Faglig literacy
At kunne læse de tekster som findes i skolens fag er en forudsætning for at kunne tilegne sig faget. Det er der kommet øget fokus på i alle fag i Fælles Mål 2009. Det er en opgave, som skal løftes i alle fag, lige fra fremmedsprogsfag til fysik og billedkunst.
Faglig læsning handler ikke alene om, hvordan eleven læser, fx valg af læseformål, læsemåder, læsestrategier, men også om de tekster som skal læses og deres særlige tekstlige og sproglige mønstre.
Endvidere handler det om, hvordan læsning af fagtekster indgår i den sproglige kontekst, hvor fagteksterne bruges, dvs. i det mundtlige sprog i klasserummet og elevernes egen produktion af faglige tekster.
Læs mere om faglig literacy ved at klikke på underpunkterne i menuen til venstre.



