Nationalt Videncenter for Læsning udvikler i samarbejde med pædagoger, lærere, forskere og andre viden om literacy til gavn for den enkelte og samfundet.

Nationalt Videncenter for Læsning
Humletorvet 3
1799 København V
+45 41 89 90 90
info@videnomlaesning.dk

EAN 5798009882882, att. sted 2210
CVR 30891732

Aktuelt

Lyt, lyt, lyt - less is more!

Podcasten er alle steder, og den skal også ind i skolen og læreruddannelsen. I hvert fald hvis man spørger Lasse Haagerup og Rebecca Sørensen, to lærerstuderende fra Future Class Room Lab og rutinerede podcastere.

Lasse og Rebecca bruger podcast til at udvikle deres elevers og deres egen tænkning. Podcast kan nemlig bruges som refleksionsredskab over undervisningen på uddannelsen, og den kan sætte sproget fri mellem eleverne, når de fx evaluerer egen læring eller øver sig på at skabe tekster eller tale fremmedsprog.

Mere lytning

Lytning er både fagligt og sprogligt udviklende. Og lytning er ifølge Rebecca en overset færdighed i skolen. Lasse supplerer: ”Ja, strengt taget så behøver alle jo ikke læse, men alle behøver at lytte. Den evne tages ofte for givet i skolen. Og der er mange muligheder for at lytte sig til læring med podcast. Når eleverne lytter til sig selv og andre, styrker det blandt andet deres evne til at samtale og kommunikere.”
I praktikken brugte de to studerende lydoptagelser som evalueringsredskab. Rebecca uddyber: ”I samtalen hjalp eleverne hinanden med at forstå, hvad der var foregået, og hvad de havde lært og haft svært ved. Mundtligheden gjorde samtalen fri og udviklende for børnene.”

Mere podcast - less is more!

De to studerende er enige om, at i en uddannelseskontekst er podcast et overset medie. Rebecca forklarer: ”Vi arbejder typisk enten med skrevne tekster eller multimodale tekster, hvor der indgår mange forskellige modaliteter. Nogle gange er det meget godt at skære nogle af de mange indtryk fra – nogle gange er det godt, at der ikke er alle de der billeder, man skal forholde sig til. Less is more. Podcast kan skabe nærvær og fordybelse. Og samtidig er det et meget fleksibelt medie, som giver alle elever deltagelsesmuligheder. Du kan lytte på cyklen, eller mens du hjælper mor og far med at vaske op. Og du kan selv skabe podcast med det sprog, du kommer med.”

Lasse tilføjer: ”Når eleverne selv skaber tekster på den her måde, bliver det mere autentisk for dem og dermed motiverende. Det oplever vi tydeligt i vores praktik. Og der er så mange genrer, man kan arbejde i. Eleverne kan for eksempel lave nyhedspodcast, spilpodcast eller fortællinger.

Prøvliåhørher!

Kom og få inspiration til at arbejde med lyd og podcast, når Tim Hinman fra Third Ear, Lasse og Rebecca disker op med professionelle podcast-greb for lærere og andre lyttelystne på NVL’s lyttekonference Prøvliåhørher den 25. november på Campus Carlsberg. Deltagelse er gratis, og du finder program og tilmelding her.

Del siden på email

Du deler et link til siden: Lyt, lyt, lyt - less is more!