Faglig læsning

Læseundervisningen har traditionelt set været dansklærernes ansvarsområde og dansklæreren har ”alene” haft ansvaret for elevernes læseudvikling. Men der er behov for, at der sker en spredning af viden om læsning og læseundervisning på tværs af faggrænserne i grundskolen. Merete Brudholm skriver om et projekt i Frederiksberg kommune, hvor alle faglærere uddannes i læsning, og hvor skolerne i deres handleplaner skal beskrive, hvordan lærere i alle fag inddrages i læseundervisningen.

De fem bilag, som nævnes i Merete Brudholms artiklen Læsning i fagene - læseindsats på Frederiksberg

I Randers havde man en opfattelse af, at man lå i ”middel-området” med hensyn til læsning. Hverken alarmerende dårligt, men heller ikke i top. Noget kunne forbedres. Kommunen nedsatte i samarbejde med pædagogisk center et arbejdsudvalg, der pegede på, at faglig læsning kunne være det felt, der fik et løft.

På Vestervangsskolen ved Randers har eleverne arbejdet med faglig læsning gennem avislæsning. Indholdet kom fra aktuelle artikler fra dagspressen, og lærerne måtte redigere stoffet, så eleverne kunne vælge mellem en sproglig let og en sproglig sværere udgave af samme artikel.

Først af alt må vi bevidstgøre eleven om hensigten med læsningen. Det betyder, at hver gang eleven møder en tekst, må han stille sig spørgsmålet: Hvorfor læser jeg dette? Nogle gange kan hensigten være at læse for at gøre. Andre gange kan hensigten være at læse for at opleve. En lille katastrofe kan imidlertid indtræffe, hvis et barn læser til en prøve i natur og teknik, som om det var oplevelseslæsning. Når hensigten med læsningen er at læse for at lære, er det ikke hensigtsmæssigt at læse på en afslappende og uforpligtende måde.

Især drenge kommer bedre i gang med at læse med Begynderlæsning, der er en ny metode til den første læseundervisning udviklet i Island. Metoden kobler læsning, skrivning, sprog og lytning og bruger ”kvalitetstekster” i stedet for læsebøger. Den tager tid at lære – for lærerne, men det er arbejdet værd, når eleverne lærer mere i læsning og skrivning i løbet af et skoleår end forventet.

I de nye afgangsprøver i læsning er der øget fokus på læsning. En læseprøve vil typisk være sammensat af 5 forskellige tekster: en brochure eller brochureagtig tekst, en opinionstekst, en faglig tekst, en (ældre) fortælling, en nyere fiktiv tekst. De skal læses på forskellig måde, og løsningen af de tilhørende opgaver kræver viden om genre, og kendskab til valget af læsemåde er afhængigt af læseformå

Den nye masteruddannelse i læse-og skrivedidaktik skal ’klæde den studerende’ på både fagligt og metodisk, således at en master i læse-og skrivedidaktik kan vejlede beslutningstagere i kommunen og på den enkelte skole. Masteren skal kunne planlægge, gennemføre og rapportere om udviklingsarbejder i kommunen, så effektive metoder og gode undervisningsmaterialer kan få større gennemslagskraft over hele landet.

Flere af projekterne i Nationalt Videncenter for Læsning arbejder for at styrke læsning gennem et kombineret fokus på teksters sproglige dimension og på den pædagogiske kontekst, som teksterne indgår i. To af dem har som mål at designe et kompetenceløft for seminarieundervisere og at udvikle efteruddannelseskurser for folkeskolelærere

Lone Wulff konkluderer i sin anmeldelse af Læsedetektiven, at materialet absolut kommer omkring relevante områder af faglig læsning, som bliver grundigt trænet gennem mange forskellige øvelser, men hun rejser samtidig spørgsmålet, om det egentlig er kompetence i elevernes egen faglige læsning, materialet udvikler.