Læsevejledning

Hvad skal en læsevejleder vide om læsevejledning?

Læsevejlederen har til opgave at rådgive og vejlede kolleger, ledelse, forældre og elever om læsning. For at kunne gøre det må læsevejlederen dels have viden om undervisning i læsning og skrivning, dels om vejledning. På denne side er vejledingsdelen i fokus.

Læsevejlederuddannelsen blev bekendtgørelsesbelagt fra august 2007, og uddannelsen udgør i dag ½ pd-uddannelse ved en af professionshøjskolerne. Rammerne for uddannelsen fremgår af BEK nr. 473 af 10. maj 2007: Bekendtgørelse om uddannelse af læsevejleder i folkeskolen. Bekendtgørelsen kan downloades fra undervisningsministeriets hjemmeside: www.uvm.dk

Opmærksomheden henledes på, at dette ikke er en udtømmende liste over alt, hvad der findes til dette felt. Vi modtager således gerne forslag til supplering af listen.

• Rapporten: Læsevejlederens virkelighed 2011
  Nina Kledal og Lis Pøhler, Nationalt Videncenter for Læsning, Professionshøjskolerne
  En undersøgelse af, dels hvordan læsevejlederne bruger deres arbejdstid, hvilke projekter der er gang i, og hvilke ideer læsevejlederne ligger inde med, dels at give en pejling af, hvilken form for sparring læsevejlederne søger.
  Download rapporten her

• Håndbog i læsevejledning – teori og praksis
  Jørgen Frost (red.), Dansk  psykologisk Forlag, 2009
  Første del handler om de generelle forhold vedrørende læsevejlederens rolle og arbejdsopgaver. Anden del favner faglige og metodiske temaer i forhold til det forebyggende arbejde, den tidlige indsats og selve undervisningen – i såvel dansk som matematik. Forfatterne er særligt udvalgte fagpersoner fra Danmark og Norge med lang erfaring inden for hvert af deres områder.
• Læsevejlederen
  Sigrid Madsbjerg og Lis Pøhler, Kroghs Forlag (nu: Dafolo), 2008
  Læsevejlederens rådgivende og vejledende funktion i forholdet mellem elev, lærer og kolleger beskrives. Fokus er der, hvor teori og praksis mødes Bogen giver ideer til en professionel udførelse af læsevejlederens mange opgaver, herunder planlægning, gennemførelse og evaluering af læsekonferencen. Ud fra autentiske læseprøveresultater, klasserumsobservationer, års- og evalueringsplaner analyseres læsekonferencer i henholdsvis 1., 3., 5. og 7. klasse med både erfarne og uerfarne lærere. Dermed bringes læseren ganske tæt på de beslutninger, der må træffes i forhold til den enkelte elev.
• Læsevejledning i praksis
  Hanne Møller Pedersen, Dafolo, 2008
  Materialet består af en grundbog samt en kopi- og arbejdsmappe og indeholder konkrete metoder og værktøjer til styrkelse af elevens læseforståelse og udvidelse af ordforrådet.  Bogen behandler desuden de særlige problematikker, som knytter sig til danskundervisningen af tosprogede børn. I mappen er en særskilt del med det formål at styrke læsevejlederens rolle og overblik. Her findes eksempelvis skabeloner til læsevejlederens arbejdsbeskrivelse og faglige kompendier, ugeskemaer samt eksempler på en række forskellige breve og foldere henvendt til såvel kollegaer som forældre. Med til mappen hører en CD-ROM med mappens materiale, så man selv kan udskrive og eventuelt tilpasse materialet egne, lokale forhold.
• Læsevejlederen i funktion
  Kirsten Jakobsen, Gyldendal, 2009
  Læsevejlederen har som udgangspunkt et bredt funktionsområde, men i praksis er der stor forskel på rammerne for den enkelte læsevejleders arbejde. Formålet med Læsevejlederen i funktion er at vise, hvilke rammer læsevejlederen kan fungere indenfor, og at give eksempler fra praksis på udfyldning af rammerne.
  Bogen sætter fokus på sammenhæng mellem læseundervisning og læselæring, læseindsats for alle elever på tværs af fagene og udviklingen af skolens læsepolitik.
• Læsevejlederens forskellige roller
  Jørgen Frost, Kristin N. Rainville, Stephanie Jones, Maren Baastad, Læserapport nr. 45, Landsforeningen af Læsepædagoger, 2009
  Jørgen Frost belyser i sin indledende artikel og i efterskriftet, hvordan der stilles krav til læsevejlederen om at kunne arbejde både på individniveau og i skolesystemet. Læserapporten består desuden af to artikler – en norsk og en amerikansk, begge er oversat til dansk. I den amerikanske artikel skildres det krydspres, som læsevejlederen må arbejde under: forventninger om stor viden om læsning og om fleksibilitet i forhold til lærerne. I den norske artikel beskrives en massiv, korterevarende indsats over for en gruppe læsesvage elever. Også her er vejlederens indsats i fokus.
• Viden der forandrer – Virkningsevaluering af læsevejlederen som fagligt fyrtårn
  Danmarks Evalueringsinstitut, 2008
  Rapporten tager udgangspunkt i en række hypoteser om hvordan læsevejlederarbejdet virker. Hypotesernes holdbarhed bliver testet på tre udvalgte skoler i Hvidovre Kommune.
  Evalueringen undersøger to forskellige måder, hvorpå en læsevejleder kan tænkes at kvalificere undervisningen – og derigennem elevernes læsefærdigheder: dels når læsevejlederen står til rådighed med vejledning og råd  for kolleger, dels som den, der gennemfører obligatoriske klasselæsekonferencer.
• Læsepædagogen nr. 4/2007 - temanummer med fire artikler om læsevejledning
  Anne Kamp: Rapport fra en læsevejleder
  Lene Herholdt: Ny læsevejlederuddannelse
  Elisabeth Holm, Margit Haulund Larsen og Kirsten Baumann Jensen: Tre læsevejledere på samme skole – arbejdsområder, erfaringer og visioner
  Klara Korsgaard: Manglende læsekompetencer er en skamplet
  kan downloades fra www.laesepaed.dk

Siden er udarbejdet af Lis Pøhler
Specialkonsulent og Master i Specialpædagogik
Oktober 2009