Nationalt Videncenter for Læsning udvikler i samarbejde med pædagoger, lærere, forskere og andre viden om literacy til gavn for den enkelte og samfundet.

Nationalt Videncenter for Læsning
Humletorvet 3
1799 København V
+45 41 89 90 90
info@videnomlaesning.dk

EAN 5798009882882
CVR 30891732

Udgivelser

LÆS & SKRIV. Understøttende læse- og skriveundervisning

Forfatteren Mette-Maria Rydén forholder sig i denne bog til det tværgående emne ’Sproglig udvikling i alle fag’ i Fælles Mål. Her anbefales det, at alle fag har fokus på ordforråd og underviser i teksttyper. Rydén præsenterer metoden LÆS & SKRIV, som kan anvendes i alle fag og til elever i 3.-9. klasse. Metoden har fokus på at udvikle både elevernes læseforståelse og faglige skrivning gennem en undervisning, som er understøttende, genreinspireret og eksplicit. Bogen guider læreren i at tilrettelægge sin undervisning i trin, så alle elever i klassen får lært de nødvendige fagtermer og de fire teksttyper: beskrivende, berettende, forklarende og argumenterende.

Bogen er opdelt i tre dele, hvor første del introducerer LÆS & SKRIV som en metode til fagsproglig udvikling. Metoden har fokus på sammenhængen mellem læseforståelse og skrivning og refererer til Steve Grahams og Michael Heberts rapport Writing to Read. Rydén skriver i sit forord, ”at når man får undervisning i skriveprocesser og tekststrukturer opnår man læsning med forståelse; når man får undervisning i sætningskonstruktion, opnår eleverne flydende læsning; og når der er fokus på stavning og sætningskonstruktion, opnås øget ordforrådstilegnelse og ordgenkendelse”. I anden og tredje del af bogen præsenteres, hvordan der kan arbejdes med metoden, og der findes en værktøjskasse med 36 hjælpeark til undervisningen. Til bogen hører desuden et komplet undervisningsforløb, der handler om klima – med 15 differentierede læsetekster og 78 udfyldte arbejdsark.

Bogen henvender sig til studerende, lærere og læsevejledere, som arbejder med elevernes sproglige udvikling i alle fag. Hermed er bogen ikke alene knyttet til danskfag, men er relevant i undervisningen i alle fag.

Del siden på email

Du deler et link til siden: LÆS & SKRIV. Understøttende læse- og skriveundervisning