Nationalt Videncenter for Læsning
Humletorvet 3
1799 København V
+45 41 89 90 90
info@videnomlaesning.dk

EAN 5798009882882, att. sted 2210
CVR 30891732

Kalender

Alle kan læse - Ordblindhed i grundskolen, Vordingborg

Nota inviterer til konferencen Alle kan læse - Ordblindhed i grundskolen i samarbejde med Professionshøjskolen Absalon, Campus Vordingborg og VIA University College, Campus Holstebro.

Ordblinde kan opleve, at deres læse- og skrivevanskeligheder går ud over deres selvværd og motivation. Notas konferencer vil denne gang søge at give et indblik i, hvordan børn og unge med ordblindhed kan opleve deres udfordringer. Konferencens oplægsholdere vil komme med bud på, hvordan man kan arbejde med udfordringerne – både helt konkret i undervisningen, men også på et mere organisatorisk plan, hvor ordblindepatruljer og forældrenetværk kan være med til at gøre en forskel.

Konferencens indhold:

  • Nyt fra Nota, hvor vi blandt andet vil fortælle om Notas fordomskampagne.
  • Lance Luscombe, skoleleder på Bredagerskolen i Jelling, vil sætte fokus på, hvordan et organiseret elevnetværk kan bidrage til at styrke de ordblinde elevers selvværd og kompetencer.
  • Signe Elmstrøm, cand.pæd. i didaktik (dansk) og tidligere læsevejleder præsenterer otte strategier, der støtter ordblinde elever i at kunne læse strategisk og effektivt med læseteknologi.
  • Teatergruppen C:NTACT optræder med forestillingen JEG LÆSER FALSK – En forestilling om ordblindhed.
  • Trine Trentemøller, cand.pæd. i pædagogisk psykologi og forfatter til bogen Dysleksi, motivation & robusthed, sætter fokus på de psykologiske udfordringer, der ofte er knyttet til store læse- og skrivevanskeligheder.


Konferencerne henvender sig til læsevejledere og undervisere i grundskolen. 

Bilag

Del siden på email

Du deler et link til siden: Alle kan læse - Ordblindhed i grundskolen, Vordingborg