Læsevanskeligheder

Der findes flere typer af læsevanskeligheder, som et barn eller en voksen kan befinde sig i. De kan karakteriseres som ordblindhed/dysleksi, sammensatte læsevanskeligheder eller specifikke forståelsesvanskeligheder i læsning (Elbro, 2007) alt efter hvilke dele af læseprocessen, der volder problemer. Nogle oplever desuden læsevanskeligheder, fordi de som følge af sociale eller psykologiske forhold ikke har magtet at lære at læse. Andre oplever læsevanskeligheder, da de har opmærksomheds- eller koncentrationsvanskeligheder. Desuden befinder nogle sig i læsevanskeligheder, fordi de ikke har modtaget tilstrækkelig undervisning.

Desværre er der rigtig mange mennesker, som befinder sig i sådanne læsevanskeligheder. Målet må være at sikre ligeværdig deltagelse i skole, uddannelse og arbejdsliv på trods af funktionelle læsevanskeligheder (UNESCO, 1994). Det er tankevækkende, at 3-5 % af eleverne i grundskolen er dyslektikere, mens ca. 16 % af eleverne ikke har funktionelle læsekompetencer.

Her på hjemmesiden er Læsevanskeligheder en overkategori for de tre underkategorier: Læsevanskeligheder, Ordblindhed og Specialpædagogik. Læsevanskeligheder henviser til forskning, teori og praksis vedrørende læsevanskeligheder i bred forstand, mens Ordblindhed indkredser netop denne form for læsevanskelighed. Specialpædagogik præsenterer forskning, teori og praksis om specialpædagogik, som det kan være relevant at have kendskab til, når der pædagogisk arbejdes med læsevanskeligheder.
Læsevanskeligheder må altid ses i sammenhæng med verbalt sproglige kompetencer og kompetencer inden for skrivning og retskrivning – og dermed kan det være relevant også at fordybe sig i andre af viden-om-knapperne her på hjemmesiden som fx Literacy, Læsning, Skrivning og Sprogtilegnelse.

Læseudvikling må altid tage afsæt i de kompetencer, som barnet eller den voksne allerede besidder, og den pædagogiske indsats må målrettes personens nærmeste udviklingszone. Derved bliver evaluering et centralt element i såvel almenundervisningen som specialundervisningen. Hent derfor også viden i underkategorien Læsepædagogiske test under hovedkategorien Læsning.
Læseteknologi er redskaber til læring og kan ligeledes anvendes både i almenundervisningen og i specialundervisningen. Der har været tendens til mest at bruge læseteknologi som et kompenserende hjælpemiddel i stedet for som et lettilgængeligt og helt normalt arbejdsredskab på linje med papir, blyant og bøger. Netop ved at inddrage og prioritere læseteknologi i almenundervisningen kan der forhåbentlig fjernes nogle barrierer for nogle børn og voksnes skriftsprogstilegnelse – blandt andet ved at underviserne har stort kendskab til disse arbejdsredskaber. Men læseteknologi er samtidig stadig et kompenserende hjælpemiddel for skriftsproglige vanskeligheder. Kig derfor på knappen Læseteknologi.

Få mere viden om læsevanskeligheder her på siden:

Litteratur
Eksempler på danske tidsskrifter, hvor relevant stof forekommer
Eksempler på internationale tidsskrifter, hvor relevant stof forekommer
Netværk og websites

Har du supplerende forslag til denne side eller kommentarer til den, så kontakt Kirsten Friis: kfl@ucc.dk

Litteratur

• Arnbak, E.; Petersen, D.K. (2010): Differentiering i læseundervisningen – hvorfor og hvordan? I: Egelund, N. (red.) (2010): Undervisningsdifferentiering – status og fremblik. Dafolo. Artiklen beskriver komponenter i tekstforståelse, og hvordan læreren ud fra denne viden kan målrette og kvalificere sin læseundervisning efter den enkelte elevs særlige behov.
• Arnbak, E. (2002): Utilstrækkelige læsefærdigheder blandt voksne. Ph.d. afhandling. Danmarks Pædagogiske Universitets Forlag.Afhandlingen kommer bredt omkring voksnes læsevanskeligheder: årsagerne til læsevanskeligheder, udvikling af kompensatoriske strategier og metoder til afhjælpning af svære læsevanskeligheder.
• Baltzer, K. (2009): Læringsmiljøer for børn i omfattende læsevanskeligheder. I: Egelund, N. Tetler, S.(red.) (2009): Effekter af specialundervisningen. Pædagogiske vilkår i komplicerede læringssituationer og elevernes faglige, sociale og personlige resultater. Danmarks Pædagogiske Universitets Forlag, side 251-258.For fire drenge fører deres læringsprocesser i børnehaveklassen og i de efterfølgende skoleår frem til, at de befinder sig i omfattende læsevanskeligheder, selv om de løbende har modtaget specialpædagogisk støtte af forskellig slags. I artiklen beskrives og diskuteres den pædagogiske indsats for de tre elever, som inkluderes i deres klasse, og for den ene elev, som overflyttes til speciel læseklasse.
• Dalby, M. A. (m.fl.)(1992): Bogen om læsning III – om læsehandicappede og læsehandicap. Munksgaard.Denne bog kommer bredt omkring læsevanskeligheder. Der er både en god indføring i området, og fantastisk opslagsbog, når der vil vides mere om et specifikt område. Heri findes desuden en oversigt over forskellige typer læsevanskeligheder. Bogen er en slags ’biblen’ på området.
• Elbro, C. (1995): “Linier i forskningen i læsevanskeligheder”. Specialpædagogik, nr. 6, 1995 s.430-442.Artiklen giver et overblik over forskningstraditioner til forståelse af læsevanskeligheder og kommer med nogle overvejelser om, hvordan forskningen kan anvendes i praksis.
• Elbro, C. (2007): Læsevanskeligheder. GyldendalHer findes et samlet forskningsbaseret overblik over læse- og skrivevanskeligheder, hvad de skyldes, og hvad man kan gøre ved dem. Bogen handler om ordblindhed, vanskeligheder med sprogforståelse i læsning og sammensatte sproglige vanskeligheder i læsning
• Fokus på lese- og skrivevansker. Nordens Välfärdscenter, 2011. Publikationen kan downloades her, 2011.08.08. En stor del af børn, unge og voksne befinder sig i læse- og skrivevanskeligheder.  Selv om skole- og uddannelsessystemerne, mulighederne for specialpædagogisk hjælp og arbejdslivet er forskellige i de nordiske lande, opleves vanskelighederne meget ens. Desuden er løsninger, som er vellykkede i et land, ofte brugbare i andre eller kan inspirere til nye tiltag. Igennem 6 kapitler sættes fokus på Nordens Välfärdscenters anbefalinger, fakta om inklusion og virkeligheden, forskning og uddannelsespolitik.
• Friis, K. (2009): Nationale test er også for elever med særlige behov. Viden om Læsning nr. 5. Download artiklen her, dato: 2011.05.30. Denne artikel giver et overblik over de hjælpemuligheder, som det er muligt at tilbyde elever i læsevanskeligheder ved de nationale test i dansk, læsning. Desuden peger artiklen på, hvordan testen kan fungere som et evalueringsredskab.
• Friis, K. (2009): Inkluderende specialundervisning i læsning. I: Tetler, Susan; Langager, Søren (red) (2009): Specialpædagogik i skolen. En grundbog. Gyldendal, s. 193-210.Ud fra en inkluderende forståelse af læsning,, læseudvikling og læsepædagogik gives forslag til, hvordan specialundervisning i læsning kan udvikles i inkluderende retning, og hvordan denne indsats må foregå gennem hele skoleforløbet og i tæt sammenhæng med klassens undervisning.
• Holmgaard, A. (2010): Er det på tide at skifte adgangskode? – indtryk og refleksioner fra et udviklingsarbejde i Skanderborg Kommune. Download artiklen her. Artiklen opsummerer udviklingsprojektet “Inklusion og ligeværdig deltagelse for Skanderborg kommunes it-støttede elever”.
• Holmgaard, A. (2009): Tegn på læsevanskeligheder. Viden om Læsning nr. 5. Download artiklen her, dato: 2011.05.30.Hvordan iagttager og hvordan opdager man læsevanskeligheder? Hvilke tegn er sikre tegn, og hvordan og hvor finder man disse tegn? Artiklen præsenterer nogle centrale tegn på læsevanskeligheder.
• Holmgaard, A. (2007): Viljen til læsning – læsevanskeligheder belyst gennem et erfaringsperspektiv. DPU. Download afhandlingen her, dato: 2011.05.16.Afhandling belyser fænomenet læsevanskeligheder ud fra et erfaringsperspektiv. Det empiriske grundlag er en interviewundersøgelse blandt 58 elever foretaget på en specialefterskole for unge med svære læsevanskeligheder.
• Maul, J. (2000): Tema’er i læse- og stavevanskeligheder hos børn og unge. Specialpædagogisk forlag.Denne bogs formidler indsigt i og forståelse for væsentlige sammenhænge vedrørende læsevanskeligheder. Den rejser perspektiver på læsevanskeligheder, som sædvanligvis ikke dominerer forskningen. Desuden er bogen det teoretiske grundlag for undersøgelsesmaterialet ”Screening af læsning og forudsætninger for læsning og stavning”.
• Maul, J. (2000): Screening af læsning og forudsætninger for læsning og stavning. Specialpædagogisk forlag.Screeningsmateriale til udredning af læsevanskeligheder. Materialet giver nye  perspektiver på læsevanskeligheder og supplerer fint andre  læsetest.
• Nilholm, C. (2010): Perspektiver på specialpædagogik. KLIM.Ud fra henholdsvis et kompensatorisk, et kritisk og et dilemmaorienteret perspektiv beskriver Nielholm hvordan læsevanskeligheder kan forstås. Bogen stiller desuden skarpt på centrale specialpædagogiske problemstillinger.
• Pøhler, L.; Pøhler, T. (2009): Coaching i skriftsprog – til elever i skriftsprogsvanskeligheder. Dafolo.I bogen stilles skarpt på, hvordan læreren sammen med eleven på relativ kort tid kan afdække elevens kompetencer og aftale nye læringsmål. Læs anmeldelse i Viden om Læsning nr. 6, dato: 2011.06.07.
• Pøhler, L. (2009): Elever med læsevanskeligheder har også en mening. Viden om Læsning nr. 5.Download artiklen her, dato: 2011.05.30.Artiklen tager et elevperspektiv. Oplever eleven at have vanskeligheder, eller er det bare noget andre fortæller ham, at han har? Hvordan vurderer eleven sin egen skriftsprogsudvikling, og hvilken hjælp oplever eleven som den bedste?  Artiklen peger på, hvordan en skriftsprogssamtale med eleven kan finde sted, og hvilke overvejelser læreren efterfølgende må gøre sig, når undervisningsforløbet skal tilrettelægges.
• Skolestyrelsen (2010): De nationale test for elever med læsevanskeligheder – udfordringer, anbefalinger og inspiration. Vejledningen kommer med anbefalinger til, hvordan testsituationen kan tilpasses eleverne. Denne vejledning fortæller både om udfordringerne og anbefalingerne og giver inspiration til, hvordan man som lærer kan forberede eleverne på testen, støtte dem undervejs og arbejde fremadrettet med deres testresultater. Der er mulighed for ekstra tid, pauser og anvende hverdagens hjælpemidler.
• Thomsen, I. B. (2000): Børns tale- og skriftsproglige vanskeligheder. Specialpædagogisk forlag.Bogen fokuserer på sammenhængen mellem børns talesproglige og den skriftsproglige udvikling og præsenterer en teoretisk ramme, som kan være en hjælp til at kaste lys over sandsynlige sammenhænge i den sproglige udvikling. Bogen baseres på J. Stackhouses og B. Wells’ forskning.
• Undervisningsministeriet (2000): Undervisning af elever med læsevanskeligheder. Download temahæftet her, dato: 2011.05.16.Temahæftet samler og bearbejder en række erfaringer, som er udviklet inden for den special- pædagogiske praksis. Hæftet henvender sig til lærere, og det er tænkt som en støtte for det praktiske arbejde i skolens hverdag og som inspiration til fortsat læsning af faglitteratur.

Eksempler på danske tidsskrifter, hvor relevant stof forekommer

Dansk Audiologopædi, HIT (Hjælpemiddelinstituttet), Kognition & Pædagogik, Læsepædagogen (Landsforeningen af Læsepædagoger), Læserapport (Landsforeningen af Læsepædagoger), Læsedebat (Landsforeningen af Læsepædagoger), Nyt om Ordblindhed (Videnscenter for Ordblindhed), Psykologisk Pædagogisk Rådgivning, Skolepsykologi, Specialpædagogik og Viden om Læsning (Nationalt Videncenter for Læsning – Professionshøjskolerne).

Eksempler på internationale tidsskrifter, hvor relevant stof forekommer

• Annals of Dyslexia, Reading & Writing, Reading Research Quarterly, Journal of Reading Research

Netværk og websites

• Center for Læseforskning, Københavns Universitet, dato: 2011.06.21.På sitet formidles viden om i gangværende og afsluttede forskningsprojekter, udgivelser og diverse test. Her findes blandt andet ”Elbros ordlister” med vejledning og standarder. Men hvorfor ikke også kigge på fx ”Semantisk ordforrådsprøve” til 7.klasse og op efter eller ”Læsetekster til 1.g, 1.hf mv.”
• Dansk Videnscenter for Ordblindhed, dato: 2011.06.20.Videnscenteret, det tidligere DVO, er nu en del af ViHS – Videnscenter for Handicap og Socialpsykiatri, som har til opgave at indsamle, bearbejde, udvikle og formidle praksisnær viden – både nationalt som internationalt. Videnscentret henvender sig til fagpersoner og giver generel information om ordblindhed til offentligheden, pårørende og ordblinde – blandt andet gennem et gratis elektronisk nyhedsbrev.
• Lesesenteret i Stavanger, dato: 2011.06.24.Lesesenteret i Stavanger har særligt fokus på børn med læse-og skrivevanskeligheder. Find her viden om dysleksi, udredning, forebyggelse og tiltag samt om centerets forskningsprojekter, som skal bidrage til at styrke læse- og skriveundervisning og afhjælpe læse- og skrivevanskeligheder i skole og samfund.
• Livsverden.dk, dato: 2011.06.20.Informationskilde & forum for interesserede i eksistentiel fænomenologiSitet formidler viden om eksistentiel fænomenologi og hermeneutik. Her kan downloades bøger og artikler vedrørende psykologi, specialpædagogik og pædagogik ud fra dette videnskabsteoretiske perspektiv – blandt af John Maul
• NOTA, dato: 2011.06.20.Som medlem af Nota kan du downloade lydbøger fra netbiblioteket E17 eller streame dem direkte fra nettet. Du kan også få sendt gratis lydbøger med posten. Medlemsskabet er gratis, men du skal have et dokumenteret læsehandicap. Notas brugere bliver typisk indmeldt via en læsevejleder eller læsekonsulent. Desuden kan undervisere af §17-brugere få adgang til Notas materialer til brug i undervisningssammenhænge, ligesom pårørende kan blive indmeldt som E17-assistent, når de støtter ordblinde.
• Oslo Universitet, 2011.06.29”Child Language and Learning” er et forskningsprojekt ved Institutt for spesialpedagogikk. Forskningen er rettet mod læringsvanskeligheder, og specielt mod sprog- og læsevanskeligheder.
• ROAL – Samrådet for ordblindhed og andre læsevanskeligheder, dato: 2011.06.20.ROAL er et tværsektorielt og nationalt samråd bestående af interessenter, som repræsenterer netværk, foreninger, forvaltningsinstitutioner og enkeltpersoner, som arbejder for ligeværdig deltagelse i samfundet for mennesker med ordblindhed og andre læsevanskeligheder samt for kontinuitet og sammenhæng i den specialpædagogiske indsats.

Siden er udarbejdet og redigeret af Kirsten Friis, august 2011