På flere sprog

Tidsskriftets to redaktører indleder med nogle betragtninger om temaet: to og flersprogede børns læsning, skrivning og sprog.

I slutningen af 1990’erne begyndte der at komme forskningsmæssig interesse for flersprogede elevers skoleresultater, først og fremmest i læsning. Der var imidlertid tale om rent danske undersøgelser, og det er først med PISA-undersøgelserne, at det har været muligt at sammenligne kompetencer på flere fagområder på tværs af lande og over tid. PISA har dykket dybt ned i flersprogede elevers læsekompetencer i 2009 og gør det igen i 2015, og i 2017, når rapporten offentliggøres, bliver det muligt at få et nyt blik over udviklingen.

I denne artikel fremlægges begreberne semantisk tæthed og semantisk tyngde fra Legitimation Code Theory (Maton, 2014) og deres indbyrdes forhold, idet forfatteren mener, de kan være en hjælpe til at afdække nogle af de problematikker, tosprogede elever kan have, når de deltager i fagundervisningen.

Artikel gør i et uddannelsespolitisk perspektiv gøre for, hvad der kan forstås ved curriculum, herunder hvordan flersprogethed tilgodeses i curriculum, som i artiklen forstås som folkeskoleloven og dens følgetekster med et særligt fokus på sprogundervisningen.

Om det engelske udtryk He/she thinks they are the bees kneess

Artiklen er et uddrag af bogen: Vrede unge mænd - optøjer og kampen for anerkendelse i et nyt Danmark

Om det persiske ord Tarof

Artikler giver eksempler på nogle af de skrivefællesskaber, der opstår i forbindelse med at inddrage skrift på flere sprog i hverdagens pædagogiske praksis.

I denne artikel vil forfatterne fortælle om projektet ”Sprog er en gave” og filmen ”Sprog er en gave fra mor og far”, inden da begrunder dedog først projektet via nationale lovgivninger og evalueringer, der peger på nødvendigheden af en tidlig indsats.

I denne artikel belyses, hvilke muligheder og udfordringer, reformen medfører i forhold til at styrke pædagogstuderendes viden og kompetencer inden for tosprogs-/andetsprogsområdet.

Artiklen beskriver et forsøgsprojekt i fem børnehaveklasser i Fredensborg Kommune. ”Udvidet dialogisk læsning” kan være en effektiv metode til at styrke de sproglige forudsætninger for tilegnelse af skriftsprog hos sprogligt svage skolestartere. Allerede efter et forløb på 24 timer kan der registreres en markant effekt på forskellige sproglige kompetencer hos disse børn.

Om det danske sprog i Tyrkiet

I artiklen peges på en potentiel sammenhæng mellem skriveridentitet, sprogindlæreridentitet og anvendelse af sprogstrækkende strategier, som er fremanalyseret i den forskergenererede dataindsamlingsaktivitet Hvem er du fan af? fra forsknings- og udviklingsprojektet Tegn på sprog.

Artiklen sætter fokus på læsestrategier i matematik med udgangspunkt i forløbet Vi skriver en matematikbog i 5. kl. på Blågård skole på Nørrebro, hvor det faglige fokus var at styrke elevernes bevidsthed om strategier i forbindelse med faglig læsning, herunder bevidstheden om de strategier, der går på tværs af sprog.

Om det bosniske ord Merak

Artiklen beskriver to skolers arbejde og samarbejde omkring implementeringen af den sproglige dimension i fagundervisningen. Fokuseringen på at få dansk som andetsprog ind i fagene har betydet, at lærerne har fået indsigt i sprogudvikling. Samtidig har det været nødvendigt, at der blev udviklet konkrete didaktiske værktøjer.

Denne artikel søger efter skolers faglige opmærksomhed på dansk som andetsprog (dsa) som en dimension i den faglige undervisning og stiller spørgsmål ved læreruddannelsens dsa-tilstrækkelighed i forhold til aftagernes behov.

Om det engelske udtryk Get a wiggle on

I denne artikel beskrives læringssituationen for flersprogede elever i den danske grundskole. Via to fiktive cases vises, hvordan dansk som andetsprog er mindst to ting, basisundervisning i dansk som andetsprog og dansk som andetsprog som en dimension af fagundervisningen. Herefter skitseres hvilke lærerkompetencer, det kræver at undervise flersprogede elever i disse to typiske kontekster.

Om det russiske ord blin

Artiklen er resultat af et projekt under VIAs forsknings- og udviklingsprogrammer i læreruddannelsen, mere specifikt: ”Forskning i og udvikling af almene lærerkompetencer”. Projektet har undersøgt udvalgte skolers arbejde med dansk som andetsprog i lyset af ny skolereform med det specifikke formål at klarlægge skolernes forståelse og udmøntning af reformen. Ligeledes er det et formål at anskueliggøre den lærerkompetence, som fordres i forhold til undervisning i dansk som andetsprog.

Om det finske ord Löyly.

Maaike Hajer og Theun Meestringas bog Språkinriktad undervisning udkom første gang i 2010. Den handler om, hvordan faglærere kan udvikle en sammenhængende didaktik i forhold til både fag og sprog, og den henvender sig primært til udskolings- og gymnasielære, der har flersprogede elever i klassen. Hvorvidt den er slået an i folkeskolen og gymnasiet her til lands, ved jeg ikke. Men det burde den måske være. Bogen betegner sig som en håndbog snarere end som en fagbog. Den kan således ikke bruges som en teoretisk indføring i hverken Cummins’ eller Gibbons’ forskning, men den giver til gengæld en række didaktiske forslag og metodiske anvisninger til sprogintegreret undervisning.

I filmen Biliteracy i børnehaven ser vi, hvordan børnehaven Tumlehøjen i Aarhus Vest arbejder med skrift på flere sprog og derved gennemfører en inkluderende sprogpædagogisk praksis. Det er en fin inspirationskilde til udvikling af det pædagogiske arbejde med området, og anmelderen kan uden tøven anbefale den som inspiration til at igangsætte arbejdet med biliteracy i dagtilbud og på den måde invitere alle skriftsprogserfaringer indenfor.