Literacy

De digitale medier rummer faciliteter og muligheder, som forstærker de sociale og økonomiske forandringer. Den kombinerede effekt kræver en omfattende nytænkning af alle aspekter af kommunikation og formidling, hvor skrivning og læsning som midler til at producere mening spiller en enestående rolle. I den sammenhæng stiller artiklen spørgsmål om, hvad der kunne fungere som hensigtsmæssige metaforer til støtte for denne indsats. Den beskæftiger sig især med begrebet ’literacy’, som er blevet den dominerende metafor til forståelse af de praksisser, der indgår i at skabe mening

Socialsemiotikken er en teori om, hvordan mennesker som sociale aktører anvender tegn som ressourcer til at forfølge forskellige mål. Fra et socialsemiotisk perspektiv forstås literacy som en modalitet, der tilbyder én bestemt type af tegn, og literacytilegnelse forstås som en proces, hvorigennem individer skaber betydning ud fra den information, der er tilgængelig for dem i de sociale sammenhænge, de indgår i. Denne artikel sætter fra dette perspektiv fokus på literacy og sproglig diversitet og argumenterer for, at der er brug for at udvide forståelsen af, hvad der i pædagogisk sammenhæng tæller som relevante og legitime literacyerfaringer.

Denne artikel beskriver et australsk forskningsforløb, som havde til formål at støtte lærere i deres arbejde med elever, der har engelsk som andetsprog. Et centralt element i studiet var vores fokus på stilladsering som metafor og dets potentiale for at støtte eleverne i både at tilegne sig mundtligt sprog og skriftsprogsfærdigheder (literacy) og at tilegne sig faglige begreber. Artiklen opridser centrale træk ved stilladsering i nogle af de klasser, der indgik i studiet, og fremhæver de indbyrdes sammenhænge mellem disse træk i opbygningen af støttende læringsmiljøer. Der argumenteres også for vigtigheden af at prioritere den mundtlige progudvikling, både i forhold til elevernes evne til at tilegne sig vigtig faglig viden og som forudsætning for at støtte udviklingen af literacy.

Artiklen redegør for et undervisningsforløb, hvor børnenes kreative kompetencer udvikles ved brug af det matematiske værktøj GeoGebra. Eleverne udfører med værktøjet enkle tegneopgaver, løser en række matematiske opgaver og designer et matematisk brætspil.

I denne artikel ser forfatteren på, hvilken betydning læsesynet har for den dannelse, folkeskolen skal bidrage til.

I denne artikel vil forfatteren med udgangspunkt i et konkret eksempel fra praksis vise, hvordan jeg mener, vi bør undervise unge og voksne dyslektikere i et moderne videnssamfund med store skriftsproglige krav.

I Rådgivnings- og støtteenheden på CUDiM, Aarhus Universitet vejleder vi studerende med dysleksi, og hos en stor del ser vi, at vanskelighederne tilsyneladende har bredt sig til en bred vifte af de literacy-kompetencer, der er nødvendige for at gennemføre en videregående uddannelse.

I artiklen undersøges, hvad læsning og skrivning er, og hvad skriftsproget kan bruges til. Ligesom forfatterne spørger ind til, hvordan børn tager de første skridt på vejen til at få identitet som læser og skriver.

I denne artikel ønsker forfatteren at redegøre for, hvilke forskningsresultater der har inspireret til Projekt familielæsning og forsøge at indkredse den definition af family literacy, som der arbejder ud fra i projektet.

I dagens arbetsliv skriver allt fler – kanske till och med mer än de läser. Bakom detta ligger ofta institutioners och företags strävan att granska kvalitet, standardisera och utvärdera. Allt skrivande påverkar förstås arbetet, och ofta hinner man inte läsa det som andra skrivit. Att kommunicera i skrift medför också speciella roller och identiteter. För att förstå varför alla dessa texter skrivs och hur arbetet påverkas kan vi försöka urskilja vilka aktörer som stödjer och styr skriftanvändningen, dvs. sponsrar den. Olika ”sponsorer” kan ha olika syften och mål, och sätta upp villkor som kan vara mer eller mindre rimliga ur de anställdas perspektiv. I förlängningen kan man fråga sig hur man ska se på utbildning som en sponsor av skriftanvändning.

I bogen School Discourse - Learning to write across the years of schooling har de to australske pædagogiske forskere sat sig for at kortlægge australske elevers skriftsproglige udvikling i elevtekster i tre skolefag, engelsk, historie og naturfag, over et helt skoleforløb, lige fra elever møder skriftsproget som 6 år gamle, til de går ud af gymnasiale uddannelser som 17/18-årige. Forfatterne har analyseret 2000 elevtekster fra alle dele af Australien og kan således med stor reliabilitet beskrive elevers skriftsproglige udvikling, sådan som det ser ud i en australsk skolekontekst.

Så det er bare om at fatte pen og papir ude i landets skoler. Argumentet for, hvorfor eleverne skal skrive og inspirationen til, hvordan de skal skrive, leverer rapporten. Her kan man læse, at eleverne dels skal skrive om de tekster, de læser, dels undervises i de skrivekompetencer og processer, der tages i anvendelse, når man skriver en tekst og endelig, at de skal skrive meget. Det er altså ikke tung, tør teori, der køres i stilling, men derimod en række simple anbefalinger til god skrivepraksis. Endvidere forbedrer skrivning ifølge rapporten ikke kun elevernes læsning, men også deres læring i alle fag.