Læsesucces for ordblinde børn – et tværfagligt samarbejde om ordblinde børns læseudvikling

Ordblinde børn og unge klarer sig dårligere i uddannelsessystemet end deres kammerater, ligesom børn fra socialt udfordrede familier gør det. Børn, der både er ordblinde og kommer fra udfordrede familier, er dobbelt udfordrede, og det er disse børn, projektet Læsesucces for ordblinde børn er målrettet.

Projektet nytænker indsatserne med udgangspunkt i de udfordrede ordblinde børns egne faglige og sociale behov. Målet er at udvikle ordblindevenlig undervisning, som møder børnenes udfordringer. Projektet involverer et stærkt samarbejde mellem de fagprofessionelle omkring de dobbeltudfordrede børn og følger principperne for Design Based Research, hvor deltagere (børn såvel som voksne) sammen udvikler og afprøver forskellige indsatser. Alle involverede er altså medskabere af indsatsen og oplever dermed ejerskab til projektet.

Samtidig informeres indsatsen via tilknyttede specialiserede fagpersoner fra de seks professionshøjskoler gennem forskningsmæssig viden om ordblindhed og faglig trivsel.
I skoleåret 2020-2021 indgår seks skoler i projektet. I skoleåret 2021-2022 føjes yderligere seks skoler til projektet. Således indgår i alt 12 skoler i projektet. Fremgangsmåden begrundes i et ønske om at forfine samarbejdet målrettet de ordblinde børn og samtidig udvikle en generisk samarbejdsmodel til gavn for alle kommuner i Danmark. De to afprøvnings-år betyder, at modellen kan udvikles og justeres.

I skoleåret 2020-2021 indgår seks skoler i projektet. I skoleåret 2021-2022 føjes yderligere seks skoler til projektet. Således indgår i alt 12 skoler i projektet med samlet 144 dobbeltudfordrede ordblinde børn. Projektet er designet på denne måde, da vi gennem en iterativ proces forfiner samarbejdet om de ordblinde børn og samtidig udvikler en generisk samarbejdsmodel til gavn for alle kommuner i Danmark. Gennem to afprøvnings-år kan modellen udvikles og justeres. I projektet sker følgende aktiviteter:

Burden, R. (2005). Dyslexia and Self-concept: Seeking a dyslexic identity. London: Whurr Publishers.

Børne- og Undervisningsministeriet (2018). 10 procent af eleverne i folkeskolens 3.-10. klasse er testet med Ordblindetesten. Lokaliseret den 28. august 2019 på: https://uvm.dk/aktuelt/nyheder/uvm/2018/nov/181128-10-procent-af-eleverne-i-folkeskolens-3--10--klasse-er-testet-med-ordblindetesten

Christensen, O., Gynther, K., & Petersen, T. B. (2012). Design-Based Research – introduktion til en forskningsmetode i udvikling af nye E-læringskoncepter og didaktisk design medieret af digitale teknologier. UC Sjælland. DOI: https://doi.org/10.7146/lom.v5i9.6140

Egmont Fonden (2018). Egmont Rapporten 2018. Let Vejen til uddannelse for ordblinde børn og unge. Lokaliseret den 28. august 2019 på: https://www.egmontfonden.dk/Upload/Egmontfondendk/Ny%20forside/Egmont%20Rapporten%202018%20'Let%20vejen%20-%20til%20uddannelse%20for%20ordblinde%20b%C3%B8rn%20og%20unge'.pdf

Gustafsson, L. R., Rusmann, K. Juhler-Larsen, M., & Rosholm, M. (2015). Registeranalyse og vidensopsamling: Satspuljeprojektet, styrket faglighed blandt udsatte børn i folkeskolen. Trygfondens Børneforskningscenter og Rambøll Management Consulting for Ministeriet for Børn, Undervisning og Ligestilling.

Gøttsche, N. B., & Svendsen, H. B. (2016). Litteraturundervisning for alle - en inkluderende undervisningsmetode i læseforståelse til grundskolens ældste klasser. I: Bock, K., Bonderup, H., Christensen, M. V., Eggersen, D. V., Gøttsche, N. B., … Tetler, S. (red.), Genrepædagogik – og andre nye veje i læse- og skriveundervisningen. Aarhus: VIA Systime.

Hansen, N.-H, M., Juul, T. M., & Brahe, T. (2013). Efterskolens betydning for unge ordblindes liv og uddannelse. Center for Ungdomsforskning. Lokaliseret den 28. august 2019 på: https://www.cefu.dk/media/358014/ordblindeefterskoler_web.pdf

Ingesson, G. (2007). Growing up with Dyslexia: Cognitive and Psychosocial Impact, and Salutogenic Factors. Department of Psychology, Lund University.

KL (2015). De udsatte børn – Fremtiden er deres. Lokaliseret den 28. august 2019 på: https://www.kl.dk/media/15890/udspil-_de_udsatte_b-rn_-_fremtiden_er_deres_-2015.pdf

Lindeblad, E., Svensson, I., & Gustafson, S. (2016). Self-concepts and psychological well-being assessed by beck youth inventory among pupils with reading difficulties. Reading Psychology, 37(3), 449-469.

Olsen, M. H., & Schultz, M. F. (2010). “Er der nogen i den her togvogn, der kan stave til ”resurse”? – En publikation om vejledning af unge i overgangen mellem grundskole og ungdomsuddannelse. Virum: Dansk Videncenter for ordblindhed.

Ottosen, M. H., Andreasen, A. G., Dahl, K. M., Hestbæk, A.-D., Lausten, M., & Rayce, S. B. (2018). Børn og unge i Danmark – velfærd og trivsel 2018. VIVE – Viden til Velfærd. Det Nationale Forsknings- og Analysecenter for Velfærd. Lokaliseret den 28. august 2019 på: https://www.vive.dk/da/nyheder/2018/her-bor-de-udsatte-boern-og-unge-i-danmark/

Stagg, S., Eaton, E., & Sjoblom, A. M. (2018). Self-efficacy in undergraduate students with dyslexia: a mixed methods investigation. British Journal of Special Education, 45(1), 26-42. https://doi.org/10.1111/1467-8578.12200

Svendsen, H. B. (2016). Teknologibaseret læsning og skrivning i folkeskolen. Ph.d.-afhandling. Danmarks institut for Uddannelse og Pædagogik, Aarhus Universitet.

Svendsen, H. B. (upub.). Afdækning af kommunale tilbud for elever med dysleksi i grundskolen. VIA University College.

Swalander, L. (2012). Selvbillede, motivation og dysleksi. I: S. Samuelsson (red.), Dysleksi og andre vanskeligheder med skriftsproget (pp. 178-191). Dansk Psykologisk Forlag.

I projektet samarbejdes der med 12 kommuner.

I første fase er følgende seks kommuner tilknyttet:

• Køge Kommune
• Holstebro Kommune
• Jammerbugt Kommune
• Nyborg Kommune
• Esbjerg Kommune
• Odsherred Kommune

I projektet er der udviklet en plakat med vejledning til forældre, der vil lyttelæse med deres børn. Hent plakaten her: Lyttelæsning