Nationalt Videncenter for Læsning udvikler i samarbejde med pædagoger, lærere, forskere og andre viden om literacy til gavn for den enkelte og samfundet.

Nationalt Videncenter for Læsning
Humletorvet 3
1799 København V
+45 41 89 90 90
info@videnomlaesning.dk

EAN 5798009882882, att. sted 2210
CVR 30891732

Aktuelt

Bøger i børnehaven

”De elsker det! Det er så tydeligt, at børnene bliver optagede af bøger og skrift, når mulighederne er der.” Hvis man spørger Inge Lock, leder i Verdenshuset, et dagtilbud i Vollsmose, så er der ingen tvivl om, at børnebøger er helt centrale for det pædagogiske arbejde. Det handler både om at sætte fart på børnenes sproglige udvikling og om, at børnene får lyst til at sætte sig med en bog og finde læseglæde. ”Børn vil gerne fordybe sig i skrift, sprog og gode fortællinger.” Både Inge Lock og hendes kollega, sprogpædagog Merete Lang, er overraskede over, at en ny undersøgelse hævder, at mange børn møder et dagtilbud uden fokus på bøger.

Danmarks Evalueringsinstitut (EVA) har netop udgivet en national undersøgelse af kvalitet i dagtilbud, der peger på skrantende fysiske literacymiljøer i nogle børnehaver. Marianne Eskebæk Larsen, underviser på pædagoguddannelsen og litteraturkritiker, fortæller, at undersøgelsens metode har været kritiseret, og at det derfor er svært at sige, hvordan det helt præcist forholder sig. Det er et underbelyst område.

”Det er sørgeligt og bekymrende, hvis det står så dårligt til. Højtlæsning styrker børns sprog og deres evne til abstrakt tænkning. Og det er alment dannende, når børn gennem god litteratur lærer om verden omkring dem og at forstå verden fra andres perspektiver. Og for nogle børn er det helt afgørende at møde litteratur i dagtilbud. De børn, som kommer fra hjem, hvor man sjældent læser, får det langt sværere, når de starter i skole, end børn fra mere læsende hjem. Læsning og bøger minimerer chanceuligheden.” argumenterer Marianne Eskebæk.

Børnebøger styrker læsesocialisering

Verdenshuset i Vollsmose er et dagtilbud, der prioriterer bøger højt. Pædagogerne oplever, at mødet med bøger og samtaler om dem er stærkt udviklende for børnene. Både den sproglige udvikling og børnenes læsesocialisering rykker. Inge Lock fortæller: ”Børnene får lyst til at finde ud af, hvad en bog egentlig er. At nogen har skrevet en bog, at der kan være sjove billeder i, og hvordan et ord ser ud i forhold til et billede. Børnene træder ind i en verden af fortællinger, lærer nye ord og stiller sig undersøgende over for nye ord.”

De voksne er vigtige for børnenes møde med skriftsprog og bøger, men nysgerrigheden breder sig som ringe i vandet, og det er ikke sjældent, at man kan høre børn sidde i Verdenshusets læsekroge og tale om litteratur på egen hånd: ”Hvad kan man se på forsiden? Hvem har skrevet den her bog? Bogen har en ryg. Se det her ord! Hvad betyder det?” Personalet oplever, at jo mere de dykker ned i bøgerne sammen med børnene, jo større nysgerrighed får børnene på det at læse og på skriftsproget. Og det er noget, som Eskebæk Larsen fremhæver som særlig vigtigt: ”Børnene skal lære at se sig selv som kommende læsere. Hvis ikke du kan det i vores samfund, er du sat fuldstændigt udenfor.”

Den gode samtale kan ikke erstatte god litteratur

Ser man alene på det pædagogiske personales arbejde med at stimulere børnenes sprog, fx gennem samtale og spørgsmål, der lægger op til længere svar, lever mange kommunale børnehaver ifølge EVA’s undersøgelse op til kriterierne for god kvalitet – i nogle tilfælde endda fremragende kvalitet. Ifølge Eskebæk Larsen kan den gode samtale dog ikke erstatte god litteratur. ”Nærværende samtaler er fundamentet i sprogtilegnelsen. Men det er også vigtigt at huske på, at gode bøger indeholder et langt rigere sprog end det, som børn møder i hverdagens samtaler med andre børn og voksne. Både ordforråd og sætningskonstruktioner er meget mere komplekse.” Pædagogerne i Verdenshuset mener også, at samtalen profiterer af højtlæsningen: ”Der bliver meget at tale om, når vi inddrager litteratur. Bøger giver stof til den dialog, som er så vigtig for børnene. Man får mange ting forærende med en bog!”

Hvad er et godt literacymiljø?

Der skal være bøger. Mange forskellige bøger. I Verdenshuset oplever de, at alle børn vil læse, men det kræver et bredt udvalg af bøger, og gerne bøger, der ser lidt anderledes ud. Der skal også være fagbøger, og de skal placeres strategisk – fx opskriftsbøger i køkkenkrogen.

Bøger skal være tilgængelige, og bøgerne skal bruges. Eskebæk Larsen forklarer: ”Man skal indrette det sådan, at børnene kan trække sig lidt tilbage og fordybe sig med bøgerne og hinanden. Og så duer det ikke med 27 forskellige bogstaver på væggen. Udsmyk i stedet de billeder og ord fra bogen, som børnene er optagede af. Børnene skal kunne forankre deres forståelse i det, som de ser på væggen.”

De voksne skal kvalificere mødet med bøgerne, men der skal ikke læses for børnene, men med børnene (Gjems, 2018). I Verdenshuset følges den dialogiske læsning altid op med temaarbejde og fælles oplevelser. Der bages for eksempel pandekager med børnene, når man læser om pandekager.

Forældre skal have del i læseglæden. Eskebæk Larsen fremhæver, at der skal være bøger på flere sprog, så alle kan læse med deres forældre. ”Og det skal være nemt og praktisk for forældre at låne bøger med hjem. Det er meget at forlange af et dagtilbud, men et systematisk samarbejde med det lokale bibliotek kan være vejen frem.” I Verdenshuset i Vollsmose er familierne vant til at låne bøger med hjem eller få noget med hjem, der refererer til bøgerne i børnehaven (vendespil, billeder, nøgleord), og Inge Lock fortæller: ”Man kan mærke, at børnenes sproglige udvikling går hurtigere, når forældrene også er med på banen.”

  • Anbefaling til videre læsning

    Lektor og litteraturkritiker Marianne Eskebæk Larsen anbefaler følgende titler til videre læsning:

    Eskebæk Larsen, M. (2016). Børnelitteratur ftw!. Viden om literacy nr. 20. https://www.videnomlaesning.dk/media/2009/20_marianne-eskebaek-larsen.pdf

    Eskebæk Larsen, M. (2008). Højtlæsningens ABC: En undersøgelse af pædagogers litteraturopfattelse og læsevaner. I: Nedslag i børnelitteraturforskningen nr. 9.

    Gjems, L. (2018). Barns tilegnelse av tidlig litterasitet i barnehagen i forbindelse med samtaler, lek og lesing. Viden om læsning nr. 23. https://www.videnomlaesning.dk/media/2413/23_liv-gjems.pdf

    Sehested, C. (2009). Pædagogens grundbog om børnelitteratur. Høst.

    Solstad, T. (2016). Oplæsningspraksis med plads til samtaler, leg og meningsskabelse. I: Friis & Østergren-Olsen (red.), Literacy og læringsmål. Dafolo.

    Solstad, T. (2011). Læs mere! Udvikling af læsekompetence i børnehaven. Forlaget Klim.

Del siden på email

Du deler et link til siden: Bøger i børnehaven