Sprogvurdering
Børns sproglige udvikling er i fokus i dag. For at understøtte det pædagogiske arbejde med børns sproglige udvikling skal alle 3-årige tilbydes en sprogvurdering, som følges op efter barnets individuelle behov. Sprogvurderinger er et tilbud til alle forældre til treårige børn; – det er derfor de enkelte forældre, der beslutter om deres barn skal sprogvurderes. Fra 1. august 2009 er det desuden obligatorisk at sprogvurdere børn i starten af børnehaveklassen. Men hvordan gribes dette an i hverdagen?
Få inspiration i nedenstående liste:
- Evalueringsinstituttet: Mange kommuner er godt i gang med sprogvurderinger af 3-årige. Bakspejlet, 2009
I november 2008 tog EVA temperaturen på kommunernes arbejde med sprogvurderinger af treårige.Vi bad alle landets kommuner besvare en række spørgsmål om sprogvurderingerne - Evalueringsinstituttet: Ord med på vejen – vurderinger af børns sprog i tiden omkring skolestart. 2008
Undersøgelsen bygger på fem udvalgte kommuners erfaringer med at gennemføre sprogvurderinger i skolestarten og de udfordringer og problematikker, der er forbundet med at sikre sammenhæng mellem det tidlige sprogarbejde, der finder sted i dagtilbuddene, og sprogarbejdet i indskolingen. Kommunernes og skolernes brug af vurderingsmaterialer og organisering af dette arbejde et centralt temai undersøgelsen - Evalueringsinstituttet: Ord med på vejen. Inspiration til arbejdet med vurderinger af børns sprog i tiden omkring skolestart. 2008
I denne folder kan skolerne finde inspiration til, hvilke temaer det er særlig vigtigt at holde sig for øje, når vurderingerne planlægges og gennemføres - Evalueringsinstituttet: Måling af sproglig udvikling. 2008
Kortlægning over, hvor langt kommunerne er kommet med at implementere de lovbestemte sprogvurderinger af 3-årige. Fokus er bl.a. hvilket vurderingsmateriale, der er anvendt, hvordan der følges op på vurderingen, og hvem der varetager opgaven - Heinze, I.L. (2010): Sprogvurdering 0.klasse. Et materiale til vurdering af elevernes sproglige forudsætninger i begyndelsen af skolestarten. Dansk psykologisk Forlag
Materialet/testen giver et overblik over hver enkelt elevs sproglige kompetencer indenfor lytteforståelse, ordkendskab, bogstavkendskab og fonemopmærksomhed. - Månsson, H.; Basse, L., Bylander, H.I. (2010) Håndbog for sprogvejledere – teori og praksis. Dansk psykologisk Forlag
Ud fra forsknings- og praksisbaseret viden belyses forskellige aspekter ved sprogvejlederfunktionen. Artiklerne er inddelt i 3 kategoerier: “Vejledning og pædagogisk planlægning i forhold til børns sprogudvikling”, “Børns sprogtilegnelse” og “Dokumentation og evaluering af børns sprog og pædagogisk praksis”. Bogen er både en håndbog og en grundbog, som formidler aktuel viden om børns sprogtilegnelse og sprogvurderinger - Sprogvejlederen. Dafolo, 2010
Nogle af forskerne bag observationsmaterialet TRAS sætter i syv kapitler fokus på sprogudvikling, sprogvanskeligheder, kortlægning af sproglige vanskeligheder, tilrettelæggelse af god sprogudvikling, specialpædagogiske tiltag til børn med sproglige vanskeligheder, tosprogede børn, digitale undervisnings- og hjælpemidler samt unges sprog og læsning. Bogen er bearbejdet til danske forhold af Else Maarssø - Skolestart nr. 4, 2009: Temanummer om sprogvurdering af børnehaveklassebørn
Temanummeret indeholder følgende artikler:› Bogstavprøver ved skolestart v. Holger Juul
› Skolestart – børnenes møde med skolens instruktionssprog v. Birte Jensen og Tove Krogh
› Sprogvurdering i børnehaveklassen v. Ester Lunddal
› DLB – Dansk lys- og bogstavkendskab i børnehaveklassen v. Karin Trøjborg Kyster
› Hvad kan der gøres i praksis – når der skal sprogvurderes i børnhavklasserne i august 2009 v. Inge Benn Thomsen
› Læseevaluering ved skolestart – viden om ord, bogstav og lyd v. Dorte Klint Petersen
› Ordtilegnelse i børnehaveklassen v. Brit Madsen Gro-Nielsen
› Fantastisk oplevelse og udfordring af indisk skolekultur v. Tove Engemann
Skolestart nr. 4, 2009 er børnehaveklasseforeningens blad. Det kan bestilles ved henvendelse til Hanne Toxværd, hannetoxvaerd@gmail.com - Undervisningsministeriet: Vis, hvad du kan. Sprogvurderingsmateriale til tosprogede, 2007
Vejledninger og materialer til henholdsvis sprogscreening af tosprogede småbørn og tosprogede skolestartere og skoleskiftere. Der er i alt fem forskellige materialesæt - Undervisningsministeriet: Sproglige færdigheder hos børnehaveklassebørn, 2008
Undersøgelse af danske børnehaveklasseelevers sproglige færdigheder gennemført af Center for Læseforskning ved Københavns Universitet. Resultaterne kan læses i tre delrapporter.› Delrapport 1: Sproglige færdigheder ved starten af børnehaveklassen, februar 2005 (pdf)
› Delrapport 2: Sproglige færdigheder og læseudvikling – en undersøgelse af danske børn fra starten af børnehaveklassen til 2. klasse, maj 2007 (pdf)
› Delrapport 3: Sproglige færdigheder i børnehaveklassen – en sammenligning af årgang 2004 og 2007, februar 2008(pdf) - Undervisningsministeriet: Inspiration til obligatorisk sprogvurdering i børnekaveklassen, 2009
Undervisningsministeriet har udgivet et materiale, der giver inspiration til tilrettelæggelse og opfølgning på sprogvurderingen i børnehaveklassen - Velfærdsministeriet: Sprogvurderingsmaterialer, 2009
Med den nye dagtilbudslov fra 1. august 2007 er tilbuddet om sprogscreening blevet obligatorisk for alle kommuner. Velfærdministeriet har udarbejdet et materiale samt en pjece. - Læs mere på Socialministeriets hjemmeside om sprogvurdering
- Pjecen: Hvad siger dit barn. Et tilbud om sprogvurdering af dit 3-årige barn, udgivet af Indenrigs- og socialministeriet.
Siden er udarbejdet af Kirsten Friis
Nationalt Videncenter for Læsning, professionshøjskolerne
December 2010



