Nationalt Videncenter for Læsning udvikler i samarbejde med pædagoger, lærere, forskere og andre viden om literacy til gavn for den enkelte og samfundet.

Nationalt Videncenter for Læsning
Humletorvet 3
1799 København V
+45 41 89 90 90
info@videnomlaesning.dk

EAN 5798009882882, att. sted 2210
CVR 30891732

Aktuelt

Dansktime med tape og skrald

Det er dansktime i 1.A, og ind ruller en vogn fyldt med genbrugsmaterialer, værktøj, lim, tape, maling og ståltråd. I dag skal børnene finde på og forme figurer, de skal sætte ord på deres opfindelser og beskrive processen fra idé til produkt.

Det bliver snart virkelighed for fem 1. klasser i Kolding. Alle er med i projektet HITTE PÅ, der inddrager praktisk og kreativt arbejde i den daglige undervisning med det formål at fremme elevernes kreativitet og innovative kunnen.

Bag projektet står Nationalt Videncenter for Læsning sammen med bl.a. Kolding Kommune, Nordea-fonden og Fonden for Entreprenørskab. 

Læs mere om HITTE PÅ her

Kreativitet skaber selvstændigt tænkende børn

Projektet HITTE PÅ skal fremelske en kreativ og innovativ tilgang til læring allerede fra 1. klasse.

Formålet er at udvikle eleverne som undersøgende, selvstændigt tænkende og handlende børn, der kan udvikle prototyper og produkter til gavn for andre. Projektleder Peter Heller Lützen, fortæller:

- Det kan være et system, der mindsker skrald omkring skolen, nye brætspil til børnehaveklassen eller fagbøger med nye funktioner. Når eleverne arbejder med innovation og udvikling af kreative løsninger, skal de undervejs beskrive og formidle deres idéer i tegning, billeder, film og (børne-)skrift. Derigennem bliver børnenes tidlige læsning og skrivning knyttet til et konkret og praktisk formål.

Kreativitet er noget der kan læres

Omdrejningspunktet for undervisningen er en specialudviklet innovationsvogn.

I den finder lærere og elever genbrugsmaterialer, værktøj, lim, tape, maling, ståltråd mv. som de kan bruge til det praktiske og kreative arbejde med at udvikle modeller og simple prototyper.

- HITTE PÅ vil skabe et læringsmiljø, hvor der er sat struktur på kreative læreprocesser. For kreativitet er en kompetence, som skal læres og udvikles på linje med skrivning og læsning, fortæller Peter Heller Lützen.

Bag om HITTE PÅ

HITTE PÅ gennemføres af Nationalt Videncenter for Læsning i samarbejde med lærere, læremiddeludviklere og andre af landets fremmeste folk med speciale inden for læsning, læring, didaktik, innovation og kampagneudvikling.

Projektet er støttet af Kolding Kommune, Nordea-fonden og Fonden for Entreprenørskab.

Del siden på email

Du deler et link til siden: Dansktime med tape og skrald