Nationalt Videncenter for Læsning
Humletorvet 3
1799 København V
+45 41 89 90 90
info@videnomlaesning.dk

EAN 5798009882882, att. sted 2210
CVR 30891732

Kalender

Temadag om elever i læse- og skrivevanskeligheder - har brug for særligt tilrettelagt undervisning, København

Undervisning af elever i læse- og skrivevanskeligheder må tilgodese hele elevens udvikling


Temadagens fokus er på undervisning af elever i generelle læse- og skrivevanskeligheder. Hvordan afdækker vi i skolen den enkelte elevs læse- og skrivevanskeligheder, så eleven kan tilbydes en undervisning, der tilgodeser elevens læringsbehov i fagene? Og hvordan styrker vi i skolen elevens selvforståelse, så læse- og skrivevanskelighederne ikke overtager elevens liv?

Sammen med VIA University College inviterer Nationalt Videncenter for Læsning til en spændende temadag med fokus på undervisning af elever i læseskrive-vanskeligheder. Her er fokus på afdækning af læse- og skrivevanskeligheder, læseprofiler og særlige undervisningstiltag i fagene, som styrker elevens selvforståelse. Der gives konkrete forslag til praksis – baseret på forskning – både til den almindelige inkluderende undervisning og til specialtilbud.

Temadagen henvender sig til lærere og læsevejledere i grundskolen og på specialskoler, til læsekonsulenter og specialundervisningskonsulenter.

Program

Kl. 09.00 Registrering og kaffe

Kl. 09.30 Velkomst
v/ Lene Storgaard Brok, centerleder, Nationalt Videncenter for Læsning

Kl. 09.45 Intentionerne bag dagen
v/ Kirsten Friis, konsulent i Nationalt Videncenter for Læsning

Kl. 10.00 En guide til den særligt tilrettelagte læse- og skriveundervisning
v/ Lis Pøhler, laesning.dk
Den særligt tilrettelagte undervisning til elever i læse- og skrivevanskeligheder skal være målrettet den enkelte elevs faglige, personlige og sociale forudsætninger. Det er lettere sagt end gjort, men med velovervejede til- og fravalg kan det lade sig gøre at guide eleven hensigtsmæssigt videre til næste trin i læse- og skriveudviklingen. I oplægget gives eksempler på, hvordan den særligt tilrettelagte undervisning kan planlægges med blandt udgangspunkt i nationale test (dansk: læsning) ved brug af Elevprofilberegneren.

11.30 Frokost og besøg hos forlagene

Kl. 12.30 Intensive indsatser over for elever i alvorlige fonologiske vanskeligheder – i en dansk virkelighed
v/ Annette Drescher, læsevejleder på Skødstrup Skole, Dorthe Aspegren Bendixen, Forældreskolen og Helle Bonderup, lektor, VIA University College
Med baggrund i to eksempler på to forskellige skolers indsats over for elever i læse- og skrivevanskeligheder drøftes mulighederne for at støtte eleverne, forældresamarbejdet og ikke mindst samarbejdet med lærerne, når eleverne vender tilbage til almenundervisningen. Hvordan arbejder de to skoler helt praktisk med progression, samtaler, forældresamarbejde, elevernes egen motivation og attributionsmønstre, og hvordan kan man bedst klæde alle bedst på til at sikre elevernes fortsatte læring i almenundervisningen?

Kl. 14.15 Eftermiddagskaffe og besøg hos forlagene

Kl. 14.45 Livskvalitet og fremtidsdrømme – også for ordblinde elever
v/ Gitte Skipper, MA, Kompetencecenter for Læsning, Aarhus Kommune
Livskvalitet og fremtidsdrømme – også for ordblinde elever og elever i andre læse- og skrivevanskeligheder. Hvorfor er det vigtigt at have fokus på de unges fremtidsdrømme, og hvilke medvindsfaktorer og modvindsfaktorer er i spil? Oplægget tager afsæt i fem unge ordblindes bud på, hvad der skal til for at lykkes.

Kl. 15.45 Tak for i dag og på gensyn
v/ Kirsten Friis, konsulent i Nationalt Videncenter for Læsning

Bilag

Del siden på email

Du deler et link til siden: Temadag om elever i læse- og skrivevanskeligheder - har brug for særligt tilrettelagt undervisning, København


Tilmeld dig Temadag Elever i læse- og skrivevanskeligheder - har brug for særligt tilrettelagt undervisning. København

Dette felt er påkrævet.