Nationalt Videncenter for Læsning udvikler i samarbejde med pædagoger, lærere, forskere og andre viden om literacy til gavn for den enkelte og samfundet.

Nationalt Videncenter for Læsning
Humletorvet 3
1799 København V
+45 41 89 90 90
info@videnomlaesning.dk

EAN 5798009882882
CVR 30891732

Konferencer og seminarer

Kursus i it og læse- og skrivevanskeligheder - børn og unge i grundskolen - Emdrup

Kurset udvikles og afvikles i samarbejde med Kompetencecenter for Læsning i Aarhus Kommune.

Elever i læse- og skrivevanskeligheder får stadig bedre muligheder i skole og uddannelse i takt med, at læse- og skriveteknologi (LST) udvikles og udbredes på computere, tablets og smartphones. Med den nationale ordblindetest diagnosticeres flere elever, og disse elever skal fortsat inkluderes i almenundervisningen, bl.a. med undervisning og støtte af LST. 

Nye svenske undersøgelser fra 2019 dokumenterer, at den ”uhjulpne” læsning for ordblinde elever ved undervisning med LST forbedres til samme niveau som ”traditionel” ordblindeundervisning, og danske undersøgelser viser, at ordblinde elever kan læse på samme niveau som andre med it-støtte. Men samtidig fremhæves det, at ordblinde elever ikke bruger deres LST tilstrækkeligt, så der er et stort uudnyttet potentiale for mange elever.

Konceptet ”Bring your own device” (BYOD) kan give store udfordringer for både lærere og elever, når eleverne både kan anvende Windows PC, Mac, iPhone og Android samt de forskellige LST- muligheder på disse enheder. Men udover de teknologiske og programmæssige udfordringer, er den store udfordring for lærerne ofte den didaktiske anvendelse og implementering af LST i undervisningen. 

Formål

Formålet med kurset er at give deltagerne et grundigt overblik over LST-mulighederne, men med fokus på den enkeltes konkrete LST-muligheder på egen skole. samt at pege på en didaktisk/pædagogisk anvendelse af LST i den daglige undervisning. Kurset giver desuden redskaber til at vejlede børn, unge og kolleger i anvendelsen af LST i grundskolen og i overgangen til senere uddannelse og erhverv.

Indhold

Kurset har to perspektiver:

  1. LST som kvalificerende redskab hos den enkelte ordblinde elev
  2. Anvendelse af LST i inkluderende undervisning – for ordblinde elever og for alle elever

På kurset arbejdes der ud fra disse spørgsmål:

  • Hvordan udvikler og anvender eleverne LST-baserede læse- og skrivestrategier?
  • Hvordan kan stilladsering understøtte læring i alle fag?
  • Hvordan ændres elevens brug af LST i en dynamisk skole med nye fag- og teksttyper og øgede krav til læsning og skrivning gennem skoleforløbet?
  • Hvordan forberedes elever, lærer og skole bedst muligt til afgangsprøverne på særlige vilkår og den fortsatte brug af LST i ungdomsuddannelser?
  • Hvordan gøres LST til elevens individuelle redskab i skolehverdagen?

Målgruppe

Kurset henvender sig til lærere, konsulenter, læsevejledere og andre fagpersoner, der underviser børn og unge i læse- og skrivevanskeligheder/med ordblindhed, eller som har en vejledende rolle i forhold til denne elevgruppe.

Undervisere

  • Erik Arendal, specialkonsulent, master i specialpædagogik, Rådgivnings- og støttecentret, AU-Uddannelse, Aarhus Universitet
  • Mikael Stensgaard Nielsen, konsulent, Kompetencecenter for Læsning ved Rosenvangsskolen, Aarhus Kommune.

Arbejdsform

Arbejdsformen veksler mellem selvstændigt arbejde med LST, oplæg fra undervisere samt pædagogiske diskussioner og erfaringsudveksling.

Del siden på email

Du deler et link til siden: Kursus i it og læse- og skrivevanskeligheder - børn og unge i grundskolen - Emdrup