Nationalt Videncenter for Læsning
Humletorvet 3
1799 København V
+45 41 89 90 90
info@videnomlaesning.dk

EAN 5798000560529
CVR 30787986

Viden om

Literacy generelt

Ordet literacy er som sådan vanskeligt at oversætte. Den oprindelige engelske grundbetydning det at kunne læse og skrive i et tilfredsstillende omfang er ikke længere tilstrækkelig. Literacybegrebet har fået en udvidet betydning, så det også omfatter social praksis, hvor sproget altid indgår, og det er således afhængigt af sociale og kulturelle kontekster.

Det centrale inden for den sociokulturelle tilgang er, hvordan det enkelte ord og den enkelte ytring anvendes i konteksten. I læsepædagogisk perspektiv betyder det, at barnets sociale virkelighed og kulturelle baggrund må inddrages. Brugen af isolerede træningsøvelser vil derfor ikke betragtes som comme il faut. Det vil derimod være målet at integrere læsning og skrivning i sprogbrugssituationer. Sproget er meningsskabende, og det skal bruges i kommunikationen mellem levende mennesker i faglige sammenhænge og i hverdagslivet.

Literacy kan forstås som menneskets ressourcer og færdigheder i at afkode, forstå og anvende tegn og skrift i form af alt fra bogstaver, tal, grafer, ikoner, symboler og multimodale, interaktive og/eller visuelle tekstformer. Vi tilegner os literacy gennem vores deltagelse i samfundet, og vores literacykompetencer udvikles gennem hele livet.

  • Film & Podcast

    En skoleleders beretning om Literacy
    Skoleleder Nadia Rathje fortæller om hvordan og hvorfor begrebet literacy beskrives i bekendtgørelsen for den nye læreruddannelse. Hun giver også et eksempel på, hvordan literacy-tænkningen kan inddrages i undervisningen i skolen.

    Hvad er literacy? En speeddrawing om literacy-begrebet
    Literacy er at kunne afkode, forstå og anvende tegn. Men forskellige forskningsretninger har forskellige forståelser af, hvad det mere konkret betyder.
    Nationalt Videncenter for Læsning har omsat sprogforskeren Catherine Snows artikel "Hvad er literacy i den tidlige barndom?" til en speeddrawing, der nok  forenkler forståelserne, men også giver et overblik og et fint indblik i literacy-begrebet.


    Literacy og tænkning på spil
    Den 22. oktober 2015 blev "Literacy og tænkning på spil" afholdt; et seminar om literacy-begrebet i teori, praksis og læreruddannelse. På seminaret præsenterede og diskuterede forskere og undervisere ved IUP og en række professionshøjskoler aspekter af literacy-begrebet. Nikolaj Elf, lektor SDU, var en af oplægholderne. I en session med de to forskere, Elisabeth Arnbak, lektor, IUP, og Mette Vedsgaard Christensen, docent, VIA, præsenterede han sit ståsted inden for literacyfeltet.



    Literacy v. Mette Vedsgaard Christensen
    Den 22. oktober 2015 blev "Literacy og tænkning på spil" afholdt; et seminar om literacy-begrebet i teori, praksis og læreruddannelse. På seminaret præsenterede og diskuterede forskere og undervisere ved IUP og en række professionshøjskoler aspekter af literacy-begrebet. Mette Vedsgaard Christensen, docent VIA, var en af oplægholderne. I en session med de to forskere, Elisabeth Arnbak, lektor, IUP, og Nikolaj Elf, SDU, præsenterede hun sit ståsted inden for literacyfeltet.

  • Litteratur

    Bremholm, J. (2017): Flerfokal optik på literacy eller hvorfor ét læsesyn ikke er nok. Forskerklummen. Nationalt Videncenter for Læsning
    Jesper Bremholm, ph.d. og adjunkt på DPU, Aarhus Universitet, skriver i Forskerklummen, at som læseunderviser skal man ikke have ét læsesyn. Man skal derimod kunne se og kombinere læsning og literacy set fra flere perspektiver. Læs her.

    Daugaard, L. M. 82017): ’The total linguistic fact’ – at tænke sprog i 3D. Forskerklummen. Nationalt Videncenter for Læsning
    Line Daugaard Møller, ph.d. og docent ved VIA UC, introducerer til begrebet ’the total linguistic fact’, der ser sprog som en kompleks interaktion mellem sproglig form, sprogbrug og sprogideologier.

    Ejstrup, M. K. (2016): Vælg dit sprog – tal ordentligt. Hans Reitzels Forlag
    Bogens ærinde er at sætte fokus på brugen af talesproget i krydsfeltet mellem tale og skrift som svar på mediernes stigende indflydelse i det offentlige og det private rum. Bestående af fem kapitler redegør bogen gennem teori, forskningsresultater og konkrete eksempler for sprogbrug, hvad sprog er, sprog som social adfærd, sprogvidenskab og talehandling. Det er en bog med journalister og øvrige udøvere af kommunikationsfaget som målgruppe.

    Fibiger, J. & Jørgensen, M. (2016): Tæt på literacy - Håndbog i læsning og skrivning. 
    Bogen Tæt på literacy fungerer som en håndbog i læsning og skrivning. Bogen er skrevet som en lærebog til læreruddannelsen på baggrund af studieordningens aktuelle krav, samt til læreres efteruddannelse, men den vil også være interessant læsning for andre faggrupper med interesse for sprog og betydningsdannelse.

    Gibbons, P. (2016): Stärk språket – stärk lärandet. Hallgren & Fallgren 
    Bogen forsøger at give læseren en solid teoribasis, ud fra aktuel forskning på området. De nye mål i skolen, stiller krav til eleverne om, at de besidder både gode læse- og skrivekundskaber.

    Gibbons, P. (2016): Styrk sproget, styrk læringen. Sproglig udvikling og stilladsering i flersprogede klasserum. Samfundslitteratur
    Styrk sproget, styrk læringen er en håndbog til lærere og studerende på læreruddannelsen, der ønsker at kvalificere deres arbejde med sproglig udvikling i fagene og med elever med dansk som andetsprog. Bogen handler om, hvordan lærere kan støtte andetsprogselever i klassens daglige læringskontekster, hvor elever inddrages i udfordrende opgaver med mulighed for udvikling af deres danske skolesprog i fagundervisningen.

    Goelman, H., Oberg, A. & Frank Smith (eds.) (1984): Awakening to Literacy. Portsmouth and London: Heinemann Educational Books
    En klassiker hvor pionerer inden for den etnografiske læseforskning har skrevet en perlerække af artikler om emner, som på ingen måde har mistet deres aktualitet: Literacy before schooling, Families as Environments for Literacy, The Achievement of Preschool Literacy for Mother and Child m.m. Den røde tråd er beskrivelsen af forskning, der viser, at børn kan involveres meningsfuldt i skriftsproget før skolestarten og uden formel undervisning.

    Harris, L. & Hodges, R.E. (red.) (1995): The Literacy Dictionary. The Vocabulary of Reading and Writing. Newark, Delaware: International Reading Association
    Denne klassiker må anbefales som opslagsbog for enhver læser af engelsksproget faglitteratur om læsning/literacy. Indeholder både korte, alfabetisk ordnede opslag og helsidesartikler med mere dybtgående behandling af centrale emner, som fx Literacy, Emergent Literacy, Readability o.l.

    Hall, N., Larson, J. &Marsh, J. (eds.) (2003/2006): Handbook of Early Childhood Literacy. Sage Publications
    En guldgrube af viden for den der vil se nærmere på den internationale forskning i børns uformelle møde med skriftsproget før skolestarten. Bygger overvejende på etnografisk læseforsknin,g der studerer børns brug og tilegnelse af skriftsproget som en social og kulturelt betinget praksis. Erfaring med at læse engelsk faglitteratur vil være en fordel.

    Hansen, J.J. (red.) (2018): Digital skrivedidaktik. Akademisk Forlag
    Digital skrivedidaktik præsenterer teori om skrivekompetence og digital skrivning og introducerer en række eksempler på didaktiske greb udviklet ud fra metoden "Pædagogisk designforskning". Disse greb er afprøvet og testet i konkrete forløb i skolens undervisning og er resultatet af et projektsamarbejde mellem bogens forfattere og lærere i skolen. Bogen henvender sig til grundskolens mellemtrin og overbygning.

    Haworth, P. & Craig, C. (2016): The Career Trajectories of English Language Teachers. Symposium Books.
    This volume identifies, illustrates, compares, contrasts and provides informed reflective commentary on the diverse career trajectories of English language teachers, teacher educators and researchers.

    Heath, S. B. (1983): Ways with words – language, life, and work in communities and classrooms. Cambridge
    Ways with Words, first published in 1983, is a classic study of children learning to use language at home and at school in two communities only a few miles apart in the south-eastern United States. Employing the combined skills of ethnographer, social historian, and teacher, the author raises fundamental questions about the nature of language development, the effects of literacy on oral language habits, and the sources of communication problems in schools and workplaces.

    Holme, R. (2004): Literacy. An introduction. Edinburgh University Press
    En prisværdig grundig og alsidig indføring i begrebet literacy. Den interesserede læser bliver ført indsigtsfuld rundt i alle hjørner og aspekter af dette mangesidede kulturbegreb. Fra oldtidens skriftsystemer til nutidige sprogproblemer i de tidligere kolonilande, fra literacy som den enkeltes kunnen og færdigheder, til literacy som en vigtig socio-økonomisk faktor i det moderne samfund. Og ikke at forglemme, literacy som en del af det moderne menneskes bevidsthed. At perspektivet er sprogvidenskabeligt snarere end læsepædagogisk, bør ikke afholde nogen med en professionel interesse i læsning fra at læse bogen.

    Hull, G. & Schultz, K. (red.) (2002): School’s Out! Bridging Out-of-School Literacies with Classroom Practice. New York: Teachers College Press
    Denne bog er et opgør med den historisk bestemte opfattelse, at skolen er det eneste sted, hvor man kan lære at skrive og læse, og at skolen så at sige har eneret på literacy-indlæring. I en række artikler fortæller forskere om eksempler på elever, som møder skriftsprog i sociale, kulturelle og mindretalssproglige sammenhænge uden for skolen, som skolen burde interessere sig for og inddrage på linje med de traditionelle skoletekster. Her ligger et stort uudnyttet læringspotentiale.

    Jetton, T.L. & Dole, J.A. (2004): Adolescent Literacy research and practice. The Guilford Press
    The book addresses the role of literacy instruction in enhancing content area learning and fostering student motivation and success well beyond the primary grades. The unique literacy needs of middle school and secondary students are thoroughly examined and effective practices and interventions identified.

    Kabel, K. & Brok, L.S. (2017): Hvorfor bør vi interessere os for Debra Myhills forskning i Danmark? Forskerklummen. Nationalt Videncenter for Læsning
    Kristine Kabel, lektor på Professionshøjskolen UCC, og Lene Storgaard Brok, leder af Nationalt Videncenter for Læsning, har sammen skrevet denne forskerklumme, hvor de præsenterer den engelske forsker Debra Myhill, der mener, at elever skal lære grammatik som funktion og virkning. Læs her.

    Kjertmann, K. (2004): Indkultureringet nyt fagdidaktisk felt. I: Karsten Schnack. (red.). Didaktik på kryds og tværs. Danmarks Pædagogiske Universitets Forlag
    Artiklen er en introduktion til begrebet indkulturering som betegnelse for det lille barns uformelle, aktive møde med skriftsproget før skolestarten. I Skandinavien har Ragnhild Söderbergh brugt begrebet, som jeg har videreudbygget teoretisk. Jeg definerer indkulturering som det lille barns brug og læring af kulturteknikker i en uformel social praksis sammen med voksne og ældre børn. I artiklen taler jeg for en mere brugsorienteret læsestart end den nuværende teknikorienterede, der anbefales af test- og eksperimentbaseret læseforskning.

    Krogh, E. (2017): Vi skriver og skriver, men har dårligt tid til at læse. Forskerklummen. Nationalt Videncenter for Læsning
    Denne klumme er skrevet af Ellen Krogh, SDU, med reference til forskeren Deborah Brandt. Hun påpeger, at skrivningen er blevet den dominerende kulturelle praksis i vores hverdags- og arbejdsliv - men vi ikke har tid til at læse. Læs her.

    Langer, J.A. (2011): Literature – literary understanding and literature instruction. Teachers College Press
    This book argues that literature fosters ways of thinking that go far beyond understanding the conventions of genre and text. It involves literate thinking that takes students beyond improved performance on high-stakes tests and prepares them for their future in the 21st century. Filled with classroom examples from across the grades and the voices of students and teachers, this book continues to be a practical and influential resource for the English Language Arts classroom.

    Lankshear, C. & Knobel, M. (2003): New Literacies. Changing Knowledge and Classroom Learning. Buchingham and Philadelphia: Open University Press
    Bogen fortæller om den traditionelle undervisning, der fortsætter som hidtil, men som nu inkluderer lidt mere teknologi. Bogen foreslår en række ’new social practices and new literacies, along with kinds of knowledge associated with them’. Her kan man også med fordel læse Bundsgaard og Kühn 2007, som giver nogle kvalificerede bud på arbejdsformer i folkeskolen, der er i god overensstemmelse med den nye digitale virkelighed.

    Mork, S.M. & Erlien, W. (2017): Språk, tekst og komminikasjon og naturfag. Universitetsforlaget
    Bogen ønsker at inspirere til at arbejde aktivt med sprog, tekster og kommunikation i naturfagsundervisningen. Det handler om at bruge sproget på en konstruktiv måde gennem aktiv og bevidst læsning og skrivning for at gøre naturfag varierende, spændende og motiverende. Gennem forskningsresultater og praktiske eksempler viser forfatterne, hvordan systematisk arbejde med sproglige kompetencer bidrager til elevernes dybdelæring og motivation.

    Møller, H. (2017): Figured worlds of literacy. Forskerklummen. Nationalt Videncenter for Læsning
    Hanne Møller, lektor og ph.d. ved Professionshøjskolen UCC, forklarer, hvad en forestillet verden er for en størrelse i denne forskerklumme. Læs her.

    Silverman, L.K. (2013): Giftedness 101. Springer Publishing Company
    Bogen handler om, hvad det vil sige at være et “gifted” barn. Hvordan håndterer man meget intelligente elever, og hvordan kan en ”gifted” elev passe ind i undervisningen og hvordan undgås det, at eleverne føler sig anderledes.
    Bogens forfattere forsøger overordnet at give eksempler fra hverdagen samt udarbejde nogle værktøjer til, at håndtere de udfordringer der kan forekomme i håndteringen af ”gifted” elever.

    Skjelbred, D. & Veum, A. (2015): Literacy i læringskontekster. KLIM
    Literacy i læringskontekster’ er en grundbog, der præsenterer en række artikler fra ny nordisk modersmålsdidaktisk forskning, og bogen forsøger at belyse literacy fra både et individuelt og et samfundsmæssigt perspektiv. Bogens artikler giver forskellige bud på, hvad literacy i læringskontekster både er og kan blive for barnet i dagtilbud, for eleven på forskellige klassetrin, for den studerende og for læreren. Bogen henvender sig primært til studerende og undervisere ved læreruddannelsen, pædagoguddannelsen og efter- og videreuddannelse inden for tekstpædagogik og skriftsprogsdidaktik.

    Smith, F. (1988): Joining the Literacy Club. Heinemann
    Endnu en klassiker som man ikke skal snyde sig selv for at læse. Frank Smith er en internationalt kendt læseforsker, der er ivrig fortaler for at voksne lader børn møde skriftsproget ved gradvis at inddrage tekster i samværet med dem og demonstrere, hvordan de læses og skrives. Ikke kun bøger, men alle former for tekster i hverdagen. Præcist som børnene lærte talesproget ved at omgivelserne talte med dem om meningsfulde emner og derigennem demonstrerede, hvad talelydene kan udtrykke. På den måde kom børnene ind i ’taleklubben’, og på samme måde skal de ind i ’læseklubben’.

    Viden om Læsning, nr. 12. Literacy. Nationalt Videncenter for Læsning
    I dette nummer af Viden om Læsning giver en række skribenter hvert deres overblik over literacybegrebets betydning i politisk sammenhæng. Andre skribenter præsenterer begrebets betydning i hverdag og skole. Endelig kan man læse anmeldelser af bøger og rapporter om literacy.

    Viden om Læsning, nr. 13. Kære genre – hvem er du? Nationalt Videncenter for Læsning
    Genrebegrebet findes og lever i bedste velgående, men alligevel ser det ud til, at tekster gør alverdens krumspring for at undgå at ende i en specifik genrekategori. Noget, der sætter spørgsmålstegn ved, om det overhovedet kan lade sig gøre at se og opdele tekster i sådanne? Dette tidsskriftsnummer spørger derfor: Kære genre, hvem er du? For at undersøge, hvad genre egentlig er, og om man overhovedet kan bruge termen i dag.

    Viden om Literacy, nr. 22. L1T3R4CY - literacy og numeracy i børnehave og indskoling. Nationalt Videncenter for Læsning
    Dette nummer handler om literacy og numeracy i børnehave og indskoling og indeholder artikler skrevet af blandt andet deltagere og projektkonsulenter i projektet Tidlig literacy - tidlig numeracy i Frederiksberg Kommune. Læs tidsskriftet her.

  • Rapporten

    Siden er under opdatering

  • Websites

    EU READ
    EU READ er et europæisk netværk for nationale foreninger og organisationer, der arbejder for at fremme læsning og nedbringe antallet af mennesker i læse- og skrivevanskeligheder. Deltagerne mødes en gang årligt, hvor der videndeles, erfaringsudveksles og potentielle samarbejdsmuligheder afdækkes. Læs mere på netværkets hjemmeside. 

    IDEC - International Development in Europe Committee
    En europæisk sammenslutning af foreninger optaget af literacy. Følg bl.a. med i kommende arrangementer og konferencer. 

    ILA - International Literacy Association
    Siden formidler ny viden og forskning på literacyområdet. Foreningen udgiver desuden bøger og tidsskrifter og arrangerer internationale konferencer.

    Literacy.dk
    Literacy.dk drives af Nationalt Videncenter for Læsning og Samfundslitteratur, som her formidler viden om literacy. Sitet opdateres løbende. Der sættes fokus på forskellige faglige emner ud fra et forsknings-, praktiker- og undervisningsperspektiv. 

Del siden på email

Du deler et link til siden: Literacy generelt