Mange ordblinde når ikke i mål med uddannelse - Egmont Rapporten 2018

Egmont Fonden har i 2018 haft et særligt fokus på ordblindhed. Et af resultaterne af dette fokus er lige udkommet: En rapport, der på en let tilgængelig måde formidler central viden om ordblindhed og kobler denne viden til, hvordan ordblinde klarer sig i uddannelsessystemet. De ordblinde klarer sig generelt dårligere end den resterende del af befolkningen ifølge en undersøgelse, som Epinion har foretaget for fonden. Rapporten giver samtidig en række bud på, hvordan de ordblinde kan støttes bedre og støtte hinanden bedre.

Færre ordblinde fuldfører en uddannelse, og de får dårlige karakterer

Når man ser på tallene for, hvor mange ordblinde der gennemfører 9. klasse og påbegynder en ungdomsuddannelse, ser det lovende ud; her ligger unge med ordblindhed på niveau med resten af befolkningen. Til gengæld gennemfører markant færre den ungdomsuddannelse, de går i gang med end den øvrige del af befolkningen, 69 % mod 81 %, og markant færre ordblinde unge påbegynder og gennemfører en videregående uddannelse: 38 % påbegynder en videregående uddannelse mod 56 % af den øvrige del af befolkningen, og kun 14 % af de ordblinde færdiggør en videregående uddannelse.

I skolen får de ordblinde uden undtagelse lavere eksamenskarakterer end deres klassekammerater i alle prøvefag, og særligt i dansk- og engelskfaget er de langt bag efter de øvrige elever. 

Ordblinde skal findes tidligt 

Flere steder i Egmont Rapporten gives der eksempler på unge og voksne, som først bliver diagnosticeret som ordblinde i gymnasiet, eller når de er startet på en videregående uddannelse.

Egmont Fonden har i løbet af året holdt et børnetopmøde, hvor 30 børn og unge med ordblindhed deltog. En central anbefaling fra dette møde var netop, at alle bør udredes tidligt, hvis der er mistanke om ordblindhed. Diagnosticeringen er  nemlig vigtig for, at ordblinde kan får den relevante hjælp og støtte fra lærere og andre voksne, og den giver samtidig adgang til læse-skrive-teknologi. 

Ordblinde skal undervises tidligt

Rapporten peger også på, at det er vigtigt, at ordblinde tidligt modtager intensive forløb i skriftsprogsundervisning, der går frem med små skridt, mange gentagelser og præcist forholder sig til elevernes progression. Carsten Elbro, professor ved Center for læseforskning på Københavns Universitet, leverer i rapporten flere praktiske bud på, hvordan en sådan undervisning kan tilrettelægges fra børnehaveklassen og frem.

Rapporten fremhæver Fredensborg Kommune som et sted, hvor man har forsøgt at omsætte denne viden til praksis. Læsekonsulenten i kommunen, Marianne Aaen Thorsen, fortæller således samme sted i rapporten om, hvordan der i Fredensborg Kommune allerede sættes ind med forbyggende undervisning i børnehaveklassen, og hvordan der gives intensive forløb til elever med læsevanskeligheder på alle alderstrin.

Lærerne skal vide mere om ordblindhed

Et sted, hvor der i særlig grad er plads til forbedring, er på læreruddannelsen. Formanden for landets professionshøjskoler, der huser læreruddannelserne, Stefan Hermann, påpeger i rapporten, at ordblindhed skal fylde mere på læreruddannelsen. I øjeblikket lider indsatsen nemlig ifølge ham af, at ordblindhed ikke var i fokus, da politikerne lavede den sidste læreruddannelse. Stefan Hermann slår samtidig til lyd for en national strategi for ordblindeindsatsen i erkendelsen af, at den nuværende indsats er for lille og fragmenteret. 

Ordblindepatruljen rykker ud

Egmont Rapporten fokuserer også på, hvad ordblinde selv kan bidrage med i forsøget med at komme på nye løsninger på de udfordringer, de står over for.

På Smidstrup-Skærup Skole ved Vejle kan ordblinde elever, der oplever problemer med læse-skrive-teknologien eller for eksempel ikke kan hente materialer ned fra Notas bibliotek, få hjælp af kammerater fra skolen. Fire ordblinde elever er nemlig blevet uddannet som superbrugere. De mødes flere gange årligt til workshops og til temaaftner sammen med lærere og forældre. De er også med til at lave videovejledninger til de programmer, som skolen stiller til rådighed for de ordblinde elever.

Netværket gør det nemmere at være ordblind

En af superbrugerne, Else-Katrine Boel Johansen, der er 12 år gammel, fortæller følgende i rapporten:

- I fjerde klasse - det første år efter, at jeg blev testet ordblind, talte jeg stort set ikke med nogen om det. Nu ved alle elever og lærere, at jeg er ordblind. Og i ordblindenetværket møder og taler jeg med de andre ordblinde på skolen. Åbenheden gør det klart nemmere at være mig.