Nr.11 Læse- og skriveteknologi
Læseteknologi, velfærdsteknologi eller læsekrykker?
Kært barn har mange navne, når det handler om læse- og skriveteknologi – altså IT der understøtter læse- og skriveprocesser. Ifølge PISA-undersøgelserne mangler 15% af en årgang i Danmark funktionel læsekompetence. Det betyder, at de har svært ved at forstå, anvende, reflektere over og engagere sig i indholdet i skrevne tekster. Det gør det sværere at opnå sine mål, udvikle sin viden og sine muligheder, og endelig vil det være vanskeligt at deltage aktivt i samfundslivet og at matche de krav til læsning og skrivning, som nutidens hverdags- og arbejdsliv stiller. (OECD/PISA 2009,
Egelund 2010:25).
Det er indlysende, at der skal gøres – og allerede gøres – en indsats for at løfte disse børns læringsvilkår og funktionelle læsekompetence, og her er læse- og skriveteknologi en oplagt mulighed. Både fordi teknologien i forvejen er en stor del af vores hverdag og samfund, og fordi den teknologiske udvikling har givet os mulighed for at producere flere og mere avancerede hjælpemidler.
Dog ved vi alt for lidt om området, det være sig såvel om effekten som om didaktikken. Vi mangler flere digitale tekster, og endelig er læse- og skriveteknologi et område, hvor diskussionen og bølgerne går højt: er det det samme som at give barnet ”læsekrykker”, eller er det at yde en hjælp, der samtidig gør barnet til en bedre læser og skriver? Så velkommen til et temanummer om læse- og
skriveteknologi, der har til formål at gøre os alle klogere på området. Vi har samlet en række artikler, der giver indblik, udblik og overblik. Det være sig såvel i debatten som i området som sådan i form af en præsentation af aktuelle projekter, forskning og praksis på området. Endelig bringer vi anmeldelser af konkrete værktøjer og af en ny publikation om området.
Rigtig god læselyst
Indhold
OBS. Artiklerne kan både læses på skæm og ipad, hvis de åbnes i I-books.
- Læse- og skriveteknologi – status og perspektiver
Af: Erik Arendal, Hjælpemiddelinstituttet
I denne artikel giver jeg en status for den læse- og skriveteknologiske udvikling lige fra de første programmer til computeren til de nyeste teknologiske gadgets. Jeg afslutter med at diskutere de pædagogiske og didaktiske udfordringer, der opstår, når læse- og skriveteknologiske værktøjer udfordrer – eller supplerer – det, som mange vil opfatte som traditionel læsning og skrivning.
Download artiklen her
- Bæredygtige teknologiske løsninger
Af: Martin Hauerberg Olsen
Denne artikel kommenterer nogle udviklingstendenser og diskussioner, som er opstået, i takt med at navnlig det læsefaglige område er blevet ramt af hjælpemiddelteknologiens sprudlende
tidevandsbølge af nye muligheder. Videre problematiserer artiklen læse- og samfundsdebattens tilbagevendende bud på ændring af begrebet læsevanskeligheder – en tendens, der blandt andet
har lagt sig direkte i kølvandet på den teknologiske bølge.
Download artiklen her
- Læse- og skrivestøtte med it – en fælles sag og et fælles ansvar
Af: Kirsten Bladt, læsekonsulent
De mange erfaringer fra Skanderborg Kommune viser, at it-støttet undervisning er en stor, mangfoldig og kompleks opgave, som eleverne ikke kan klare alene.
Artiklen er en opsummering af vore mange erfaringer med it-støttet undervisning (itsu) til elever i store læse- og skrivevanskeligheder. Opsummeringen er opdelt i 6 fokusområder. De mange års daglige erfaringer og de specialiststøttede udviklingsarbejder har lært os, at skal den it-støttede undervisning lykkes, så må der sættes ind hele vejen ’rundt om’ eleverne.
Download artiklen her
- IT-mappen og inklusion som hverdagspraksis på begyndertrinnet – en fortælling fra Rødovre.
Af: Karin Tweddell Levinsen, Aarhus Universitet, DPU
De første skoleår er særlig sårbare for læse/skrivesvage og ordblinde børn, fordi de kan nå at opsamle mange nederlag, der kan præge deres læring og selvtillid fremover. I denne artikel fortæller jeg om erfaringerne fra et omfattende forsknings- og udviklingsprojekt kaldet Projekt IT-Mappen i Rødovre. Med inddragelse af it-støtte er det lykkedes at etablere og forankre procedurer, rammer, kompetenceudvikling og konkret hverdagspraksis i forbindelse med inklusion af elever med potentielle læse- og skriveudfordringer på begyndertrinnet.
Download artiklen her
- Læsedidaktik med IT
Af: Karin Halvorsen, læsevejleder på Mørdrupskolen
I artiklen gives der bud på, hvordan målrettet brug af digitale værktøjer sammen med den gode læseundervisning kan højne både det fagfaglige og det læsefaglige udbytte og samtidig støtte overgangen fra hverdagssprog til fagsprog. Og de forskellige bud eksemplificeres med uddrag fra konkrete undervisningsforløb.
Download artiklen her
- Hvor meget hjælper it-hjælpemidler?
Af: Holger Juul, lektor, ph.d., Center for Læseforskning, Københavns Universitet
Alle er enige om de store muligheder i it-hjælpemidler til læsning og skrivning – og mange ordblinde oplever selv, at de bliver hjulpet. Men indtil videre er dokumentationen for reelle effekter
ganske sparsom.
Download artiklen her
- Lyt, læs og lær – læseteknologi i skolen
Af: Bent Saabye Jensen, Nationalt Videncenter for Læsning og Stine Fuglsang Engmose, LæseTek, CSU-Holbæk
I Holbæk Kommune har alle kommunale skoler fået mulighed for at installere læse- og skrivestøttende teknologi på skolernes computere, i elevernes hjem og på alle lærernes hjemmecomputere. Der er imidlertid lang vej fra eksistensen af denne mulighed og til, at læseteknologi er fuldt ud implementeret som et naturligt værktøj i skolens daglige undervisning. For at tage hul på denne opgave besluttede ledelsen på Absalonskolen bl.a. at igangsætte udviklingsprojektet ”lyt, læs og lær”. I projektet udvikles, iagttages, analyseres og beskrives læseteknologiens didaktiske muligheder og begrænsninger på skolens tre trin, indskolingsafdelingen, mellemtrinet og udskolingsafdelingen.
Download artiklen her
- Mobilteknologi som strategi til at støtte skriftsprogsfærdigheder
Af: E.A. Draffan, Research Fellow, University of Southampton
I de seneste år har vi set stigende brug af smartphones og tablets (tavlecomputere, red.), ikke kun til kommunikation, men også til at læse, tage notater, holde styr på tiden, finde vej og mange
andre nyttige strategier. I nogle tilfælde har elever og studerende valgt disse strategier for at overvinde problemer i forbindelse med specifikke indlæringsvanskeligheder og dysleksi, herunder dårlige skriftsprogsfærdigheder, orientering og tidshåndtering. Sommetider savnes der imidlertid viden om og opmærksomhed på, hvor nyttige disse mobile redskaber kan være i undervisnings- og læringssituationer. Denne artikel søger at give et overblik over de muligheder, der findes, og de barrierer, der kan forekomme, når man vil bruge mobilteknologi som en strategi til at støtte skriftsprogsfærdigheder.
Download artiklen her
- RIOO – et Redskab til Individuel Opsætning af Ordforslagsprogrammer
Af: Minna Bruun, Læse- og teknologikonsulent hos LæseTek, CSU Holbæk
I maj 2010 begyndte vi, på LæseTek, i samarbejde med landets Ordblindeefterskoler at udvikle en staveprøve, der havde til hensigt at undersøge ordblinde elevers stavning udelukkende med henblik på at opsætte ordforslagsprogrammers korrektur eller alternative forslag individuelt. Udviklingsprojektet udsprang af, at vi manglede dette redskab i det praktiske arbejde med undervisning af ordblinde børn, unge og voksne. En individuel indstilling af ordforslag sigter mod at få flest mulige relevante forslag til brugeren i stavevanskeligheder. Vi antager, at en indstilling, der tager højde for den danske ortografis uregelmæssigheder og afhjælper vanskeligheder med disse, vil støtte skriveprocessen og forbedre resultatet af skriveprocessen for
unge på landets ordblindeefterskoler og andre i læse- skrivevanskeligheder.
Download artiklen her
- Anmeldelse af ClaroRead
Af: Marie W. Bertelsen, it- og læsekonsulent, VUC Roskilde
Gennem de sidste ca. 10 år er der blevet udviklet stadigt bedre og mere fleksible kompenserende programmer til læse-stavesvage. Typisk består programmerne af en oplæsningsmulighed med
syntetisk tale og med stavehjælp i form af en stavekontrol eller et ordforslagsprogram. Siden programmet Yak Yak har der stort set kun været udviklet programmer af denne type til Windowsbaserede pc’er, men efterspørgslen efter programmer til Mac-computere er nu stigende. ClaroRead er et bud på et sådant program.
Download anmeldelsen her
- Anmeldelse af CD-ORD (version 8.1)
Af: Lenni Gottlieb, PD i specialpædagogik, lærer ved Videnscenter for tale, sprog og læsning, Ådalens Skole, Frederikssund
CD-ORD er et it-værktøj, der kan give alle støtte til læsning og skrivning i skolen, under uddannelse, på jobbet og privat. Det kan anvendes både som et kompenserende/ kvalificerende værktøj og som et pædagogisk redskab i undervisningen i dansk, engelsk, tysk og andre sprog. Som standard følger den digitale1 danske Per-stemme med CD-ORD, syntetiske1 stemmer skal tilkøbes alt efter, hvilken aftale man har tegnet. TiI CD-ORD knytter sig SkanRead, som er et OCR-program2, og Ordbogsværktøjet, der er CD-ORDs egen retskrivnings- og betydningsordbog – pt. kun dansk. Alle funktioner og indstillingsmuligheder er samlet i én værktøjslinie, hvilket gør CD-ORD til det mest brugervenlige læse- og skrivestøttende it-værktøj, jeg kender.
Download anmeldelsen her
- Anmeldelse af: Fokus på lese- og skrivevansker
Af: Kirsten Friis, Nationalt Videncenter for Læsning – Professionshøjskolerne
Igennem en række artikler giver Nordens Välfärdscenter anbefalinger og eksempler til, hvordan alle personer trods eventuelle læse-skrivevanskeligheder kan sikres lige deltagelse i skole, uddannelse og samfund. Det sker med reference til FN’s internationale handicapkonvention, 2006. I temahæftet findes blandt andet artikler om ’inkluderende læsning’, om nationale tiltag på teknologiområdet, om computeren som waveboard og om velfærdsteknologis betydning for børns, unges og
voksnes deltagelse i sociale (arbejds)fællesskaber. Publikationen egner sig som udgangspunkt for drøftelser af læse-skrive-vanskeligheder i et inkluderende perspektiv på såvel læreruddannelsen, i grundskolen, i ungdomsuddannelserne som i arbejdsmarkedsuddannelserne. Det er lettilgængelige, korte artikler med fin faglig vinkling, men et mere sammenhængende og skarpt fokus på dette væsentlige tema savnes.
Download anmeldelsen her
