Nationalt Videncenter for Læsning udvikler i samarbejde med pædagoger, lærere, forskere og andre viden om literacy til gavn for den enkelte og samfundet.

Nationalt Videncenter for Læsning
Humletorvet 3
1799 København V
+45 41 89 90 90
info@videnomlaesning.dk

EAN 5798009882882, att. sted 2210
CVR 30891732

Aktuelt

Coronakrisens pædagogiske eksperiment

Det største pædagogiske eksperiment nogensinde

Den 16. marts 2020 lukkede landets skoler for at hindre smitte med Covid-19 blandt eleverne, og begreber som nødundervisning, fjernundervisning og hjemmeskoling har domineret skoledebatten fuldstændigt siden. I denne uge starter de yngste elever så småt i skolen igen, men didaktikken er underlagt Sundhedsstyrelsens anvisninger. Ældre børn og unge undervises fortsat hjemme, og det er uvist, præcist hvornår og hvordan der gradvist vil blive lukket op for skolen igen.

Centeret har bedt seks eksperter give deres bud på, hvad coronakrisens omlagte skolegang og fjernundervisning betyder for elevernes udvikling af literacy. Peter Heller Lützen, specialkonsulent ved Nationalt Videncenter for Læsning, forsker i børn og unges udvikling af literacy i skolen, og han understreger, hvor interessant situationen er for didaktikere: ”Man kan vel uden tøven sige, at vi lige nu laver det største pædagogiske eksperiment nogensinde.”

Sociale forskelle

Lützen siger, at elevernes sociale omgivelser vil have stor betydning: ”For børn i velfungerende familier betyder det formentlig ikke det store at gå i skole hjemme i en periode. De lærer i forvejen rigtig meget derhjemme, og det kan de også nu. Det betyder noget socialt, men i en snæver læringsforstand betyder det ikke så meget. Men de børn og unge, der havde det svært i forvejen, er langt mere afhængige af samvær med nærværende voksne, og de vil have det endnu sværere under lukningen af skolerne. Der er lærere, der slet ikke kan komme i kontakt med hverken deres elever eller forældrene. Vi aner ikke, hvad de børn og unge går og laver, og lærere og pædagoger er ofte den eneste positive voksenkontakt, de har.”

Seniorforsker ved Nationalt Videncenter for Læsning Jesper Bremholm bakker op om det synspunkt: ”Skal man være realist, så er det sandsynligt, at coronatidens anderledes skolegang vil føre til, at de allerede eksisterende mønstre og forskelle mellem eleverne med hensyn til læsning vil blive cementeret eller måske ligefrem forstærket. Med tanke på læsevaneundersøgelserne er der grund til at tro, at de unge, der i forvejen har etablerede læsevaner og fritidslæser jævnligt eller hyppigt, vil læse mere under coronatiden. Modsat vil eleverne med svage læsevaner formodentlig ikke læse mere, men snarere søge til de medieformer, de i forvejen dyrker.”

Læsning i fagene

Begge forskere fremhæver, at det er vigtigt for alle elever, at fjernundervisningen fremstår meningsfuld og vedkommende. Bremholm håber, at udskolingsbørn og unge vil opdage glæden ved at læse hjemme, og han opfordrer lærere til at tage udgangspunkt i elevernes personlige læseoplevelser.

Samtidig fremhæver han, at faglærerne skal være ekstra opmærksomme på at stilladsere og understøtte tekstlæsning i den virtuelle undervisning: ”Der vil givet være behov for, at man som faglærer har fokus på og gør en ekstra indsats for at genopfriske og genetablere de gode læsevaner og -rutiner i forhold læsning af fagtekster. Læsevejledere vil have en opgave i at give faglærerne idéer til, hvordan det kan gøres.”

Digitale kommunikationsformer

For elever med en tilgængelig computer eller tablet er der lige nu rig mulighed for at benytte digitale produktionsformer og læringsplatforme. Literacyforsker på DPU, Aarhus Universitet, Kristine Kabel hæfter sig ved, at nogle elever producerer meget mere tekst, end de plejer, i forbindelse med fjernundervisningen, fordi den mundtlige kommunikation har trange kår, når den er digital. Måske har projektarbejde og mere eller mindre multimodale produktioner fået en større plads i skolearbejdet. ”Måske vil elever få læst og skrevet andet og mere, end de plejer, og med en anden fordybelse. Men igen, det modsatte vil jo også være tilfældet for nogle børn,” siger Kabel.

Navigation på platforme er noget, som langt de fleste elever vil få bred erfaring med nu, og Lützen ser potentialer for de ældste elever i arbejdet med onlineundervisning: ”Vi finder ud af, hvad digital kommunikation er godt til, og hvad det er skidt til. Hvis lukningen af skolerne bliver meget langvarig, vil elevernes digitale erfaringer for alvor kunne sætte sig spor i deres literacy. Måske får nogle af de ældre elever erfaringer med for eksempel digitalt formidlede gruppeprocesser, som de kan bygge på senere. Men det er kun en erfaring, der får varig værdi, hvis den gribes af skolen.”

Elever i læsevanskeligheder

Helle Bundgaard Svendsen forsker i undervisning af ordblinde elever ved VIA University College. Hun fortæller, at ordblinde elever har brug for løbende at holde deres læsning ved lige, og det kan måske knibe under en hjemmeskolingsperiode.

Som forælder kan man støtte sit barn i at vedligeholde læsningen på to måder, som helst ikke skal blandes sammen: En træningsbane og et oplevelsesrum. De to baner beskriver Svendsen sådan her:

”På træningsbanen har man fokus på at vedligeholde og øve sig i at læse (afkode). Her er det vigtigt at opfordre sit barn til at læse selvstændigt. Det må gerne være bøger, men det er også fint med hjemmesider eller andre digitale tekster, som er interessante at læse. Træning foregår bedst på tid, og ofte bliver ordblinde elever meget trætte, når de læser, så aftal en tidsramme.

I oplevelsesrummet er der fokus er på at styrke læseoplevelse, ordforråd og læseforståelse. Det kan man gøre ved at lytte til gode lydbøger og podcast eller ved at bruge oplæsningsfunktionen til at få læst digitale tekster op. Lydbøger kan de fleste ordblinde børn hente på NOTA, men har man ikke adgang til NOTA, kan man finde gode lydbøger gratis på e-Reolen GO!. Man kan finde mange gratis podcasts på telefonens podcastApp. Oplæsningsfunktionen er integreret i programmet AppWriter, CD-ord og IntoWords. Det er en god idé at tale med hinanden om det, man har hørt, for at huske og bearbejde det bagefter.”

Flersprogede elever

Det er også vigtigt at støtte op om samtalen i hjemmet, når det gælder flersprogede elever. Lektor ved Københavns Professionshøjskole Mette Ginman uddyber: ”Flersprogede elever har ligesom andre elever behov for at bruge sproget i mange forskellige sammenhænge – det er ligegyldigt, hvilket sprog det foregår på, bare der ’sproges’ godt og grundigt!” Ginman opfordrer til fokus på flersprogede elevers hjemmesprog og internationale rødder: ”Snak med eleverne om, hvad de tænker, og opfordr dem til at læse – uanset hvilket sprog det er på. Og til at diskutere med venner og familie over nettet, skriftligt eller mundtligt. Al sprog gælder! Her i krisen er det jo oplagt, at man snakker og læser om coronakrisen, og hvad der sker i samfundet i Danmark og i andre lande. Mange flersprogede familier er optagede af, hvad der sker i andre lande, nemlig de lande, de har venner og familie i. Det skal lærere og læsevejledere være opmærksomme på.”

De yngste elever

De yngste elever starter i skole, på forskellige måder, i den kommende tid. Måske skal læreren ikke forvente, at børnene kan dele erfaringerne med hjemmeskolen som en fælles oplevelse, fordi familier og elever har så forskellige vilkår i denne tid. Men centerleder ved Nationalt Videncenter for Læsning Lene Storgaard Brok foreslår, at dansklæreren beder eleverne medbringe fortællinger fra karantænen – et par ting, der var gode, og et par ting, eleverne syntes var svære. Teksterne kan samles som vidnesbyrd og sendes til Nationalmuseet, som i denne tid har annonceret et stort forskningsprojekt om hverdagsfortællinger fra coronapandemien (læs mere her). På den måde skabes et autentisk og vedkommende skriveformål for eleverne og et fælles projekt ud af individuelle oplevelser. Og eleverne skriver historie sammen med deres lærer.

Tiden vil vise, hvordan coronakrisens pædagogiske eksperimenter vil udvikle sig, og hvordan børn og unges literacy vil tage farve af de vilkår, som skriftsprog må udvikles under netop nu og i en længere periode fremover. Om regler dikteret af social distancering vil nære didaktisk fantasi, og om nogle elever bliver tabt på gulvet i en udfordrende tid for skoler og familier.

Del siden på email

Du deler et link til siden: Coronakrisens pædagogiske eksperiment