Nr.7 Multimodalitet
De er kommet for at blive!
Computere, TV, mobiltelefoner. Bogen har fået en hel masse nye venner i det generelle mediebillede. Den er bestemt ikke truet, det har vi undersøgelser der viser. Den lever i bedste velgående. Men vi ved også, at oplysninger og viden nu hentes mange andre steder end i bogen, og at de ligeledes formidles på mange andre måder end via skriften.
Hvordan vi kan klæde vores børn bedst muligt på til dette? Både til at håndtere de mange medier og mylderet af information, og til at kunne vurdere og orientere sig i de forskellige formidlingsformer.
Og hvordan kan vi selv blive bedst muligt klædt på? På nogle områder ved vores børn langt mere end vi gør, fordi de har fået massemedier ind med modermælken, mens vi andre, der har rundet de 30 år, er håbløst bagefter. Måske børnene kan lære os en masse?
Velkommen til Viden om Læsning, der denne gang handler om læsning og multimodalitet.
Multimodalitet handler i bund og grund om hvordan forskellige formidlingsmåder supplerer eller understøtter hinanden. Det kan være tekst, billeder, film, grafer, bokse og forskellige medier.
Vi har samlet en række artikler, der fokuserer på forskellige områder af dette brede felt. Bidragsyderne er fra universitetet, fra et videncenter, fra professionshøjskolerne, fra folkeskolen og fra det private erhvervsliv. Så selvom det eneste multimodale ved dette tidsskrift er, at det både kan læses i trykt form og downloades via vores hjemmeside, så synes vi, at de mange synsvinkler og stemmer tilsammen skaber en bredde, der er det multimodale værdigt.
Vi ønsker jer en rigtig god læselyst.
Indhold
- Anne Løvland
Multimodalitet og multimodale tekster
Multimodale tekster er vår tids kommunikasjonsform. Ulike medier som aviser, tv og bøker har lenge utnyttet det meningspotensialet som ligger i å kombinere verbalspråk, lyd og bilder på ulike måter. I denne artikkelen vil jeg introdusere og drøfte hva man mener med multimodalitet, og tilby noen analyseredskaper fra sosialsemiotisk multimodalitetsteori.
Download artiklen her
- Thomas Illum Hansen
Læremiddelanalyse – multimodalitet som analysekategori
De læremidler, vi analyserer i Læremiddel.dk, er generelt kendetegnet ved en udpræget mangel på:
a) metakognitive opgaver, der styrker den faglige læsning af læremidler – herunder en multimodal læse-forståelse;
b) lærervejledninger, der støtter lærerens brug af modaliteter og multimodalitet i undervisningen;
c) kreativ og flertydig multimodalitet, der udfordrer eleverne og imødekommer et behov for at udvikle forskelligartede fortolkningskompetencer og læseforståelsesstrategier.
Derfor må lærerne kompensere for denne mangel. Til det formål kan de benytte to skemaer, der bliver præsenteret i denne artikel – et for repræsentationsformer og et for multimodalitet. De to skemaer er udviklet til brug for læremiddelanalyse og planlægning af multimodal undervisning. Artiklen afrundes med et eksempel på et multimodalt læremiddel: Kolorit – matematik for fjerde klasse.
Download artiklen her
- Marianne Würtz
Børns multimodale tekstverden som potentiale i undervisningen
Nutidens børn færdes i et multimodalt tekstlandskab, og allerede inden skolealderen er de læsere af andre udtryksformer. Med udgangspunkt i forskningsresultater indledes med en beskrivelse af, hvad børnene lærer sig i det multimodale tekstlandskab, og derefter gives konkrete eksempler på, hvordan dette kan anvendes som potentiale i skolens læse- og skriveundervisning. Hvordan kan læreren få indblik i elevernes erfaringer med multimodale udtryksformer? Hvordan kan det digitale penalhus blive et potentiale i skriveundervisningen? Hvordan kan elevernes multimodale læseerfaringer inddrages i undervisningen, og hvordan kan læreren kvalificere dem?
Download artiklen her
- Hedvig Godsk og Louise Ploug Poulsen
World of Warcraft på skemaet – WOW
Hjemmesider, fagbøger og computerspil er bare nogle af de medier elever bliver præsenteret for i folkeskolen, men de har fået en undervisning i en lineær læsning, hvilket vanskeliggør læsningen af netop disse medier. Det kræver en undervisning i multimodal læsning. Vi giver et bud på, hvordan en sådan undervisning kan tilrettelægges gennem computerspillet World of Warcraft.
Download artiklen her
- Tav Klitgaard
Mål og midler i en moderne edutainment-produktion
Læringsspillet ABCiTY er et forsøg på at opdatere edutainment-genren med en moderne og tidssvarende pædagogik og et gameplay, der udnytter fordelene ved at spille online. Spillet er udviklet med deltagelse af pædagogiske konsulenter fra Nationalt Videncenter for Læsning og i denne artikel giver spillets producent et indblik i tankerne bag spillet og hvad ABCiTY håber at tilføre edutainment-genren.
Download artiklen her
- Hanne Pedersen, Aase Holmgaard, Sanne Lindekilde, Jette Hagelskjær
Skal det skæres ud i pap? Ja tak! Om animationspædagogikkens muligheder for at udvikle læseforståelseskompetencer hos elever på folkeskolens mellemtrin
Artiklen beskriver et nyligt afsluttet casestudie , hvor 12 elever, fra Søndre Skole i Viborg, der ikke havde fået tilstrækkeligt udbytte af læseundervisningen, deltager. Projektet var forankret i Nationalt Videncenter for Læsning og gik ud på, gennem et specifikt konstrueret læseforståelsesindeks, at måle, hvorvidt arbejdet med fremstilling af animationsfilm som supplerende læseundervisning udviklede børnenes læseforståelseskompetencer. Testresultaterne, som er baseret på test både før og efter og i sammenligning med en kontrolgruppe, viser til alles store tilfredshed en særdeles markant fremgang. På baggrund af disse resultater analyseres, diskuteres og reflekteres det, hvordan der i relation til folkeskolens trinmål og tilegnelsen af læseforståelsesstrategier kan argumenteres for, at børns læseforståelses-kompetencer kan fremmes gennem animationspædagogik.
Download artiklen her
- Henny Dalsgaard Stouby
Wiki, den er altid god! Afgangselevers faglige læsning på internettet – med fokus på den kildekritiske dimension
I Fælles Mål for dansk 2009 er et af trinmålene efter 9. klassetrin, at eleverne kan, “foretage målrettet og kritisk søgning af faglitteratur i digitale medier til opgaveløsning”. At søge kritisk på internettet er imidlertid en meget sammensat kompetence, som kræver mere af undervisningen end “gode søgeråd”.
Når vi søger efter brugbar information på nettet, er det en læsesituation præget af stor hastighed og læsning af en mængde forskellige genrer og modaliteter. Artiklen argumenterer for, at vi må revitalisere arbejdet med kritisk kommunikativ kompetence i det hele taget, hvis eleverne skal formå at leve op til målsætningen. De afgangselever, der var informanter i den undersøgelse, som udgør grundlaget for artiklen, havde nemlig retorisk bevidsthed om, at de skulle være kritiske, men de var ude af stand til at udmønte deres viden i en hensigtsmæssig praksis. Afgangseleverne søgte at reducere kommunikationssituationens uoverskuelighed ved at lede efter kendte genresignaler og leksikalignende tekster. De ledte efter ‘fakta’, men havde et meget utilstrækkeligt beredskab i forhold til at afgøre teksters ‘neutralitet’, og de undersøgte aldrig, hvem afsenderen var.
Download artiklen her
- Klara Korsgaard
Foromtale af Computerspillets fortællinger, Trine May og Bo Kampmann Walther
Det er altid en diskussion værd, om det er betænkeligt at bruge børns leg til andet en det, det er: leg. Især i skolesammenhæng. Hvor går grænsen mellem verden udenfor og verden indenfor skolen? Forventes det, at børn hænger deres jakker og erfaringer i garderoben, eller inddrages de sidste i undervisningen? Carina Fast slog med sin doktordisputats: Sju barn lär sig läsa och skriva fast, at børn har endog store kompetencer fra verden udenfor, som skolen med fordel kunne gøre brug af, når den skal møde barnet, der, hvor det er. De nye Fælles mål åbner ikke blot den mulighed, men påpeger endog, at det, der hidtil har været børns hjemmeverden, skal inddrages i skolen. Slutmålet for delområdet Læse slår fast, at eleverne skal kunne: forholde sig analytisk og reflekteret til tekster og andre udtryk fra forskelligartede medier. I undervisningsvejledningen uddybes det. Her står under fjerde forløb bag en af dot’sene, at undervisningen især skal omfatte: andre udtryksformer, fx drama, billeder, lyd, film, dokumentarfilm, tegninger, præsentationer og computerspil.
Så computerspil er hermed blevet en skolsk aktivitet og er rykket ind blandt tegneserier, film og litteratur.
Download anmeldelsen her
- Pia Mortensen
Anmeldelse af Læsedidaktik – efter den første læseundervisning, Astrid Roe
Hvordan skal arbejdet med den videregående læsning gribes an? Læsedidaktik – efter den første læseundervisning giver et bud. Bogen er skrevet af Astrid Roe, som siden 1998 har haft det nationale ansvar for læsning i PISA i Norge og har mange års erfaring med læseundervisning i overbygningen. Læsedidaktik udkom i Norge i 2008 og er nu oversat til dansk. Bogens fokus er den videregående læsnings hvad, hvordan og hvorfor og er delt op i tre dele.
Download anmeldelsen her
