Hjerneforskning
Viden-om-hjerneforskning forsøger at give en indføring i hjerneforskning, når den er rettet mod skriftsproglige processer. Hvad sker egentlig i hjernen, når vi læser eller skriver? Er der et ’egentligt center i hjernen’, hvorfra alle skriftsproglige processer udgår? – eller er der snarere tale om komplicerede neurale netværk, som ikke er lige til at gennemskue? Og hvordan kan viden om hjernens processer inddrages og kvalificere tilrettelæggelsen af pædagogisk praksis?
Disse problemfelter ’gemmer’ sig bag de mange henvisninger på denne side. Først præsenteres tre introducerende tekster:
Hvad kan hjernescanninger?
Ny generel viden om hjernen
Ny speciel viden
Desuden er der mulighed for at finde relevant læsestof i den annoterede litteraturliste, finde omtaler af konferencer og organisationer, anbefalinger på tidsskrifter samt link til tv-udsendelser. Klik her, hvis du vil direkte til et af disse områder:
Litteratur
Konferencer
Organisationer
Tidsskrifter
TV-udsendelser
Hvad kan hjernescanninger?
Det har længe været kendt, at sprog findes i hjernen, og allerede i anden del af 1800-tallet blev der lokaliseret flere “sprogcentre” i hjernen. Man var imidlertid ikke i stand til systematisk at undersøge normale menneskers hjernefunktion ved sprogtilegnelse og læsning, da de fleste informationer blev tilvejebragt ved undersøgelse af lig og alvorligt hjerneskadede. Læseteori og læseundervisning var derfor henvist til at bygge på psykologiske og pædagogiske iagttagelser og teorier om især sprog og udviklingspsykologi. Det er først med indførelsen af de såkaldt non-invasive undersøgelsesmetoder og specielt MR-scanninger, at man har fået en anvendelig fremstilling af hjernens strukturer og funktioner – også i forhold til læsning.
DTI-scanninger, som er en særlig form for MR-scanninger, viser den del af hjernens hvide substans, som kaldes fiberbaner (white matter tracts), der forbinder hjernens enkelte dele, fx de fire lapper.
I de senere år har en række nye scanningsteknikker som ERP og MEG givet informationer om læsning, man ikke kan få på anden vis. Det er fx muligt med ERP at forudsige læsevanskeligheder allerede hos nyfødte børn.
Ny generel viden om hjernen
Hjernen er langt mere plastisk (neuralt og synaptisk) end tidligere antaget, dvs. også påvirkelig af miljø og undervisning. Antallet af hjerneceller (neuroner) varierer voldsomt i løbet af det enkelte barns udvikling, og de enkelte dele af hjernen modnes forskelligt, men med en systematik styret af biologien. Læring består i høj grad af de forbindelser, der knyttes mellem de enkelte nerveceller, via synapser. Man kan ved hjælp af scanninger måle forholdet mellem antallet af neuroner (den grå substans) og den axonale forbindelse mellem nerveceller (den hvide substans). Dermed kan man få et (groft) mål for hjernens modning og karakteren af modningen. Der findes forskellige typer af neuroner med forskellige opgaver. Nogle særlige typer af neuroner har sandsynligvis betydning for sprogtilegnelsen. De såkaldte spejlneuroner, der er påvist hos en særlig type af aber, har tilsyneladende en parallel hos mennesket i områder, der er centrale for sprogproduktionen.
Ny speciel viden
Læsning er en sansespecifik sprogaktivitet, der processeres i hjernen via en række visuelle kredsløb, især i et område, tæt på venstre fusiform gyrus, der også kaldes for ordformsområdet. Læsning består også i at koble de visuelle læseinformationer til det sprogkredsløb, der findes i forvejen. Der findes ingen genetisk kodning for læsning, hvilket betyder at ethvert menneske må omskrive hjernen for at lære den at læse, idet læsning overtages af hjerneområder der biologisk er skabt til andre ting, blandt andet genkendelse af genstand i naturen.
Læsning læres ikke på en gang, men sprogets enkelte dele udvikles på forskellige tidspunkter i barnets og den unges liv. Læring af skriftsprog er afhængig af, hvilket sprog der er tale om. Karakteren af de hjernebaserede vanskeligheder ved læsning er forskellige ved forskellige sprog.
Litteratur
Der findes sammenlignet med andre lande kun meget lidt viden og forskning om læsning på dansk. Især er viden om hjernens funktion i forbindelse med læsning på dansk næsten ikke eksisterende: Viden om danske forhold (dvs. om børn med dansk som modersmål eller med dansk som andetsprog) er næsten udelukkende om specialpædagogiske problemstillinger som hjerneskader og dysleksi. Viden om danske børns normale læseudvikling set i et neurovidenskabeligt perspektiv findes ikke.
Viden om læsning på andre sprog lader sig imidlertid ikke altid overføre til danske forhold, da hjernen påvirkes forskelligt af forskellige sprog.
Der udgives internationalt langt mere end 100 bøger og 3000 artikler om året af relevans for fagområdet ’hjernen og læsning’. Det er derfor ikke muligt at dække hele området. Her er nogle få væsentlige udgivelser fra de seneste år.
Blakemore, Sarah-Jayne & Uta Frith (2005): The learning brain. Lessons for education. Blackwell Publishing
Letlæst og pædagogisk fremstilling af den lærende hjerne med gode afsnit om sprogtilegnelse og læsning. Bogen er i 2007 oversat til dansk under titlen Den lærende hjerne. Dansk Psykologisk Forlag.
Booth, James R. (2007): Brain Bases of Learning and Development of Language and Reading. In: Coch (et al.) (eds.): Human Behavior, Learning, and the Developing Brain. The Guilford Press. 2007
Oversigt over hvor og hvordan den leksikalske, ortografiske, fonologiske, semantiske og syntaktiske processering foregår i hjernen. Teknisk fremstilling.
Carter,R. (2009): The Human Brain Book. DK (www.dk.com). Incl. CD-rom
Billedbog der illustrerer hjernens opbygning og måde at fungere på. Der findes også en instruktionsvideo, hvor man i animation bl.a. kan ’se’, hvordan en nervecelle (neuron) overfører information til den næste celler – hvilket er grundlaget for al læring. Bogen har sin styrke ved at illustrere et emne (hjernen), som det ellers er svært at visualisere.
Dehaene, Stanislas (2009): Reading in the Brain. Viking Press
Denne bog er den betydeligste udgivelse i mange år og kan ikke anbefales nok. Dehaene er en førende hjerneforsker, der tidligere har skrevet en bog om matematik og hjernen (the number sense). Han har udført en lang række væsentlige undersøgelser i sit eget laboratorium, har udviklet teorien om neuronal recycling (genbeskrivelse af hjernens kredsløb ved læsning) og har en omfattende viden om alle aspekter af læsning. Denne bog er imidlertid skrevet med vægt på den pædagogiske formidling, så de fleste med interesse og energi kan få glæde af den. Kombineret med Maryanne Wolf: Proust and the Squid. The Story and Science of the Reading Brain, der er udkommet som paperback i 2008 (Harper Perennial), udgør den et ’need to know’ for alle, der er interesseret i, hvordan vi som mennesker bærer os ad med at læse.
Dehaene, Stanislas (2008): Cerebral constraints in reading and arithmetic: Education as a “neural recycling” process. In: Battro (et al) (eds.): The Educated Brain. Cambridge University Press. 2008
Overskuelig fremstilling af de cerebrale forudsætninger for læsning og regning. Teknisk fremstilling.
Ellemann, Karsten; Jens Bøgeskov (red)(2004): Hjernen og sprog. HjerneForum
Elementær fremstilling af forholdet mellem hjernen og sproget ud fra forskellige perspektiver, fx afasi og dyslexi.
Fredens, Kjeld (2004): Mennesket i hjernen. Systime Academic
En grundbog om neuropædagogik forstået i den klassiske interventionspædagogiske forstand. Bogen forsøger at anskue forholdet mellem patient og terapeut som en relation mellem lærer og elev. Kapitel 12 drejer sig om sproglig adfærd som oplæg til arbejde med hjerneskader
Gade, Anders (1997): Hjerneprocesser. Kognition og neurovidenskab. Frydenlund
Bogen er den første bog på dansk med en samlet fremstilling af hjernen og de psykologiske processer. Den er videnskabeligt baseret, men populariseret til en bredere læserkreds. Bogen retter sig primært at personer, der arbejde med hjerneskader.
Goswami, Usha (2008): Cognitive Development. The Learning Brain. Psychology Press
Ny udgave af en tidligere udviklingspsykologisk fremstilling, der har adapteret det nye cognitive neuroscience paradigme. Forfatteren, der har udviklet den såkaldte ”grain size” teori for læsning, giver i kapitel 10 en ”state of the art”-beskrivelse af læseudviklingen set i et komparativt sprogligt perspektiv. Hendes beskrivelse er især nyttig, fordi den gør det tydeligt, at internationale undersøgelser skal vurderes ud fra, hvilke sprog de bygger på. Denne bog kræver særlig viden om hjerneforskning.
Hart, Susan (2009): Den følsomme hjerne. Hans Reitzels forlag
På trods af sin titel handler bogen også om den tænkende hjerne, og i en række centrale kapitler gennemgås hjernens udvikling i relation til barnets sociale tilknytning, især til sin mor. Denne udvikling hænger tæt sammen med barnets udvikling af sprog, og kapitlerne 5- 10, er af relevans for viden om sprog- og læseudvikling.
Immordino-Yang, Mary Helen (2011): Implications of Affective and Social Neuroscience for Educational Theory. Educational Philosophy and Theory,Vol. 43, No. 1, 2011.
Artiklen viser, at både emotioner og cognition er afgørende for læring, og at social læring består i at internalisere andre holdninger og følelser, som om det var ens egne.
http://www-bcf.usc.edu/~immordin/papers/Immordino-Yang_EPAT_2011.pdf
Immordino-Yang; Deacon, Terrence (2007): An evolutionary perspective on reading and reading disorders. In: Ficsher (et al) (eds.): Mind, Brain and Education in Reading Disorders. Cambridge University Press.2007
Der fremlægges en model for dyslexia, der samtidig også bliver en beskrivelse af de neurale forudsætninger for en normal læseudvikling. Deacon er en helt central person i en evolutionsbiologisk beskrivelse af udvikling af symbolske repræsentationer. Se introduktion i: Theresa Schilhab & Bo Steffensen (red.): Nervepirrende pædagogik, Akademisk forlag, 2007
Klingberg, T. (2011): Den lärande hjärnan. Om barns minne och utveckling. Natur og Kultur
Bogen er skrevet af Torkel Klingberg, der tidligere har publiceret ’ den oversvømmede hjerne’ på dansk. Begge bøger handler om betydningen af arbejdshukommelse for læring, og om hvordan vores hjerne – især i den moderne medievirkelighed, kan få for mange informationer, så den bliver overbelastet. I Den lärande hjärnan omtales blandt andet læsning og matematik og sammenhængen mellem de to kulturteknikker, der delvist anvender de samme kredsløb i hjernen. Man kan forbedre læseforståelsen ved at træne sin arbejdshukommelse.
Kringelbach, Morten L. (2006): Hjernerum. People´s press
Populærvidenskabelig og underholdende fremstilling, herunder et afsnit om hjernescanningsteknikker
Kuhl, Patricia K. (2011): Early Language Learning and Literacy: Neuroscience Implications for Education. Mind, Brain, and Education. Volume 5, Issue 3, pages 128–142, September 2011
Grundlæggende artikel, der beskriver, hvordan børn tilegner sig talesprog.
Møller, H.H.; Poulsen, H.; Steffensen, Bo (2010): Litteraturundervisning. Samfundslitteratur
Specielt kapitel 2. Bogen handler om undervisning i litteratur, men i kapitel 2 er der eksempler på, hvordan læseforståelsen anvender de psykologiske ’gestaltprincipper’ for at få dannet meningshelheder i en tekst. Meget tyder på, at hjernen også anvender gestaltprincipper, når bogstaver og ord skal genkendes.
Nielsen, Jens Bo; Gade, Anders (red) (2011): Den plastiske hjerne. Hjerneforum
Populær fremstilling af hjernens plasticitet som er af stor betydning for, hvordan og hvornår vi lærer. Der omtales også særlige ’kritiske perioder’ for læring for syn og hørelse de sanser, man bruger, når man skal læse sprog og lære at læse.
Posner, Michael; Rothbart, Mary (2007): Educating the Human Brain. American Psychological Association. DC.
Beskrivelse af hjernens funktion i undervisningen. Kapitel 7 handler specielt om læsning.
Schilhab, Theresa; Steffensen, Bo (2011): Læs mig – om spejlneuroner, kropslig forankring og læseforståelse. Dafolo
Da det er blevet klart, at vi ikke har gener, der koder for læsning, og at man derfor ikke kan forklare læsning udelukkende biologisk, er det store spørgsmål, hvordan man kan forstå, at biologien og kulturen udvikler sig sammen, sådan at de gensidigt påvirker og udvikler hinanden. Hvordan kan vi forstå andre, når vi har hver vores isolerede hjerne? Man er kommet et stort skridt videre, da de såkaldte spejlneuroner blev opdaget for få år siden. Disse neuroner reagerer, når man ser andre udføre bevægelser som udtryk for intentioner. Man simulerer derfor den samme handling selv (dog uden at udføre den) og lærer derfor, hvad den betyder. Denne bog fortæller om den opdagelse, at spejlneuronsystemet er delvist placeret i samme kredsløb som sprog/læse produktionen, og at den grundlæggende læseforståelse måske derfor er kropsforankret.
Schilhab, Theresa; Bo Steffensen (red.)(2007): Nervepirrende pædagogik. En introduktion til pædagogisk neurovidenskab. Akademisk forlag
Introduktion til den pædagogiske neurovidenskab, som er det forskningsområde, der beskæftiger sig med, hvordan man anvender viden fra hjerneforskningen i undervisningen. Det er den første udgivelse på dansk, der forsøger at undersøge, hvordan man bygger bro mellem den moderne hjerneforskning og den pædagogiske praksis. Af særlig interesse er kapitel 1, der introducerer problemstillingen, kapitel 4, der beskriver hjernens udvikling, og hvordan man undersøger den, og kapitel 10, hvor der gives en oversigt over sprogudviklingen set i et neurovidenskabeligt perspektiv.
Steffensen, B. (2011): Hvad får man ud af at skrive? – En neuropsykologisk tilgang til skrivelyst. I: Madsbjerg, S.; Friis, K. (red.) (2010): Skrivelyst og læring. Dansk Psykologisk Forlag
Skriveprocessen indebærer ikke alene sensomotoriske færdigheder, men også både emotioner og i den sidste ende identitetsdannelse.
Steffensen, B. (2010): Om at læse med hjernen og hjertet. I: Madsbjerg, S.; Lund, H.R.(red.) (2010): Læselyst og læring. Dansk Psykologisk Forlag
Beskrivelse af hvordan læseforståelse ikke alene er knyttet til brug af rationelle inferensslutninger, men også er knyttet til emotioner. I en neurovidenskabelig sammenhæng er fornuft og følelser knyttet til et samlet forståelsessystem.
Steffensen, B. (2010): Biologiske faktorer for sprog. I: Månsson, H.; Basse, L.; Bylander, H.I. (red.) (2010): Håndbog for sprogvejledere – teori og praksis. Dansk Psykologisk Forlag
En fremstilling der især giver en beskrivelse af barnets tilegnelse af modersmålet det første leveår set ud fra en neurovidenskabelig synsvinkel.
Steffensen, Bo (2009): ”Den læsende hjerne”. Kognition og pædagogik nr. 72
Denne artikel giver en beskrivelse af den ændrede opfattelse af hjernens betydning for læsning, og hvordan hjernescanninger kan afgøre kontroverser inden for læsepædagogikken. I dette temanummer af kognition og pædagogik om hjerne, bevidsthed og undervisning findes der også en artikel af Lisser Rye Ejersbo: ”Hjernen og matematikundervisning”, der inddrager de danske talord som et aspekt ved vanskeligheden ved at læse matematik.
Tokuhama-Espinosa, T. (2011): Mind, Brain and Education Science. A Comprehensive Guide to New Brain-based Teaching. W.W. Norton & Company
Denne bog er skrevet til den læser, der kommer fra den pædagogiske verden, og som vil sætte sig ind i den viden, der kan forbinde undervisning og hjerneforskning. Det er en guide i MBE ( Mind, Brain and Education), der har den store fordel, at den tager den nysgerrige begynderlæser ved hånden, i og med bogen både går historisk til værks og begynder forfra med hvert nyt emne. Allerbedst er det, at en stor del af bogen består i opslag, hvor man kan finde forklaring på de fleste fagudtryk (’Glossary’ som fylder 80 sider), præsentation af mange af de vigtigste forskere (22 sider) og en helt opdateret litteraturliste (70 sider). Blandt mange andre emner findes der også et afsnit om sprog og læsning (12 sider), men det er for den brede tilgang til emnet, man skal anskaffe sig bogen som opslagsværk. Let at læse.
Wolf, Maryanne (2007): Proust and the Squid. The Story and Science of the Reading Brain. Harper
Bogen er dels en beskrivelse af skriftsprogets udvikling og et forsvar for bogen i en ny medieverden – dels en beskrivelse af, hvordan hjernen omformes ved at lære at læse. Man kan derved se, at hjernen processeres forskelligt ved læring af forskellige sprog, og at hjernen ikke genetisk er kodet til at læse. Kræver ikke særlig viden om hjerneforskning.
Konferencer
På AERA-konferencen i New York 2008 udtalte Howard Gardner:
“There is not such a thing as brainless learning” – men der er ikke nogen direkte vej fra hjernen og til undervisningen. Hans teori om de mange intelligenser må skrives helt om – i lyset af den nye viden i neuroscience. Men det er den nye generation, der kommer til at udføre det arbejde.
CNS – annual meeting er den centrale konference, når det handler om hjerneforskning og læsning. Næste konference er i Chicago, Illinois april 2012. Læs mere om konferencen her: http://cnsmeeting.org/
Imbes konferencen.(Mind, Brain, and Education). IMbes holder en konference om hjernen og undervisning hvert andet år. Læs mere her: http://www.imbes.org/Default.aspx?pageId=796349
‘Learning and the Brain Society’ holder flere konferencer om året. Se her: https://www.learningandthebrain.com/Signup
Organisationer
Disse organisationer ’kombinerer’ hjerneforskning med undervisning:
http://www.learningandthebrain.com/
Tidsskrifter
Hjerne, bevidsthed og undervisning. Kognition og pædagogik 72. 2009. Dansk psykologisk forlag.
Teamnummer om hjernen og undervisning. Artikler om blandt andet læsning, sprog og hjernens modning.
Mind, Brain, and Education. Tidsskrift for Imbes
Mange artikler af relevans for hjerneforskning og læsning. De første numre kan downloades gratis her: http://www.imbes.org/Default.aspx?pageId=796349
Tidsskrift
http://onlinelibrary.wiley.com/doi/10.1111/mbe.2011.5.issue-3/issuetoc
Se specielt Patricia Kuhls artikel september 2011
TV-udsendelser
Programserien Viden Om på DR2 sendte i august og september 2008 fire udsendelser om Hulemanden i det moderne menneske. Udsendelsen Gyserfilm og horrorbøger fortæller bl.a. om læsning og hjerneforskning. Se udsendelsen her: http://www.dr.dk/DR2/VidenOm/Programmer/Oversigt/20080207145841.htm
Siden er udarbejdet og redigeret af Bo Steffensen, Nationalt Videncenter for Læsning, Professionshøjskolerne, oktober 2011.
