Oversigt

Sproget skal motioneres

Hvert år motionerer 10.000 børn sproget ved det årlige event Sprogfitness. Det, der startede som et lokalt event for børnehaver i Aalborg i 2014, er sidenhen vokset, og nu deltager børn i hele Danmark fra både daginstitutioner og indskolingsklasser på sprogfitnessdagen med deres lokale biblioteker.

Legenes form og indhold er løbende blevet afprøvet og forfinet, og en sprogfitnessdidaktik har taget form. I forbindelse med den internationale literacydag den 8. september 2021 beskrives principperne bag sproglegene, sproglegenes potentialer i forhold til udvikling af børnenes literacykompetencer samt betydningen af den voksnes deltagelse i legene med det sigte at skabe nye perspektiver på emergerende literacy.

Tekst af Kasper Moes Drevsholt & Mette Sofie Kirkedal, pædagog- og læreruddannelsen, Professionshøjskolen UCN.

Børn leger heksegryden.

Sprogfitness er mere end en sjov oplevelse

Sprogfitness er en fast del af indholdet på UCN's pædagoguddannelse og undervisningsfaget dansk i indskolingen på læreruddannelsen. Opgaven for de studerende er at designe inkluderende sproglege med forskellige sproglige fokusområder og facilitere legene på dagen i en kollektiv læreproces, hvor det æstetiske udtryk er det afgørende (Drevsholt, 2017).

I forbindelse med første gennemførelse af Sprogfitness i 2014 udarbejdede Lund og Jensen (2014) en evalueringsrapport, som pegede på, at materialet og dagen havde fordret en øget interesse hos pædagogerne til at arbejde med sprogstimulering på en oplyst baggrund. Sprogfitness er således mere end en oplevelse. Dagen er et afsæt for at kunne arbejde med børnenes emergerende literacykompetencer med legen som udgangspunkt og rummer samtidig potentialet for et styrket tværprofessionelt samarbejde om overgangen fra dagtilbud til skole.

 

  • Tre læringsformer

    Arbejdet med sprogfitness er inspireret af Austring og Sørensens (2006) vekslen mellem tre sideordnede, analytisk forskellige, men i praksis ofte uadskillelige læringstilgange. Slide for at læse mere om dem.

  • Empirisk læring

    Den empiriske læringsform er det direkte sansede møde med verden, som medfører en tavs, kropsligt forankret viden, fx når man oplever vand ved at hoppe i en vandpyt.

  • Æstetisk læring

    Den æstetiske læringsform er et æstetisk-symbolsk møde med verden, hvor de sanselige, følelsesmæssige og refleksive erfaringer bearbejdes gennem produktion eller perception af æstetiske udtryk, fx når man bearbejder sin oplevelse af vand ved at male det.

  • Diskursiv læring

    Den diskursive læringsform er et teoretisk-repræsentativt møde med verden gennem abstrakt symboldannelse som fortolknings- og formidlingsredskab. Denne læringsmåde er ofte den dominerende i uddannelsesmæssig kontekst, hvor virkeligheden søges beskrevet teoretisk-analytisk, fx når man lærer om vand ved at forstå dets molekylære opbygning.

Forrige Næste

En kropslig-æstetisk literacypraksis

Udgangspunktet i sprogfitness er en literacypraksis, hvor barnets brug af tegn legitimerer deltagelse i kommunikationen i sociale sammenhæng. Børnenes literacypraksisser understøttes gennem en æstetisk tilgang til sprogarbejdet. Mens æstetik i hverdagsbrug ofte forbindes med noget, som behager sanserne, forbindes begrebet i en pædagogisk-didaktisk sammenhæng med erkendelse gennem sansemæssige oplevelser. Æstetikbegrebet forstås ud fra Austring og Sørensens definition af æstetik som "... en sanselig symbolsk form, der rummer en fortolkning af os selv og verden, og som kan kommunikere fra, til og om følelser" (Austring & Sørensen, 2006).

I praksis betyder det, at det sproglige fokus suppleres med en opmærksomhed på det kommunikative potentiale i æstetiske udtryksformer som fx billeder, lyde, sang, dans og meget andet. Det er kendetegnende for de æstetiske udtryksformer, at de er subjektive og ikke kommunikerer et præcist indhold på samme måde, som sproget gør. Alligevel rummer de æstetiske udtryksformer et ofte overset kommunikativt potentiale. Der er eksempelvis forskel på at fortælle, at man er ked af det med ord og så vise sorg gennem musik eller andre æstetiske udtryksformer.

Helt konkret betyder det i sprogfitnessdidaktikken, at de æstetiske tegn betragtes ligestillet med de sproglige tegn. Et eksempel på dette er legen "dyreimitation", hvor børnene formidler et indhold gennem brug af fagter og mimik.

Legen går i al sin enkelhed ud på at fortælle en historie om nogle dyr. Dyrene er valgt på forhånd, men ellers er ordet frit. Det er op til deltagerne, børn og voksne at fortolke dyreriget gennem en sproglig og kropslig fortælling, hvor de personlige udtryk kommunikerer fortællingens indhold. På billedet herunder imiterer barnet og den voksne løven på savannen gennem en kropslig fortolkning, hvor tegn i bred forstand forankres, når barnet sætter krop på dyret.

Læs mere om "dyreimitation" her.

Børnene leger dyreimitation.

Et fælles fokus på literacy

Det professionsdidaktiske mål med Sprogfitness er, at de studerende efter endt uddannelse tager sprogfitnessdidaktikken med ud i praksis. Tilgangen rummer en professionel bevidsthed om legens iboende deltagelsesmuligheder samt den voksne facilitators ansvar for sproglegsaktiviteten. Der ligger samtidig et potentiale i forhold til at skabe flere koblingspunkter og krydsflader mellem pædagoger og læreres tilgange til arbejdet med børns emergerende literacykompetencer.

Et aktuelt fokus i udviklingsarbejdet med Sprogfitness er det tværprofessionelle samarbejde mellem pædagog- og læreruddannelsen og bibliotekerne. Tilrettelæggelsen af en fælles sproglegsdag byder på muligheden for at arbejde med et helhedsorienteret blik på kerneopgaven, som i dette tilfælde er at understøtte børnenes emergerende literacykompetencer. Gennem studieaktiviteterne i relation til Sprogfitness udvikler pædagog- og lærerstuderende en helhedsforståelse og et fælles sprog om det kropslig-æstetiske blik på literacy. Udgangspunktet er, at den sproglige opmærksomhed kan opstå og udvikles gennem leg og bevægelse i sociale sammenhænge. Sproget læres ikke gennem stillesiddende aktiviteter alene. Det skal motioneres.

Læs mere her

Austring, B. D., & Sørensen, M. (2006). Æstetik og læring. Grundbog om æstetiske læreprocesser. København: Hans Reitzels Forlag.

Bibliotekernes Sprogspor. Sprogfitness for de 5-7-årige. Lokaliseret 26-08-2021 på: https://www.sprogsporet.dk/sprogfitness.

Lund, B., & Jensen, A. A. (2014). Sproglig opmærksomhed gennem leg og bevægelse: En rapport om projekt Sprogfitness

Drevsholt, K. (2019). Når børn sætter ord på legen. CEPRA-Striben, (25), 24-35. DOI: https://doi.org/10.17896/UCN.cepra.n25.339

Drevsholt, K. M. (2017). Når sproget giver mening i praksis. UCN Perspektiv, (1). 24-36. DOI: https://doi.org/10.17896/UCN.perspektiv.n1.240

Skriver-Jensen, A. (2017). Tidlig literacy: Barnets spirende skriftsprog i dagtilbud og skole. Viden om Literacy, 22, 12-17.

Se mere Se mindre

Billeder af Kasper Moes Drevsholt.

Podcast produceret af Anne-Laura Hedegaard.

September 2021.