Læsepædagogiske test
Der findes en række test og iagttagelsesmaterialer, som enten kan indgå i den løbende evaluering af elevernes læse-, skrive- og staveudvikling. Nogle af materialerne er standardiserede, andre er ikke. I det følgende oplistes en række materialer. Opmærksomheden henledes på, at dette ikke er en udtømmende liste over de pædagogiske
test, der findes. Vi modtager således gerne forslag til supplering af listen.
Gruppelæseprøver
- Nationale test
Fra foråret 2010 indføres obligatoriske nationale test i dansk/læsning i 2., 4., 6. eller 8.klassetrin. Testene er it-baserede, resultatopgørelsen foregår elektronisk. Når klassen har gennemført testen, får læreren en rapport om klassens resultat, en rapport om den enkelte elevs resultat samt informationsark til forældrene med oplysninger om deres barns resultat. Der gives tilbagemeldinger i forhold til testens tre profilområder:
1. sprogforståelse
2. afkodning
3. tekstforståelse
Opgaverne inden for profilområdet Sprogforståelse vil dels bestå af opgaver i forståelse af konkrete ord, dels forståelse af faste vendinger. Opgaverne er udformet som multiple choice med 4-5 svarmuligheder i hver opgave.
Opgaverne inden for profilområdet Afkodning vil dels bestå af opgaver i læsning af enkeltord; disse opgaver er udformet som multiple choice, hvor eleven enten skal se et billede og udpege det rigtige ord blandt 4-5 mulige, eller også skal eleven læse ordet, og udpege det rigtige billede blandt 4-5 mulige, dels vil eleven møde ordkædeopgaver; her præsenteres eleven for en ordkæde bestående af tre ord, der ikke er adskilt af mellemrum. eleven skal med klik på musen markere, hvor ordkæden skal deles, så der dannes tre ord.
Opgaverne inden for profilområdet Tekstforståelse vil enten bestå af en tekst med et spørgsmål, som besvares som multiple choice med 4-5 svarmuligheder i hver opgave, eller af et tekststykke, hvori er indsat et antal parenteser, hvor eleven skal vælge det ord blandt fire mulige, der passer bedst ind i tekstsammenhængen.
Testene er obligatoriske – dvs. alle elever på de pågældende klassetrin skal gennemføre testene i perioden 1. februar – 30. april. Eleverne, der anvender hjælpemidler i dagligdagen, skal have mulighed for at anvende disse ved afvikling af testen. For ganske få elever vil det være mere hensigtsmæssigt at fritage eleverne for deltagelse i testen. Elevernes udbytte af undervisningen i faget skal i disse tilfælde evalueres på anden vis.
- OS64
Søegård, A., Hesselholdt, S., Kreiner, S., Poulsen, A. og Nielsen, J. C.: OS64 og OS120 – Ordstillelæsningsprøver, Hogrefe Psykologisk Forlag, 2. udgave, 2003. Ordstillelæsningsprøve (primær anvendelse på 1. klassetrin).
OS64 består af en vejledning til læreren, prøvehæfte, retteark, indføringsark,samtaleark 1 og 2 og diagramark. Indføringsark og diagramark kan fås elektronisk.
Prøven består af 64 opgaver hver med et ord og fire billeder. Elevens opgave er at strege det billede ud, der svarer til ordet. Ordene er meget lette, almindelige ord. Der er seks talord, fem udsagnsord i navneform og 53 navneord i ubestemt form. I OS64 øges ordlængden gennem prøven.
- OS120
Søegård, A., Hesselholdt, S., Kreiner, S., Poulsen, A. og Nielsen, J. C.: OS64 og OS120 – Ordstillelæsningsprøver, Hogrefe Psykologisk Forlag, 2. udgave, 2003. Ordstillelæsningsprøve (primær anvendelse på 2. klassetrin).
OS120 består af en vejledning til læreren, prøvehæfte, retteark, indføringsark, samtaleark 1 og 2 og diagramark. Indføringsark og diagramark kan fås elektronisk.
Prøven består af 120 opgaver hver med et ord og fire billeder. Elevens opgave er at strege det billede ud, der svarer til ordet. De første fem ord i prøven er så lette, at man gerne skulle undgå, at eleven fra starten blokerer over for prøven. Derefter er ordenes placering statistisk set tilfældige, således at første, midterste og sidste del af prøven er lige vanskelige. Prøven omfatter ord, der er mindre almindelige, og som ved middelbar læsning klart kræver kendskab til analyse-synteseteknik. Populært sagt: Kan man løse OS120 hurtigt og sikkert, har man knækket koden.
- SL60
Nielsen, J. C., Poulsen, A. og Søegård, A.: SL60 & SL40, Hogrefe Psykologisk Forlag, 2. udgave, 2004
Sætningslæseprøve (primær anvendelse på 3. klassetrin).
SL60 består af en vejledning til læreren, prøvehæfte, retteark, indføringsark, samtaleark 1, diagramark og læsbarhedsark med litteraturforslag. Indføringsark og diagramark kan fås elektronisk.
Prøven består af 60 sætninger og fem billeder. Elevens opgave er at strege det billede ud, der svarer til den læste sætning.
- SL40
Nielsen, J. C., Poulsen, A. og Søegård, A.: SL60 & SL40, Hogrefe Psykologisk Forlag, 2. udgave, 2004
Sætningslæseprøve (primær anvendelse på 4. klassetrin).
SL40 består af en vejledning til læreren, prøvehæfte, retteark, indføringsark, samtaleark 1, diagramark og læsbarhedsark med litteraturforslag. Indføringsark og diagramark kan fås elektronisk.
Prøven består af 40 små historier og fem billeder. Elevens opgave er at strege det billede ud, der svarer til den læste sætning.
- LÆS5
Nielsen, J. C., Møller, C. og Pøhler, L.: LÆS5, Hogrefe Psykologisk Forlag, 2000
Tekstlæseprøve og læserselvvurderingsskema (primær anvendelse på 5. klassetrin).
LÆS5 består af en vejledning til læreren, to delprøver og en læserselvvurdering. I de to læsetekster er indsat et antal parenteser, hvor eleven skal vælge det ord blandt fire mulige, der passer bedst ind i tekstsammenhængen.
Uroksen (lix 29) er en fiktiv beretning fra Danmark i stenalderen om en gruppe jægere, der forsøger at nedlægge en urokse. Efter en indledende præsentation af et urokseskelet er handlingen kronologisk fremadskridende, og den sproglige fremstilling er ukompliceret. Intensiv læsning.
Malmbanen (lix 37) er en historisk funderet beretning, der ser tilbage på anlæggelsen af en jernbane mellem Luleå og Narvik i slutningen af 1800-tallet. Teksten er informationsmættet. Sætningsopbygningen er præget af mange eksempler på omvendt ordstilling, perioder med tung forvægt og et sprog, der ikke er ligefremt. Teksten indeholder en del ikke helt almindelige ord. Intensiv læsning.
Læserselvvurdering er et spørgeskema, hvor eleven skal tage stilling til en række udsagn om, hvordan han oplever sig selv som læser. Resultatopgørelsen giver et billede af elevens attributionsstil: Den måde eleven ser på sig selv i forbindelse med at lykkes eller ikke lykkes.
- TL-prøverne
Nielsen, J. C., Møller, L. og Gamby, G.: Tekstlæseprøverne TL1-5, Hogrefe Psykologisk Forlag, 1998
TL-prøverne (1-5) er beskrevet i en håndbog og en vejledning til læreren.
TL1
Primær anvendelse på 6. klassetrin. TL1 består af fem delprøver og nogle spørgsmål om læsevaner, hjælpeark A og B, et samtaleark og et rettehæfte.
Ordlæsning 1 er en prøve i afkodning af overvejende sammensatte danske ord – et udvalg af rodmorfemer, der på grund af deres hyppighed er meget centrale for læsning af tekster.
Ordlæsning 2 er en prøve i afkodning af og viden om almindelige låneord og fremmedord. Der er her tale om ord med en fremmedartet bogstavfølge sammenlignet med „Ordlæsning 1”.
Gedden er en typisk faglig tekst til intensiv læsning. Opgavernes løsning forudsætter, at eleverne opfatter de tekstlige bånd af semantisk og grammatisk art. I teksten er indsat et antal parenteser, hvor eleven skal vælge det ord blandt fire mulige, der passer bedst ind i tekstsammenhængen.
Nødhjælp er en prøve i punktlæsning af en side i en lokal telefonbog, og den afdækker, om eleven behersker skift mellem skimming og hurtiglæsning.
Nybyggerne i Canada er et romanuddrag fra en ældre skønlitterær tekst. Den viser automatiseringsniveauet i forhold til teksttypen, der danner grundlaget for læseforståelsen. Eleven skal efter endt læsning svare på ti spørgsmål om indholdet i teksten.
TL2
Primær anvendelse på 7. klassetrin. TL2 består af fem delprøver og nogle
spørgsmål om læsevaner, hjælpeark A og B, et samtaleark og et rettehæfte.
Digte er en prøve bestående af i alt seks digte. Eleven skal ud fra seks valgmuligheder angive digtets budskab. „Digte” er en prøve i kreativ læsning af lyrik med et metaforfyldt sprog.
Råolie er en prøve i intensiv læsning af svær faglig tekst. Kravene er skærpet i forhold til „Gedden” i TL1 og viser, om elever har forståelse for faglige begreber, ordstof og en præcis opfattelse af tekstbånd. I teksten er indsat et antal parenteser, hvor eleven skal vælge det ord blandt fire mulige, der passer bedst ind i tekstsammenhængen.
Annonce er en prøve i punktlæsning af en side i en lokal telefonbog og afdækker, om eleven behersker skift mellem skimming og hurtiglæsning.
Robin Hood 1 er en prøve i intensiv indholdslæsning af romanuddrag fra en ældre skønlitterær tekst. Den intensive læsning skal opfatte mange semantiske og grammatiske tekstbånd. Teksten rummer lange sætninger, sjældnere ord, lyriske naturbeskrivelser og et stort ordforråd. I teksten er indsat et antal parenteser, hvor eleven skal vælge det ord
blandt fire mulige, der passer bedst ind i tekstsammenhængen.
blandt fire mulige, der passer bedst ind i tekstsammenhængen.
Robin Hood 2 er som „Robin Hood 1” en prøve i intensiv indholdslæsning af romanuddrag fra en ældre skønlitterær tekst. Eleverne skal indsætte manglende ord i tekst. Opgaven handler om acceptable svar og ikke om retskrivning.
TL3
Primær anvendelse på 8. klassetrin. TL3 består af tre delprøver og nogle spørgsmål om læsevaner, hjælpeark A og B, et samtaleark og et rettehæfte.
Førstehjælp er en prøve i punktlæsning af en pjece om førstehjælp og afdækker, om eleven behersker skift mellem skimming og hurtiglæsning.
Maries rejse er en prøve i intensiv læsning af en ældre reportage. Prøven viser, om eleven kan mobilisere tilstrækkelig baggrundsviden, kan opfatte forskellige tekstbånd, huske tilbage og har et tilstrækkeligt kendskab til ord. I teksten er indsat et antal parenteser, hvor eleven skal vælge det ord blandt fire mulige, der passer bedst ind i tekstsammenhængen.
Om hobitterne er en prøve i læsehastighed og læseforståelse af skønlitterær tekst. Eleven skal efter endt læsning svare på ti spørgsmål om indholdet i teksten.
TL4
Primær anvendelse på 9. klassetrin. TL4 består af tre delprøver og nogle spørgsmål om læsevaner, hjælpeark A og B, et samtaleark og et rettehæfte.
Kong Arthur er en prøve i intensiv læsning og læsehastighed af en refererende historisk fortælling.
I teksten er indsat et antal parenteser, hvor eleven skal vælge det ord blandt fire mulige, der passer bedst ind i tekstsammenhængen.
I teksten er indsat et antal parenteser, hvor eleven skal vælge det ord blandt fire mulige, der passer bedst ind i tekstsammenhængen.
Brugsanvisning er en prøve i punktlæsning af abstrakt og informationstung tekst og forudsætter intensiv memorerende læsning.
Ordsprog er en prøve i forståelse af metaforer.
TL5
Primær anvendelse på 10. klassetrin. TL5 består af tre delprøver og nogle spørgsmål om læsevaner, hjælpeark A og B, et samtaleark og et rettehæfte.
Miljø og genbrug er en prøve i punktlæsning af en pjece om førstehjælp og afdækker, om eleven behersker skift mellem skimming og hurtiglæsning.
Køb først din pc’er, når du har brug for den er en prøve i intensiv læsning af en faglig artikel, der forudsætter emnekendskab. I teksten er indsat et antal parenteser, hvor eleven skal vælge det ord blandt fire mulige, der passer bedst ind i tekstsammenhængen.
Livet på et pizzeria er en prøve i læsehastighed og almindelig indholdslæsning af moderne reportage. Eleven skal efter endt læsning svare på ti spørgsmål om indholdet i teksten.
Individuelle læseprøver
- Diagnostisk Læse- og staveprøve
Carsten Halleby, Karen Kjær og Lene Norrbom, Hogrefe Psykologisk Forlag, 2004
DL-prøven belyser forskellige forhold om elevens læse- og skriveudvikling (læseniveau svarende til 1.- 4. klasse). DL-prøven består af ti delprøver, som er at betragte som et sammenhængende hele, men som kan anvendes uafhængigt af hinanden: afskrivning af tekst, bogstavprøve, højtlæsning af tekst (2x 8fiktionstekster lix 4,8 – 30,3 og 8 fagtekster lix 5,3 – 28,9), højtlæsning af 18 ord, højtlæsning af
vrøvleord, fonemsyntese og – analyse, stavning af 18 ord, orddeling, indsættelsesdiktat (18 ord) samt stillelæsning af tekster.
vrøvleord, fonemsyntese og – analyse, stavning af 18 ord, orddeling, indsættelsesdiktat (18 ord) samt stillelæsning af tekster.
- IL-Basis
Frost, J. og Nielsen, J. C.: IL-Basis, Hogrefe Psykologisk Forlag, 1996/2003
IL-Basis er udarbejdet med henblik på såvel gruppe (børnehaveklasse) som en individuel afdækning (læseniveau svarende til 1. – 2. klasse). Prøverne lægger op til en beskrivelse og vurdering af elevernes læseforudsætninger og læseudvikling.
Prøverne består af:
IL-basis-gruppeprøve, der tages i børnehaveklassen med henblik på afdækning af læseforudsætninger samt „IL-basisprøverne” og „IL-prøverne”, der fortrinsvis anvendes til elever, som modtager specialundervisning.
IL-basis-gruppeprøve, der tages i børnehaveklassen med henblik på afdækning af læseforudsætninger samt „IL-basisprøverne” og „IL-prøverne”, der fortrinsvis anvendes til elever, som modtager specialundervisning.
Sprog og bogstav er en individuel prøve bestående af noteringsark, analyse- og samtaleark og en mappe med opgavebrikker. Den hjælper med at afdække områderne: tegne og skrive, forståelse af handlingsforløb,
sammensatte ord, ordkendskab og ordforståelse, rimord, forlydsanalyse og reduktion, fonemsyntese og fonemanalyse, bogstavkendskab og bogstavskrivning.
sammensatte ord, ordkendskab og ordforståelse, rimord, forlydsanalyse og reduktion, fonemsyntese og fonemanalyse, bogstavkendskab og bogstavskrivning.
Tekst og ord 1 er en individuel prøve, der består af tre elevlæsehæfter, Ane og Bo (lix 5), Lars og Sille (lix 5) og Lis og Per (lix 6), noteringsark til hvert læsehæfte, blok med kartonark til sætningsdannelse til hvert læsehæfte, analyse- og samtaleark og et „Filurark 1”.
Tekst og ord 2 er en individuel prøve, der ligeledes består af tre elevlæsehæfter, Mie og Sune (lix 7), Lone og Steen (Lix 8 ) og Ole og Sine (lix 9), noteringsark til hvert læsehæfte, blok med kartonark til puslehistorie til hvert læsehæfte, analyse- og samtaleark og et „Filurark 2”.
- IL-prøverne
Nielsen, J. C., Gamby, G., Poulsen, A. og Søegaard, A.: Individuel Læseundersøgelse, Hogrefe Psykologisk Forlag, 1991.
IL-prøverne er beregnet til elever, der har problemer med læseudviklingen, og prøverne er velegnede fra slutningen af 3. klasse til slutningen af 7. klasse. De består af: En vejledning og en håndbog til læreren. Otte elevhæfter, Peter (lix
10), Mette (lix 9), Sanne (lix 16), Jan (lix 16), Lotte (lix 22), Thomas (lix 22), Laila (lix 26) og Jacob (lix 26), otte noteringsark til prøvetager, analyse- og samtaleark, IL-læsehæfte med alle IL-ordlister og et noteringsark
for supplerende ordlistelæsning.
IL-prøverne hjælper med at afdække elevens forudsætninger på områderne:lytteforståelse, forforståelse, forståelse ved højtlæst tekst, forståelse ved stillelæst tekst, læseindstilling, helhedsforståelse, læsemotivation, visuel stavning, auditiv stavning, læsning af vrøvleord, hastighed ved ordlæsning og sikkerhed ved ordlæsning.
- IL-Ungdom
Gamby, G.: IL-Ungdom, Hogrefe Psykologisk Forlag, 2007
IL-Ungdom er beregnet til elever, der har problemer med læseudviklingen, og det er velegnet fra 7. klasse og op gennem ungdomsårene. Materialet består af en vejledning til læreren,fire elevhæfter med fiktive tekster: Brevet, lix 11, Den anden side, lix 16, Sin vægt værd, lix 22 og Afregning, lix 31, samt fire elevhæfter med fagtekster: Om aber, lix 17, Om falke, lix 22, Om hekse, lix 27 og Jordskælv, lix 35, otte noteringsark til prøvetager samt Analyse- og samtaleark.
Ved testning med IL-Ungdoms skønlitterære tekster afdækkes elevens forudsætninger på områderne: forforståelse, lytteforståelse, fortolkende lytteforståelse, højtlæsning, bogstavelig og fortolkende forståelse af højtlæst tekst, læsning af enkeltord, nonsensord og fremmedord samt elevens læsevaner og læserselvvurdering.
Værktøjer til den løbende evaluering
- LUS
Allard, B., Rudquist, M. og Sundblad, B.: Læseudvikling – bogen om ny LUS, Alinea, 2003
LUS (LæseUdviklingsSkema) er et dynamisk værktøj til beskrivelse af den enkelte elevs læseudvikling.
Læseudviklingsskemaet kan være et vældig brugbart redskab til løbende at iagttage elevernes læsefærdighed og læseudvikling.
Læseudviklingen beskrives, analyses og vurderes, og ud fra LUS-søjlediagrammer kan man diskutere principielle forhold holdt op imod undervisningsmål for klassen og klassens læseprøveresultat. Det kan også lægge op til en fælles drøftelse af særlige indsatsformer i forhold til individuelle læringsmål for eleverne i klassen og bidrage ved tilrettelæggelsen af den fremtidige læseundervisning.
- Læsemåleren
Frost, J.: Læsemåleren, Gyldendal, 2005
Med materialet Læsemåleren finder man frem til elevens læseniveau via lix-tallene i læseteksten. Det gør arbejdet med valg af frilæsningsbøger nemt og målrettet. Læsemåleren er velegnet til at måle elevernes læseniveau
i 1.-3. klasse. Forslag til frilæsningsbøger begrænser sig dog til 25 af Gyldendals Dingobøger. - Staveprøver
Staveprøverne, ST2-9
Jensen, P. E. og Jørgensen, I.: ST-prøver, Hogrefe Psykologisk Forlag, 2. udgave, 2006
Hver af staveprøverne, der dækker 2. – 9. klassetrin, består af en orddiktat, i hvilken elevernes stavefejl analyseres og rubriceres i relevante fejltyper for det pågældende alderstrin. Inden for hver fejltype er der angivet normer for, hvor mange fejl der er henholdsvis gennemsnitlig og over/under gennemsnittet. Endvidere undersøger prøverne omfanget af elevernes basisfærdigheder med hensyn til lydanalyse og grammatiske grundbegreber. Til prøverne hører en lærervejledning. - Diagnostiske Staveprøver
Ziegler, Mette: Diagnostiske Staveprøver, Danmarks Pædagogiske Universitets Forlag, 1992/2004
Der er udviklet i alt otte staveprøver til brug på 2.-9. klassetrin:
2. – 3. klasse: Flagermus og Dinosaurer
4. – 5. klasse: Ræven og Uglen
6. – 7. klasse: Søslanger og Ufo landet
8. – 9. klasse: Borneo og Tasmanien
Staveprøverne opgøres i i henhold til model for staveudviklingen med følgende udviklingstrin:
1. Viden om ord og bogstaver
2. Udnyttelse af det fonetiske princip
3. Udnyttelse af andre omsætningsregler fra lyd til bogstav
4. Udnyttelse af det morfematiske princip
5. Beherskelse af retstavningen
Siden er udarbejdet af Lis Pøhler
Specialkonsulent og Master i Specialpædagogik
November 2009
Specialkonsulent og Master i Specialpædagogik
November 2009
