en helt central rolle i forhold til at kunne påvirke og styrke børns læsekompetencer, ikke mindst i et komplekst medielandskab, der ændrer sig med stor hastighed, og som den opvoksende generation skal lære at navigere i.
Der er allerede i dag en række nationale initiativer og målrettede lokale tiltag med henblik på netop at styrke læselysten blandt børn. Midlerne er blandt andet nationale læsekampagner, skolesamarbejder m.m. særligt for børn på mellemtrinet. Men der mangler aktuel viden om, hvad der virker, hvordan, for hvem og under hvilke omstændigheder.
Den viden, vi har om børns læsning, bør suppleres med nye undersøgelser, der tager højde for den digitale udvikling, der er foregået de seneste 5 år. Børns hverdagsliv og kulturforbrug har ændret sig meget i takt med den stigende adgang til nye digitale devices. Deres læsevaner, læsepræferencer, adfærd, fællesskaber og forventninger til biblioteket som institution skal holdes op mod en medievirkelighed, hvor læsning (og skrivning) foregår flydende og på mange forskellige digitale platforme.
Der er også sket en polarisering på området: De meget læsende læser nu endnu mere. De knap så læsende holder status quo. Dermed vokser kløften mellem den læsende og ikke-læsende del af befolkningen. Man kan frygte, at denne tendens vil have afsmittende effekt på børn, netop fordi betydningen af forældre som læse-rollemodeller er så stor.
Alt dette tilsammen giver udfordringer for bibliotekerne og de biblioteksansatte, men det giver også en lang række muligheder særligt med hensyn til den digitale dimension. Stine Reinholdt Hansens ph.d.-afhandling (udgivet i 2014 og med data fra 2011) viser, at børn faktisk gerne vil læse. Hvis bare de nemmere kunne finde de bøger, der passer til dem – og hvis de havde mere tid.
Men for at bibliotekerne kan yde en forbedret og målrettet indsats på området, er der behov for ny og aktuel viden om, hvordan bibliotekerne kan styrke børns læselyst (specielt med en digital dimension), fælles sprog og relevante udviklingsværktøjer. Den nye viden vil gøre bibliotekerne i stand til at være mere tydelige omkring egne kompetencer på læseområdet og derved agere mere kvalificeret i samarbejdet med den åbne skole.
