Literacy

Literacy er et nøglebegreb der bruges overalt i den internationale læseverden. Ordet er engelsk og stammer fra det latinske ord for bogstav, littera. På latin betegnede litteratus på Ciceros tid en lærd person og blev i tidlig middelalder brugt om en person, der kunne læse latin.

Den oprindelige grundbetydning på engelsk er ’det at kunne læse og skrive i et tilfredsstillende omfang’. Men i dag har literacy yderligere en række medbetydninger, der knytter sig til de krav, vi møder i det moderne skriftsamfund, og de muligheder vi har for at udnytte de skriftsproglige resurser. Man kunne kalde det en samlebetegnelse for den sproglige og socialkulturelle adfærd og tænkemåde hos et flertal i en skriftbaseret makro- eller mikrokultur.

Literacy er en social praksis, der ikke kan tænkes adskilt fra skriftsystemer og skriftsprog, men udfolder sig og anvendes i både den skriftlige og mundtlig manifestation af sproget. Talesproget hos en literate person vil i større eller mindre grad være påvirket af skriftsproglig syntaks og ordvalg i modsætning til, hvad der er tilfældet hos personen, der sjældent eller aldrig læser, som betegnes nonliterate.

På engelsk taler man om family literacy i hjem, hvor de voksne læser og skriver som en naturlig del af hverdagslivet og inddrager børnene i disse aktiviteter. Børns første uformelle og afprøvende læse- og skriveforsøg kaldes emergent literacy. Literacy afhænger af den sociale sammenhæng, vi befinder os i, så derfor taler man om flere literacies, hvor vi benytter forskellige literacy practices. De enkelte, konkrete læse- eller skrivehandlinger betegnes literacy events. Endelig har vi, efter den informationsteknologiske revolution, fået en lang række New Literacies, primært baseret på digitaliserede kommunikationsteknikker.

Savner du materialer på listen, så send nærmere oplysninger til Kirsten Friis, kfl@ucc.dk

Læs mere om literacy i litteraturlisten:

Litteratur
Forskningsbaserede didaktiske forslag
Artikler om børns uformelle møde med skriftsproget
Literacy-paradigmeskiftet efter it-revolutionen

Litteratur

Oversigts- og opslagsværker

Literacy. An introduction
Holme, R. 2004. Edinburgh: Edinburgh University Press.
En prisværdig grundig og alsidig indføring i begrebet literacy. Den interesserede læser bliver ført indsigtsfuld rundt i alle hjørner og aspekter af dette mangesidede kulturbegreb. Fra oldtidens skriftsystemer til nutidige sprogproblemer i de tidligere kolonilande, fra literacy som den enkeltes kunnen og færdigheder, til literacy som en vigtig socio-økonomisk faktor i det moderne samfund. Og ikke at forglemme, literacy som en del af det moderne menneskes bevidsthed. At perspektivet er sprogvidenskabeligt snarere end læsepædagogisk, bør ikke afholde nogen med en professionel interesse i læsning fra at læse bogen.

The Literacy Dictionary. The Vocabulary of Reading and Writing
Harris, Th. L. and Hodges, R.E. (eds.). 1995. Newark, Delaware: International Reading Association.
Denne klassiker må anbefales som opslagsbog for enhver læser af engelsksproget faglitteratur om læsning/literacy. Indeholder både korte, alfabetisk ordnede opslag og helsidesartikler med mere dybtgående behandling af centrale emner, som fx Literacy, Emergent Literacy, Readability o.l.

Handbook of Early Childhood Literacy
Hall, N., Larson, J. and Marsh, J. (eds.). 2003/2006. London: Sage Publications.
En guldgrube af viden for den der vil se nærmere på den internationale forskning i børns uformelle møde med skriftsproget før skolestarten. Bygger overvejende på etnografisk læseforsknin,g der studerer børns brug og tilegnelse af skriftsproget som en social og kulturelt betinget praksis. Erfaring med at læse engelsk faglitteratur vil være en fordel.

Literacy i et historisk perspektiv

The world on paper. The conceptional and cognitive implications of writing and reading
Olson, D.R. 1998/1994. Cambridge: Cambridge University Press.
Den i internationale forskerkredse højt ansete David R. Olson har skrevet denne fængslende og tankevækkende beretning om skriftens historiske udvikling og betydning for menneskers tænkning og handlemuligheder. Hans kritiske syn på eurocentriske udlægninger af den latinske bogstavskrifts civilisatoriske betydning gør fremstillingen sympatisk og troværdig. En central pointe er skriftens betydning for vores forståelse af sproget, som vi først kunne erkende og tale om, da sproget blev synligt for os med visuelle tegn. Ifølge Olson er literacy ’.. learning to use the resources of writing for a culturally defined set of tasks and procedures.’(side 43).

Literacy som social praksis

Street, B. (1984): Literacy in Theory and Practice. Cambridge University Press.
Her lancerer Brian Street for først gang de to begreber autonomous model of literacy og ideological model of literacy. Gennem sit studium af læsning og skrivning som en social praksis når han frem til de to nævnte begreber. De udtrykker forskellen mellem literacy opfattet som en kontekstuafhængig, neutral teknisk-alfabetisk færdighed (autonomous model), og literacy opfattet som en kulturbetinget, social praksis indlejret i det omgivende samfund og skolens undervisningskultur (ideological model). Den pædagogiske tilgang bliver i de to tilfælde henholdsvis teknikorienteret og brugsorienteret. Forfatteren taler varmt for den sidste af de to.

Forskningsbaserede didaktiske forslag

Brisk, M.E. and Harrington, M.M. (eds.) (2000). Literacy and Bilingualism. A Handbook for ALL Teachers. London: Lawrence Erlbaum
En inspirerende og fagligt højt kvalificeret bog med mange ideer til en tosproget og tokulturel undervisning. De beskrevne undervisningsforløb baserer sig på forskning og praktiske erfaringer fra skoler med sproglige mindretalselever i USA.

Bundsgaard, J. og L. Kühn (2007): Danskfagets it-didaktik. København: Gyldendal
Grundbog om integration af it i danskfaget. Bygger på solid teori og har mange inspirerende beskrivelser af konkrete undervisningsforløb i folkeskolen. Kan varmt anbefales.

Fast, C. (2009): Literacy – i familie, børnehave og skole. Århus: Forlaget Klim
Populærudgaven af en ph.d.-afhandling om syv børns møde med skriftsproget i hver sit sociale, religiøse og sproglige opvækstmiljø. En vigtig bog der viser, hvor vanskeligt skolen har ved at omstille sig fra gårsdagens papir-blyant-bog samfund til nutidens it-samfund. I kapitel 4 er der en letlæst, meget fin fremstilling af literacy-begrebets mange betydninger på engelsk. Fås ikke bedre på dansk. Bogen slutter med nogle didaktiske forslag til en begynderundervisning, der inddrager populærkulturen og børnenes tekstverden, det såkaldte tredje område.

Artikler om børns uformelle møde med skriftsproget

Goelman, H., Oberg, A. and Frank Smith (eds.) (1984) Awakening to Literacy. Portsmouth and London: Heinemann Educational Books
En klassiker hvor pionerer inden for den etnografiske læseforskning har skrevet en perlerække af artikler om emner, som på ingen måde har mistet deres aktualitet: Literacy before schooling, Families as Environments for Literacy, The Achievement of Preschool Literacy for Mother and Child m.m. Den røde tråd er beskrivelsen af forskning, der viser, at børn kan involveres meningsfuldt i skriftsproget før skolestarten og uden formel undervisning.

Kjertmann, K. (2004): Indkulturering – et nyt fagdidaktisk felt.   I: Karsten Schnack. (red.). Didaktik på kryds og tværs. København: Danmarks Pædagogiske Universitets Forlag
Artiklen er en introduktion til begrebet indkulturering som betegnelse for det lille barns uformelle, aktive møde med skriftsproget før skolestarten. I Skandinavien har Ragnhild Söderbergh brugt begrebet, som jeg har videreudbygget teoretisk. Jeg definerer indkulturering som det lille barns brug og læring af kulturteknikker i en uformel social praksis sammen med voksne og ældre børn. I artiklen taler jeg for en mere brugsorienteret læsestart end den nuværende teknikorienterede, der anbefales af test- og eksperimentbaseret læseforskning.

Smith, F. (1988): Joining the Literacy Club. Portsmouth and London: Heinemann
Endnu en klassiker som man ikke skal snyde sig selv for at læse. Frank Smith er en internationalt kendt læseforsker, der er ivrig fortaler for at voksne lader børn møde skriftsproget ved gradvis at inddrage tekster i samværet med dem og demonstrere, hvordan de læses og skrives. Ikke kun bøger, men alle former for tekster i hverdagen. Præcist som børnene lærte talesproget ved at omgivelserne talte med dem om meningsfulde emner og derigennem demonstrerede, hvad talelydene kan udtrykke. På den måde kom børnene ind i ’taleklubben’, og på samme måde skal de ind i ’læseklubben’ (eller ’tekstsprogsklubben’ jf. min artikel om literacy på dansk, se link).

Literacy-paradigmeskiftet efter it-revolutionen

Hull, G. and Schultz, K. (eds.)(2002): School’s Out! Bridging Out-of-School Literacies with Classroom Practice. New York: Teachers College Press.
Denne bog er et opgør med den historisk bestemte opfattelse, at skolen er det eneste sted, hvor man kan lære at skrive og læse, og at skolen så at sige har eneret på literacy-indlæring. I en række artikler fortæller forskere om eksempler på elever, som møder skriftsprog i sociale, kulturelle og mindretalssproglige sammenhænge uden for skolen, som skolen burde interessere sig for og inddrage på linje med de traditionelle skoletekster. Her ligger et stort uudnyttet læringspotentiale.

Lankshear, C. and Knobel, M. (2003): New Literacies. Changing Knowledge and Classroom Learning. Buchingham and Philadelphia: Open University Press.
Et radikalt og engageret angreb på hele uddannelsesektoren for at være domineret af en forældet tænkemåde, der slet ikke tager højde for de store forandringer, der er sket i verden efter den informationsteknologiske revolution. Den traditionelle undervisning fortsætter ufortrødent som hidtil, nu ganske vist pebbet op med lidt mere teknologi. Men så længe flertallet af undervisere tilhører en generation, der ikke fra barnsben selv er vokset op i en digitaliseret hverdag, de såkaldte ’outsidere’, vil elevgenerationen af ’insidere’ opleve en fremmedgørelse i undervisningen. Bogen foreslår en række ’new social practices and new literacies, along with kinds of knowledge associated with them’. Her kan man også med fordel læse Bundsgaard og Kühn 2007, som giver nogle kvalificerede bud på arbejdsformer i folkeskolen, der er i god overensstemmelse med den nye digitale virkelighed.

Siden er udarbejdet af Kjeld Kjertmann