Sprogforståelse

Denne webdok tilbyder skolens pædagogiske ledelse og fagprofessionelle et værktøj til drøftelse, kortlægning og reorganisering af indsatser for elever, der kæmper med deres sprogforståelse i indskolingen. I indskolingen skal elevernes læsning og sprogforståelse udvikles markant, og især indsatser for elever med afkodningsvanskeligheder er typisk velorganiseret på skolerne. Men mange børn kæmper med sprogforståelsen i indskolingen – en mindst lige så grundlæggende, men ofte overset, del af den tidlige sproglige og skriftsproglige udvikling. En tidlig indsats og systematisering af skolens indsatser kan være helt afgørende for disse børns muligheder i skolen. 

Hvilke elever er i målgruppen?

Hvilke elever er i målgruppen for undervisningsindsatser med fokus på sprogforståelse? Det er bl.a. elever med en udviklingsmæssig sprogforstyrrelse (DLD), elever med dansk som andetsprog, der vurderes at have behov for sprogstøtte, og elever, der i tillæg til deres sprogforståelsesvanskeligheder har fx autisme eller opmærksomhedsforstyrrelser. Oftest bliver man opmærksom på elever med behov for en sprogforståelsesindsats på en af følgende måder:

  • En talepædagog/logopæd har informeret jer om, at eleverne har sprogforståelsesvanskeligheder. Det vil typisk være elever, der er placeret blandt de 15 % dårligst præsterende på test af sprogforståelse/delfærdigheder i sprogforståelse.
  • Elever, der i børnehaveklassen ifølge Rambølls sprogvurderingsmateriale (eller et tilsvarende sprogvurderingsmateriale) har behov for en særlig indsats eller en fokuseret indsats inden for området talesproglige færdigheder (sprogforståelse, ordforråd, kommunikative strategier). Det vil sige, at eleverne scorer i gul eller rød kategori i deltestene ordforråd og/eller sprogforståelse i den individuelle del.
  • Elever, der i 1. og 2. klasse scorer markant under gennemsnittet på test af sprogforståelse eller delfærdigheder i sprogforståelse. Der kan fx være tale om sprogforståelsestesten fra den nationale test i dansk i 2. klasse, der kan gennemføres frivilligt i 1. klasse eller i efteråret i 2. klasse.
  • DSA-vejleder vurderer, at en elev med dansk som andetsprog har behov for sprogstøtte i form af supplerende undervisning i dansk som andetsprog som en dimension i den almindelige undervisning (undervisningsdifferentiering) på særlige hold eller som enkeltmandsundervisning.

En lav testscore er naturligvis ikke ensbetydende med, at eleven har sprogforståelsesvanskeligheder. Derfor skal informationer som de ovenstående altid være bakket op af forældres, pædagogers og læreres oplevelser af barnets sprog i hverdagen.

Se mere Se mindre

Sprogforståelsesvanskeligheder som kontinua

God sprogforståelse er en kompleks færdighed, der er afhængig af en række forskellige delfærdigheder som et godt ordforråd, kendskab til morfologi og syntaks og pragmatisk kunnen i form af fx gode narrative færdigheder. Elever med sprogforståelsesvanskeligheder kan derfor have forskellige vanskelighedsprofiler, fx kan nogle især have et mangelfuldt ordkendskab, mens andre kan have særligt store vanskeligheder med sætningsforståelse. Samtidig varierer graden af elevernes vanskeligheder.

Sprogforståelsesvanskeligheder er mange ting og kan placeres på et kontinuum fra milde til meget omfattende vanskeligheder og på et kontinuum fra midlertidige til vedvarende vanskeligheder.

Figur 1: Sprogforståelsesvanskeligheder som kontinua

Man må forvente, at elever med udviklingsmæssig sprogforstyrrelse (DLD) er blandt dem, der har de mest omfattende sprogforståelsesvanskeligheder, og som det er sværest at hjælpe, fordi der er tale om en indlæringsvanskelighed. Mens elever, hvis vanskeligheder bunder i manglende erfaring med dansk, kan forventes at have mere begrænsede vanskeligheder, der helt eller delvist kan forebygges og afhjælpes med de rette undervisningsindsatser. Det forhold må man tage højde for i tilrettelæggelsen af undervisningsindsatser for elever med sprogforståelsesvanskeligheder. Relevante undervisningstilbud kan derfor omfatte:

  • Almene indsatser i form af undervisningsforløb, der inkluderer alle elever uanset færdighedsniveauer.
  • Målrettede indsatser i form af undervisningsforløb, der har et klart defineret formål og inkluderer en gruppe af elever med behov, der matcher indsatsens formål.
  • Særlige indsatser i form af undervisningsforløb, der er tilrettelagt ud fra elevers individuelle behov.

Figur 2: Niveauer i tilrettelæggelsen af undervisningsindsatser for elever med sprogforståelsesvanskeligheder

Elever, som har behov for særlige indsatser, har også behov for gode almene indsatser i klasseundervisningen og gode målrettede indsatser. Det er altså vigtigt for eleverne, at man er bevidst om det forhold i organiseringen af indsatserne.

Sprogforståelsesvanskeligheder, indsatser og elevgruppen er altså en kompleks størrelse, som kalder på samarbejder mellem de fagprofessionelle og systematisk organisering af området. Derfor præsenteres i det følgende et værktøj til samtale om systematisering af indsatser for elever med sprogforståelsesvanskeligheder i indskolingen.

Læs mere om sprogforståelse her

 

Wedokken bygger på et forskningsprojekt iværksat af Børne- og Undervisningsministeriet: Indsatser for elever med sprogforståelsesvanskeligheder. Læs projektets forsknings- og praksiskortlægninger her.

Børne- og Undervisningsministeriet (2019). Viden Om - effektive redskaber til at styrke elevers sprog og læseforståelse. EMU.

Christensen, R. V., & Nielsen A.-M. V. (2022). Et godt sprogmiljø er basis for målrettet undervisning til elever med sprogforståelsesvanskeligheder. EMU, Børne- og Undervisningsministeriet.

Oakhill, J., Cain K., & Elbro, C. (2015). Læseforståelse – indsigt og undervisning. Hans Reitzels Forlag.

Se mere Se mindre

___________________________________________

​Tekst og spiludvikling: Anne-Mette Veber Nielsen & Katja Sørensen Vilien

Grafik: Julie Christensen

Foto: ​Svend Rossen

Maj 2022

Projektet er finansieret af Børne- og Undervisningsministeriets udviklings- og investeringsprogram på folkeskoleområdet