Nr.8 Tidlig skriftsprogstilegnelse

Tidlig skriftsprogstilegnelse – hvor tidligt?

Hvor tidligt i et barns liv begynder tilegnelsen af skriftsprog? Hvordan kan voksne i barnets verden støtte barnet i den tidlige skriftsprogstilegnelse – og fra hvornår i barnets liv? Det er centrale spørgsmål i dette temanummer af Viden om Læsning tidlig skriftsprogstilegnelse.

Børnehaveklassen blev gjort obligatorisk fra skoleåret 2009. Det gav anledning til, at de eksisterende læreplaner blev præciseret: de nye trinmål for børnehaveklassen sætter fokus på børns sproglige udvikling: på talesproget og de første skridt ind i skriftsproget. Og med trinmålene følger også behov for at kunne vurdere elevers sproglige udvikling: sprogvurdering i børnehaveklassen er nu obligatorisk.

Dette eksplicitte fokus på elevers sproglige udvikling i 6-års-alderen rejser et fundamentalt spørgsmål: er det først i 6-årsalderen, skriftsprogstilegnelsen skal på elevernes læringsprogram? Er det først i den alder, at eleverne er parate til at lære om, hvad skriftsprog er og kan? Flere af artiklerne i dette nummer af Viden om Læsning besvarer spørgsmålet ved at sige, at børnene allerede i dagtilbud og i hjemmet omgives af skriftsprog, og at skriftsproget er en så central del af dagens kultur, at det er lige så naturligt, at børn lærer at omgås [filebase:filelist:cat=1]skrift- som talesprog. Børn er meget tidligt i deres liv ikke alene opmærksomme på skrift men også særdeles nysgerrige efter at udforske og ksperimentere
med den.

En konsekvens af denne synliggørelse af skriftsprogskulturen som del af børns tidlige socialisering er, at undervisningen i indskolingen med fordel kan bygge på de skrifterfaringer, som eleverne har med i rygsækken fra hjem og dagtilbud. En anden konsekvens er at være opmærksom på faktorer, som har indflydelse på børns opmærksomhed på skriften i den tidlige alder. Forældre og pædagoger kan skærpe den
sproglige udvikling ved at snakke om sprog, ved at være opmærksomme på situationer hvor sproget spiller en rolle. Forskningen kan sætte ind med udvikling af sprogudviklende pædagogik i dagtilbud og indskoling, der har sigte på den senere læse- og skriveudvikling i skoleforløbet.

Vi ønsker jer en rigtig god læselyst!

Indhold

• Symboler och bilder – viktiga inslag i barns tidiga läs- och skrivutveckling
  Af: Carina Fast
  Barn växer upp i en värld av symboler och bilder. I denna text förs ett resonemang kring vad detta kan ha för betydelse för barnets
  vägar in i skriftspråket. Framför allt betonas vikten av att förskola och skola bör sträva efter att skapa en kontinuitet i barns lärande.
  Download artiklen her

• Skriften formidlet som sprog – af barnets nære voksne
  Af: Kjeld Kjertmann
  I denne artikel skriver jeg om tidlig skriftsprogstilegnelse som en reel første læse- og skrivestart sammen med barnets nære voksne
  i familie og dagtilbud. En uformel, social praksis med udgangspunkt i det enkelte barn, den såkaldte indkulturering. Det formodede
  behov for særligt sagkyndige til den første læsestart er i dag et levn fra en fjern fortid hvor skriften var forbeholdt kirke, konge og
  adel. I dag er skriften allemandseje, og de nære voksne omkring barnet kan selv læse og skrive.
  Download artiklen her

• Sprogvurdering i Børnehaveklassen
  Af: Dorte Bleses og Anders Højen
  I august 2009 blev der indført obligatorisk sprogvurdering i børnehaveklassen. Med udgangspunkt i anbefalinger fra en amerikansk
  komite peger denne artikel på en række faktorer, som er afgørende for en evidensbaseret sprogvurderingspraksis. For at sprogvurderingen
  kan understøtte differentieret undervisning i børnehaveklassen og udvikling af læsefærdigheder lægges op til en relativt
  omfattende sprogvurdering. Denne bør omfatte en række (tale)sproglige færdigheder, der forudsiger både afkodningsfærdigheder og
  læseforståelse målt med et materiale, der sikrer en ensartet og valid vurdering af alle børn.
  Download artiklen her

• ”Et dari-agtigt A” – skriftsprogstilegnelse og biliteracy
  Af: Helle Pia Laursen og Line Møller Daugaard
  Når flersprogede børn lærer at læse og skrive, møder de ofte andre skriftsystemer end det danske sideløbende med deres tilegnelse af
  læse- og skrivefærdighed på dansk. Samtidig med at de lærer de danske bogstaver at kende, vil de også begynde at forstå grundlæggende
  principper i andre skriftsystemer. Med afsæt i erfaringer fra forsknings- og udviklingsprojektet Tegn på sprog beskrives
  gennem nedslag i datamaterialet, hvordan flersprogede børn udvikler deres forståelse af de underliggende principper i de forskellige
  skriftsprog, og hvordan de i deres fortolkninger anvender og transformerer det input, de møder omkring sig.
  Download artiklen her

• Sproghistorier: En bro mellem skriftsprogstilegnelse i børnehave og indskoling?
  Af: Anders Skriver Jensen, Ole Henrik Hansen og Stig Brostrøm
  Fra forskningen ved vi, at kontinuitet i pædagogikken er afgørende for barnets vellykkede overgang fra børnehave til SFO/skole, men
  hvordan etableres kontinuitet mht. skriftsprogstilegnelse? Artiklen trækker på erfaringerne fra et netop afsluttet forskningsprojekt,
  hvor der bl.a. blev udviklet et dokumentationsværktøj – sproghistorier – til at virke anerkendende på barnet og til at inspirere
  pædagoger og lærere til at se sammenhænge i skriftsprogstilegnelse på tværs af institutioner og professioner. I artiklen redegøres
  for sproghistorier, og de diskuteres i forhold til pædagogikken i både børnehave og indskoling.
  Download artiklen her
  Download en Sproghistorie-pakke her

• Anmeldelse af: Barn läser och skriver – specialpedagogiska perspektiv
  Af: Kirsten Friis
  Det er afgørende, at alle børn hurtigst muligt lærer sig at læse og skrive. Hvis de er i risiko for at komme i skriftsproglige vanskeligheder, har de krav på specialpædagogisk støtte. Det handler om at skabe positive udviklingscirkler, og derfor må den (special) pædagogiske indsats være funderet i et relationelt perspektiv. Læs antologien i sin helhed, da dette perspektiv så fremstår klarest – for det er svært for både forskere og praktikere at skifte fra en kategorisk og individorienteret forståelse og tænkning til en relationel. Men det er et MUST.
  NB bogen er ved at blive oversat dansk, den vil blive udgivet på Dafolo
  Download anmeldelsen her

• Anmeldelse af: Läsa, skriva, tala
  Af: Klara Korsgaard
  Allerede i 1960’erne blev den svenske professor i børnesprog Ragnhild Söderbergh kendt i ”læseverdenen”, fordi hun lærte sin egen datter at læse i en alder af 2 år. Hun præsenterede barnet for ordkort med nære og kære ord, og hurtigt kunne den lille pige skelne mellem mamma og pappa, søsters navn osv. Ordene blev lagt i en særlig æske, taget op igen og igen, repeteret, leget med og udbygget. Barnet genkendte ordbilledet og knækkede den alfabetiske kode ved efterhånden at opbygge et lager på op mod hundrede ord.
  NB bogen er ved at blive oversat dansk, den vil blive udgivet på Akademisk Forlag
  Download anmeldelsen her

• Anmeldelse af: Opdagende skrivning – en vej ind i læsningen
  Af: Karin Trøjborg Kyster
  Opdagende skrivning – en vej ind i læsningen er en faglig velfunderet bog, der bør læses af alle med interesse for indskolingsbørnene. Bogen kommer med en række gode argumenter for at arbejde med Opdagende skrivning i børnehaveklassen, idet den orienterer om teorien bag metoden og giver anvisninger til, hvordan man kan arbejde med og evaluere Opdagende skrivning.
  Download anmeldelsen her