Nationalt Videncenter for Læsning
Humletorvet 3
1799 København V
+45 41 89 90 90
info@videnomlaesning.dk

EAN 5798009882882, att. sted 2210
CVR 30891732

Aktuelt

Indskolingselever som skrivere – hvilke udviklingstræk finder man?

Danskundervisning i indskolingen rimer nærmest på begynderlæsning og stavning, men hvad med elevernes skrivning?

Som en del af projektet ATEL er fire forskere, Jeppe Bundsgaard (DPU), Kristine Kabel (DPU), Ulf Dalvad Berthelsen (DPU) og Jesper Bremholm, seniorforsker i Nationalt Videncenter for Læsning, i gang med at nærstudere tekster skrevet af elever i indskolingen for at kortlægge særlige udviklingstræk i den tidlige skrivning.

Teksterne er hentet fra den web-app'en Skriv og læs, og en af projektets ambitioner er at omsætte skrivetrækkene tilbage i app’en, så den kan give læreren respons på elevernes tekster. Sigtet er at skabe et solidt og forskningsinformeret grundlag for både at bedrive og give feedback på skrivning, hvilket forhåbentligt kan bevirke, at en bredere forståelse af skrivning i højere grad kommer på skemaet i indskolingen.

Centeret mødte Jesper Bremholm for at høre mere om skrivning og skriveudviklingstræk.

Skrivning i indskolingen

- Skrivning er kommunikation. Har man noget på hjerte, noget, man ønsker at fortælle andre, som ikke lige står lige ved siden af én, så er skrivning et fantastisk kommunikationsredskab. Det gælder uanset, om man er 35, 99 eller 7 år og går i 1.B. Derfor bør eleverne praktisere skrivning i indskolingen på lige fod med læsning og mundtlighed, lægger Jesper Bremholm ud.

- Dog ved vi ganske lidt om elevers tidlige skriveudvikling, hvilket er nødvendigt for at skabe god undervisning og respons på elevernes tekster, fortsætter han, og det er netop det, vi er i gang med at undersøge i ATEL.

I ATEL er fire forskere i gang med at næranalysere elevtekster skabt i web-app'en Skriv og læs, som er udviklet af virksomheden WriteReader, hvor elever kan skrive små tekster, illustrere dem med billeder fra app'ens billedarkiv og endelig enten printe eller publicere teksten som en lille bog. Gennem app'en får forskerne adgang til en stor mængde elevtekster produceret i indskolingen, hvilket er helt afgørende for analysen.

Særlige skrivetræk i den tidlige skrivning

- I vores analyse af elevteksterne har vi arbejdet med en kombination af forskellige teoretiske tilgange til sprogbeskrivelse. Det omfatter såvel traditionel formel grammatik som forskellige funktionelle tilgange, herunder Systemisk Funktionel Lingvistik, fortæller Jesper Bremholm.

Indtil videre er der på baggrund af arbejdet i projektet opstillet fire udviklingsdimensioner til beskrivelse af indskolingens elevtekster. Disse udviklingsdimensioner må endelig ikke, understreger Jesper Bremholm, ses som kronologiske trin i elevens skriveudvikling. De skal i stedet betragtes som forskellige aspekter af elevers tekstproduktion, der hver især kan have forskellige grader af kompleksitet.

- Det er en opmærksomhed på tekstens måde at skabe sammenhæng på, dens kohærens og en opmærksomhed på, hvilken genre teksten knytter sig til, og hvorledes genren udfoldes i teksten, indleder han. Ud over det er det en opmærksomhed på syntaksniveauet, altså hvordan eleven konstruerer sætninger og sætningsled, og hvor høj kompleksiteten i disse er samt, endelig, en opmærksomhed på, hvorledes ordene er stavet.

Udviklingstræk skal integreres i app'en Skriv og læs

Den viden om elevers tidlige skriveudvikling, som analysen forhåbentlig vil afdække, skal bringes tilbage til app'en Skriv og læs i form af en indbygget, automatisk feedback til læreren på elevteksterne. På baggrund heraf kan læreren så beslutte, hvilken form for feedback eleven skal have, og hvad der skal være fokus på i undervisningen fremadrettet.
Opgaven med automatisk feedback ligger ikke i de fire forskeres hænder, den skal løses af forskere på Danmarks Tekniske Universitet, men Jesper Bremholm ser mange gode perspektiver i denne tekniske mulighed.

- Det vil give læreren en hurtig indsigt i både kompleksitet og forskellige udviklingtræk i den enkelte elevtekst, forklarer han. Det er tidsbesparende og derfor en stor hjælp. Samtidig vil det også kunne give læreren et overblik over, hvad der kendetegner klassens skriveudvikling, hvor opmærksomheds- og udviklingspunkter er, og følgende hvad læreren med fordel kan lægge vægt på fremadrettet i sin skriveundervisning.

  • Anbefaling til videre læsning

    Jesper Bremholm anbefaler følgende til videre læsning:

    Bundsgaard, J. (2016). Rapport om kompetencetest i Hitte På-projektet. København: DPU, Aarhus Universitet.

    Christie, F., & Derewianka, B. (2007). School discourse: Learning to write across the years of schooling. London: Continuum.

    Matre, S. (2017). Normprosjektet – erfaringar frå skriveopplæring på mellomtrinnet. Norsklæreren 2017 (2)

Del siden på email

Du deler et link til siden: Indskolingselever som skrivere – hvilke udviklingstræk finder man?