Nationalt Videncenter for Læsning
Titangade 11
DK-2200 København N
+45 41 89 90 90
info@videnomlaesning.dk

Print This Page

Sprog

Børns sprogtilegnelse er i disse år genstand for stigende interesse – f.eks. politisk, forskningsmæssigt og uddannelsesmæssigt. Derfor er det bemærkelsesværdigt, at den foreliggende viden om, hvordan børn tilegner sig et sprog, er temmelig begrænset. Indsigt i hvornår barnet udvikler forskellige sproglige færdigheder er ligeledes mangelfuld. Måske netop derfor florerer der mange forestillinger om danske børns sprog – ikke mindst myter om, at danske børns sprog er ringe og forsinket i sammenligning med andre lande og i sammenligning med før i tiden. Om disse forestillinger og myter er sande eller ej, kan der i dag ikke svares entydigt på, netop fordi evidensbaseret viden om børns sprog er så spinkel. Derfor bør fagpersoner, der beskæftiger sig med børns sproglige udvikling eller andre, der interesserer sig for børns sprog forholde sig kritisk til de informationer, som gives om børns sprog. Nedenfor nævnes en række tekster om børns sprog, som særligt kan anbefales fagpersoner – f.eks. sundhedsplejersker, pædagoger og lærere samt undervisere på f.eks. seminarier – som ønsker at tilegne sig viden om børns sproglige udvikling. Det samme gælder studerende på videregående uddannelser, der inkluderer viden om børns sprogtilegnelse. 

Få mere at vide om børns sprogtilegnelse og om sprogvurdering ved at klikke på punkterne i menuen til ventre