Nationalt Videncenter for Læsning
Humletorvet 3
1799 København V
+45 41 89 90 90
info@videnomlaesning.dk

EAN 5798009882882, att. sted 2210
CVR 30891732

Viden og værktøjer

Voksnes literacy

Uanset hvor vi befærder os, bruger vi skrift til at udtrykke os og læsning til at skabe forståelse. I hjemmet foran tv’et, på arbejdet, hvor vi kommunikerer via mails, eller med en skønlitterær roman inden sengetid.
Skrivning, læsning og læseforståelse er noget, der udvikles gennem hele livet. Derfor er det også en nødvendighed at arbejde med at udvikle voksnes funktionelle færdigheder i at læse, stave, skrive samt forstå tekster. Dette gælder for voksne med læsevanskeligheder såvel som dem uden læsevanskeligheder.

Når der arbejdes med voksne og voksnes læring, skal der arbejdes anderledes end i arbejdet med børn. Med voksne arbejdes ud fra et funktionelt begreb, forstået på den måde, at forskning viser, at voksne med svage basale færdigheder lærer bedst og mest, hvis der i undervisningen tages udgangspunkt i tekster eller opgaver, der er relevante i deres arbejde eller fritid. For at læringen sker og udbyttet bliver optimalt, skal der være en relation og en vis transfer mellem det lærte og den praktiske brug.

  • Litteratur

    Buhl, M m.fl. (2006). Medier og it. Læringspotentialer. DPU
    I forbindelse med den nye læreruddannelse besluttede LLU, at fire tværgående områder skulle indarbejdes i læreruddannelsens undervisningsfag og i fagområdet ’Lærerens grundfaglighed’.
    rapporten omhandler det tværgående emne; it og nye medier. 

    Danmaks Evalueringsinstitut (2016): Status over den nye erhvervsuddannelse. Statusnotat, EVA
    Notatet gør status over implementeringen af den nye erhvervsuddannelse for voksne, der trådte i kraft med erhvervsuddannelsesreformen den 1. august 2015. Notatet beskriver aktiviteten på voksensporet som en afspejling af de voksnes interesse for at blive faglærte. Desuden belyser notatet, hvordan realkompetencevurderingerne (RKV) af de voksne og andre væsentlige reformelementer udfoldes i praksis, og de barrierer skolerne oplever i deres arbejde med at implementere voksensporet. Find rapporten her.

    Gandil, T. ( 2016): Skriveundervisning for voksne ordblinde. Læsepædagogen nr. 1 2016
    Mange voksne er ordblinde, og føler sig afskåret fra at deltage i skriftlig kommunikation. Det viser sig dog, at skriveundervisning for voksne med disse udfordringer, kan sættes i gang med den rette undervisning. Læs mere om dette i denne artikel fra læsepædagogen.

    Gellert, A. (2007): Forbedring af læse-, skrive- og IT-færdigheder for kortuddannede voksne. Nordisk Ministerråd
    En international undersøgelse har fundet, at en relativt stor del af de voksne i Norden havde vanskeligheder med at læse tekster (OECD, 2000). Således klarede omkring en tredjedel af deltagerne i de nordiske lande sig under det niveau, som i undersøgelsen blev fastlagt som minimumskriterium. I de nordiske lande findes der forskellige tilbud, der retter sig mod voksne med læsevanskeligheder. Denne undersøgelse har dermed til formål at undersøge, hvad der kan være med til at forbedre læse-, skrive-, og it-færdigheder for kortuddannede voksne. Hent rapporten her.

    Holders, B., Petersen, D., Borstrøm, I. & Elbro, C. (1996): Undervisning af voksne ordblinde. En undersøgelse af undervisningseffekten og lærerkvalifikationer i ordblindeundervisningen i AOF. Forlaget skolepsykologi
    Når voksne melder sig til et kursus for ordblinde, har de ofte en lang historie af nederlag med læsning og skrivning bag sig. Alligevel overvinder de sig selv og sætter sig på skolebænken igen. Derfor har man lavet en undersøgelse, hvor det undersøges, om selv et ret kort kursus kan gøre noget effektivt ved problemerne.

    Jedzini, L. R. & Hjordal, A. (2016): Odense Kommune: Kurser er et afgørende løft for læsesvage. Dr.dk, P4 Fyn 
    Ifølge Kommunernes Landsforening KL har hver anden medarbejder i kommunerne brug for et læsekursus. Dette har de forsøgt sig med i odense kommune, og læsekurserne har været en kæmpe succes, der har fremmet både motivationen men også kompetencerne hos svage voksne læsere. Læs hele artiklen her.

    Jensen, K. L. & Elbro, C. (2016): Selvtest.nu – en selvtest af voksnes læsefærdigheder på nettet. Læsepædagogen nr. 1 2016
    Denne artikels forfattere fik i slutningen af 2013 til opgave af Styrelsen for Arbejdsmarked og Rekruttering (STAR) , at udvikle og afprøve en selvtest af voksnes læsefærdigheder på nettet. Opgavernes udvikling og testens sammenhæng mellem test og tekstforståelse uddybes i denne artikel fra læsepædagogen.

    Jensen, T. P. (2000): Læsekurser for voksne, udbytte og tilrettelæggelse. AKF. Undervisningsministeriet
    I den industrialiserede del af verden opleves en øget opmærksomhed på borgernes basale regnemæssige – og skriftsproglige færdigheder. En konsekvens af denne udvikling har været iværksættelsen af undersøgelser, der kortlægger befolkningens læsefærdigheder. Undersøgelser har desuden peget på, at nogle har relativt store problemer med at leve op til de stigende krav om skriftsproglig kompetence, som de stilles over for på arbejdet og i fritiden. Læs om undersøgelsens resultater her.

    Kjelden, H. (red.) (): Det utvidete læringsrommet. Fagbokforlaget.
    Artiklerne i denne antologi tager alle udgangspunkt i begrebet "Det utvidete læringsrommet", og artiklerne skildrer undervisningsoplæg og undervisningsformer som udfordrer traditionelle forståelser af skolens eller læringens rum.

    Nielsen, S. B., Thingstrup, S. H., Brodersen, M. & Hersom, H. (red.) (2018): Drenges og mænds inklusion på kønnede uddannelser. Erfaringer fra deltagerorienteret uddannelsesudvikling og –forskning i praksis. Frydenlund Academic
    Denne antologi bygger på forskning i forbindelse med en række forsknings- og udviklingsprojekter og har som mål at forstå drenge og mænds uddannelsesdeltagelse ud fra de involverede aktørers perspektiver. Aktørerne har således både været med til at skabe nye uddannelses- og inklusionstiltag samt udviklet nye perspektiver på håndteringen af udfordringerne i undervisningen, i skolens miljø og i de unges virkelighed.

  • Rapporter

    Andersen, D. (2005): 4 år efter grundskolen, 19-årige om valg og veje til ungdomsuddannelserne. AKF.
    Denne rapport beskæftiger sig med unge 4 år efter grundskolen. Der kigges på hvor langt de er kommet i uddannelsessystemet. Herunder særligt de unge, som ikke rigtig er kommet videre, hvorfor de ikke er det, og om vi kan udpege dem allerede i grundskolen? Et andet fokus er, hvorfor de unge har valgt de uddannelser, som de valgte. Hvad havde betydning for dem? Download rapporten her.

    Berh, I. M. & Lützen, P. H. (2016): Lektier og læsning på VUC. VUC videncenter og Nationalt Videncenter for Læsning.
    Denne rapport beskriver faglige mål og aktiviteter i udviklingsprojektet Lektier og læsning på VUC målrettet hf-lærere. Projektet havde deltagelse af ca. 45 lærere fra faggrupperne naturfag samt dansk ved de tre VUC'er. Download rapporten her.

    EVA (2016): FVU og de svage læsere i Danmark. Danmarks Evalueringsinstitut
    Rapporten undersøger deltagerprofilen på FVU-læsning trin 1. Der stilles skarpt på, hvor præcist FVU når de personer, der har behov for basal læseundervisning. Læs rapporten her.

    PIAAC (The Programme for the International Assessment of Adult Competencies), også kaldet Survey of Adult Skills, er en OECD-undersøgelse af 16-65-åriges færdigheder og brug af færdigheder inden for læsning, regning og problemløsning med informations- og kommunikationsteknologi (IT). Første runde er gennemført i 2008 –2013 i 24 lande, inkl. Danmark. Anden runde med ni lande afsluttes i 2016.
    Pjece om rapporten
    Sammenfatningsrapport
    Hovedrapport

    Rosdahl, A., Fridberg, T., Jakobsen, V. & Jørgensen, M. (2013): Færdigheder i læsning, regning og problemløsning med it i danmark. SFI – Det Nationale Forskningscenter for Velfærd 
    Rapporten sammenfatter resultater fra primært den danske del af
    OECD-projektet PIAAC, der bygger på interview med repræsentative udsnit af befolkningerne i alderen 16-65 år i 24 lande. Rapporten belyser, hvilke grupper i befolkningen der har gode henholdsvis mindre gode færdigheder, og hvorledes færdigheder hænger sammen med deltagelse i aktiviteter, hvor færdigheder vedligeholdes eller
    udvikles, herunder læsning, regning og brug af IT på arbejde og uden for arbejde samt voksen- og efteruddannelse (VEU). Læs rapporten her.

    SIALS-rapporten
    I 2000 udgav AKF en rapport med resultater fra den danske deltagelse i en international undersøgelse af befolkningernes læse-regne-færdigheder. Rapporten havde fokus på, hvem i den danske befolkning der har gode eller mindre gode læse-regne-færdigheder. Men langt fra alle relevante problemstillinger blev lige grundigt belyst. Der blev derfor udarbejdet en række rapporter som går i dybden med hver deres problemstilling.

    Rapporter, som bygger på SIALS-rapporten

    Jensen, T. P. m.fl. (2001): Læsefærdigheder og deltagelse i samfundslivet. AKF
    Baggrunden for rapporten er SID´s ønske om at få sat særlig fokus på de læsesvages deltagelse i samfundslivet. Selv om vi finder mange med utilstrækkelige læsefærdigheder blandt de uddannede, er det de ufaglærte, der har de største problemer med at læse og derfor har vanskeligst ved at begå sig i et samfund, som stiller stadig større krav om at kunne læse og anvende skriftlig information. Der er ikke fokus på de ufaglærtes læsefærdigheder generelt, men specielt på om deres læsefærdigheder stiller dem svagere end andre i deltagelsen i forskellige aktiviteter i og uden for arbejdslivet. Læs udgivelsen her.

    Jensen, T. P. & Holm, A. (2000): Danskernes læse-regne-færdigheder i et internationalt lys. AKF
    Rapporten har fokus på, hvem i den danske befolkning der har gode eller mindre gode læse-regne-færdigheder, men foretager undervejs også en række internationale sammenligninger. Læs rapporten her.

    Gørtz, M. & Jensen, T. P. (2007): Læsefærdigheder, arbejdsmarked og indkomst. AKF
    I dette arbejdspapir er der fokus på sammenhængen mellem læsefærdigheder og indkomst. Resultaterne som fremlægges, bygger på en omfattende analyse, blandt andet baseret på indkomstoplysninger over en væsentlig længere periode end set i tidligere analyser i tilsvarende undersøgelser. Læs her.

Del siden på email

Du deler et link til siden: Voksnes literacy