Nationalt Videncenter for Læsning udvikler i samarbejde med pædagoger, lærere, forskere og andre viden om literacy til gavn for den enkelte og samfundet.

Nationalt Videncenter for Læsning
Humletorvet 3
1799 København V
+45 41 89 90 90
info@videnomlaesning.dk

EAN 5798009882882
CVR 30891732

Konferencer og seminarer

Kursus: It og læse- og skrivevanskeligheder - børn og unge i grundskolen - Campus Aarhus

Elever i læse- og skrivevanskeligheder får stadig bedre muligheder i skole og uddannelse i takt med, at læse- og skriveteknologi (LST) udvikles og udbredes på computere, tablets og smartphones. Med den nationale ordblindetest diagnosticeres flere elever, og disse elever skal fortsat inkluderes i almenundervisningen, bl.a. med LST. 

Erfaringer fra flere kommuner viser, at eleverne ved hjælp af LST opnår øget inklusion og læring, Undersøgelser dokumenterer, at den ”uhjulpne” læsning forbedres, at ordblinde elever kan læse på samme niveau som andre når de bruger deres it-støtte men at eleverne ofte ikke bruger denne støtte.  Digitale læremidler vinder voldsomt frem, og hvis læremidler er digitalt tilgængelige for alle, giver det store muligheder for inklusion og undervisningsdifferentiering med brug af læse-skrivestøttende funktioner.

Mange kommuner har programmer til flere forskellige platforme til samtlige skoler, elever og lærere. Konceptet ”Bring your own device” (BYOD) giver imidlertid store udfordringer for både lærere og elever, idet eleverne både kan anvende Windows PC, Mac, iPhone og Android samt de forskellige LST- muligheder på disse enheder.

Hvilke teknologiske muligheder er der, hvordan bruges den læse-skrivestøttende teknologi både pædagogisk og didaktisk, og udnyttes den godt nok i undervisningen? Det handler dette kursus om.

Målgruppe

Kurset henvender sig til lærere, konsulenter, læsevejledere og andre fagpersoner, der underviser børn og unge i læse- og skrivevanskeligheder/med ordblindhed, eller som har en vejledende rolle i forhold til denne elevgruppe.

Formål

Formålet med kurset er at give deltagerne et overblik over de læse- og skriveteknologiske muligheder samt at øge kendskabet til og færdighederne i at anvende LST i undervisningen. Kurset giver desuden redskaber til at kunne undervise og vejlede børn, unge og kolleger i anvendelsen af LST i grundskolen – og senere i uddannelse og erhverv.

Indhold

Kurset har to perspektiver:

  1. LST som kvalificerende redskab hos den enkelte ordblinde elev
  2. Anvendelse af læse- og skriveteknologi i inkluderende undervisning – både i almenundervisningen og i specialpædagogisk sammenhæng

Konkret arbejdes der med LST i form af:

  • Oplæsning med syntetisk tale
  • Digitale læremidler, e-bøger, tilgængelighed og indskanning af tekster
  • Ordforslagsprogrammer, elektroniske ordbøger
  • Talegenkendelse
  • LST på tablets, smartphones samt online muligheder

Undervisere

  • Erik Arendal, specialkonsulent, master i specialpædagogik, Rådgivnings- og støtteenheden, AU-Uddannelse, Aarhus Universitet.
  • Konsulenter fra Kompetencecenter for Læsning ved Rosenvangsskolen, Aarhus Kommune.

Arbejdsform

Arbejdsformen veksler mellem selvstændigt arbejde med programmer, oplæg fra undervisere og erfaringsudveksling.

Varighed

  • Dag 1 kl. 10-17 (morgenbrød og kaffe fra kl. 9:30)
  • Dag 2 kl. 9-16 (morgenbrød og kaffe fra kl. 8:30)

Del siden på email

Du deler et link til siden: Kursus: It og læse- og skrivevanskeligheder - børn og unge i grundskolen - Campus Aarhus