Økokritik

Denne rammeartikkelen gjev ein introduksjon til den litteraturteoretiske retninga økokritikk. Sidan 1990-talet har denne retninga vakse fram som mangfaldig og vital, og ho tilbyr samla sett ei rekkje kritiske og analytiske perspektiv på forholdet mellom menneskeleg kultur og det ikkje-menneskelege miljøet. Desse perspektiva blir stadig meir aktuelle i ein skandinavisk skule der berekraftig utvikling speler ei sentral rolle. Økokritikken opnar for å integrere fagspesifikk undervisning i fyrstespråksfaget med berekraftrelevante tilnærmingar. Dette gjeld særleg skjønnlitterær lesing og fortolking. Nyare bidrag til økokritisk pedagogikk legg vekt på samarbeidskompetanse, kritisk tenking og at kreativt arbeid med litteratur kan øve opp evna til å ta ulike perspektiv og førestille seg framtidsalternativ. Økokritikk kan såleis gje reiskapar til å arbeide med sentrale berekraftkompetansar i litteraturundervisninga.

Louis Jensens firkantede historier er kendt og elsket af mange dansklærere i grundskolen. Siden midten af halvfemserne har de prosalyriske firkanter været at finde i mange læremidler målrettet litteraturundervisningen i indskolingen og på mellemtrinnet. Adskillige elever har således gennem tre årtier læst, fortolket og i egen skrift imiteret de korte karakteristiske tekster. Mange elever har ligesom deres lærere taget godt imod Louis Jensens firkanter på grund af den let aflæselige form og det appellerende indhold med nærhed til barnets egen fantasi og logik, humor og genkendelige symboler. Denne artikel kaster et nyt lys på en allerede kendt genre ved at kombinere Louis Jensens firkantede historier med økokritisk litteraturlæsning. Indledningsvist introduceres begrebet økokritik i relation til børnelitteratur og fortolkning; dernæst fremhæves og fortolkes forholdet mellem natur, kultur og menneske i et udvalg af Louis Jensens historier, og afslutningsvist drøftes deres potentiale i en økokritisk litteraturundervisning.

I foråret 2023 inviterede jeg for første gang i mit lærerliv naturen og klimaet ind i litteraturundervisningen. Sammen med 7. klasse på Skæring Skole afprøvede jeg et bud på en økokritisk praksis i grundskolen, som jeg vil udfolde i artiklen her. Først vil jeg dele mine refleksioner over formål og tekstvalg. Herefter beskriver jeg, hvordan jeg arbejdede med elevernes forforståelse og indlevelse i forhold til den valgte roman og det tematiske arbejde med natur i litteraturundervisningen. Derefter følger mulige greb til en økokritisk litteraturpraksis, som skaber rum for eftertænksomhed og kreativitet ved hjælp af bl.a. filosofi og naturcollager. Som afslutning på artiklen beskriver jeg, hvordan økokritik i litteraturundervisningen i dette forløb udmøntede sig som handlekraft hos eleverne.

I denna artikel görs en ekokritisk analys av Linda Jones ungdomsroman De tar allt ifrån mig (2023), med fokus på teman som berör empati med allt levande. Med hjälp av begreppen narrativ fantasi (Nussbaum 1997) och interdependens (Assadourian 2017) diskuteras vilken relevans en roman som denna kan få i litteraturdidaktiska sammanhang, främst för elever i gymnasiet och grundskolans senare år. Textens både bokstavliga och metaforiska framhävande av människans förhållande till plats, natur och olika arter har potential att främja en såväl estetiskt som etiskt uppmärksam läsning. Den estetiska upplevelsen är viktig för att läsaren överhuvudtaget ska ta till sig en berättelse och den etiska dimensionen kan i bästa fall bidra till förändrade och mer hållbara attityder och förhållningssätt gentemot djur och natur.

Miljø og klima blev i 2023 skrevet ind i gymnasiernes formålsparagraf. Her står der under dannelsesbeskrivelsen, at eleverne skal ”lære at forholde sig reflekterende og ansvarligt til deres omverden, herunder medmennesker, natur, miljø, klima og samfund, og til deres udvikling” (emu, 2024). Med en sådan formulering lægges der op til ikke blot at arbejde med temaerne ud fra naturvidenskabelige vinkler, men også humanistiske. I denne artikel præsenterer jeg et undervisningsforløb udviklet i det igangværende forskningsprojekt Økoliteracy i danskfaget: Mod en grøn litteraturhistorie, hvor eleverne har arbejdet med økokritiske læsninger af ældre, litterære tekster blandt andet gennem såkaldte jazzede litteratursamtaler. Forløbet giver eleverne mulighed for gennem litteraturen at reflektere dybere og på en undersøgende måde over dynamikker mellem natur og menneske. Formålet er at gøre eleverne bevidste om miljø- og klimaproblematikkernes kulturelle rødder samt at udvikle deres kompetencer i litterær analyse.

Den aktuelle bæredygtighedsdagsorden har rejst spørgsmålet om, hvordan danskfaglige kernepraksisser kan bidrage til bæredygtighedsfeltet. I et udviklingsarbejde på læreruddannelsen på Københavns Professionshøjskole undersøgte vi dette sammen med vores lærerstuderende i fire af hinanden uafhængige eksperimenter, som vi præsenterer i artiklen. Først handler det om læsning og kreativ skrivning fra et ikke-menneskeligt perspektiv, så er fokus på analyse af økokritisk sprog, dernæst beskrives et eksperiment med kreativ bearbejdning af sproget om naturen, og til sidst præsenteres genreskrivning med afsæt i billeder med
bæredygtighed som motiv.

Eksperimenterne med økokritiske undersøgelser i og med tekster gør det klart, at bæredygtighedsundervisning ikke alene er eller bør være et anliggende for naturfagene. At arbejde med bæredygtighed handler også om at finde nye måder at tænke på og nye måder at ytre sig på.

Forholdet til børns omverden formes af det sprog, de har om den. Med ambitionen om at skabe en mere kontekstrig grammatikundervisning præsenterer artiklen et læringsforløb, der tilbyder børnene et sprogværksted i en udeskoledidaktik. Artiklen foreslår også, at sprogværkstedet kan adressere epokale
nøgleproblematikker, der knytter sig til klima, biodiversitetskrise og miljø.

This article summarizes the ecocritical debate around the idea of the ecological crisis as a “crisis of the imagination”, emphasizing how certain literary forms struggle to adequately represent its scale and complexity. While genres like science fiction and works from peripheral traditions offer useful alternatives, much remains to be understood about how such narratives actively shape social imaginaries. The article also provides a brief introduction to the project “Addressing Climate Anxiety Using Flash Fiction in the Classroom”, which involves young people in writing climate fiction. The resulting stories often reflect dystopian tropes and a nostalgic view on the present, proving how challenging it still is to imagine real alternatives to our fossil-fueled reality.

Denne interviewartikel giver et indblik i ‘Ordforbindelse’ – et økokritisk skaberprojekt, som blev sat i søen i 2023 i Midt- og Vestjylland. Her gik otte kommuner, 16 kunstnere og 600 unge sammen om at skabe kunstværker i både tekst og billede om, hvad ‘klima’ og ‘natur’ betyder for de unge. I artiklen møder du projektleder Marie Harpøth Poulsen, lærer Betina Moesby og en af de unge stemmer, Sofie Lundø-Nielsen. Sofie er forfatter til den første novelle i projektets slutprodukt: en bog med titlen Lader mig falde forover og ned i jordens favn. I artiklen præsenteres først projektet og dets målsætninger. Herefter fortælles om de
indledende workshops på biblioteker for alle elever og derefter om intense skaberdage for et udpluk af eleverne. Til slut konkluderer projektleder, lærer og elev på, hvad der kom ud af projektet, og hvad det gjorde for de unges stemmer. Du præsenteres gennem artiklen for nogle af de unges værker og forskellige øvelser fra projektet.

Med dette essay ønsker jeg at give et bud på, hvordan vi kan tilrettelægge undervisningsrum for økokritiske dialoger, hvor også naturens stemmer får mulighed for at deltage. Det vil jeg gøre med afsæt i den tese, at litteratur og her poesi kan læres os noget om, hvilken undervisning en opvarmet verden kalder på. Derfor vil jeg med Nanna Storr-Hansens digtsamling Bøgetid (2022) pege på, at det er i mødet med digterjegets egen natur, at hverdagen åbner sig, og naturens stemmer strømmer fra og mod hende – også fra andre steder
og tider. Jeg vil videre pege på, at digterjeget blandt andet mærker sig selv som natur i mødet med atmosfæren og regnvejret, og at der ud af det møde vokser en vrede: en økokritisk stemme rettet mod menneskelig forurening. Derfor vil jeg undersøge atmosfæren og regnvejret som en litteraturdidaktisk mulighed i sammenhæng med, hvordan vi kan planlægge åbne undervisningsrum for økokritiske dialoger. Først vil jeg pege på, hvilke litteraturpædagogiske og -didaktiske muligheder jeg ser i Storr-Hansens Bøgetid. Dernæst vil jeg undersøge atmosfæren og vejret i sammenhæng med pædagogik og litteraturteori og -didaktik, før jeg i sidste del af artiklen vil give et forsigtigt bud på en vejrbaseret læringsmodel.

I denne artikkelen presenterer vi litteraturaktiviteten 25 empowering books to face and act upon the current environmental emergencies, der grunnskolelærerstudenter med fordypning i norsk utfordres til å undersøke sammenhenger mellom 25 barnebøker og 25 objekter som kan forstås som tolkninger av sentrale spor i bøkene. Aktiviteten inngår i et større internasjonalt mobilitets- og samarbeidsprosjekt der målet blant annet er å videreutvikle den økokritiske barnelitteraturdidaktikken i grunnskolelærerutdanningen. Med utgangspunkt i videoopptak av tre studentgruppers arbeid med å koble bøker og objekter, diskuterer vi hvorvidt og eventuelt hvordan den litteraturdidaktiske aktiviteten kan bidra til å utvikle lærerstudenters økokritiske literacy. I denne artikkelen ser vi først og fremst på hvordan studenter gjennom aktiv involvering, samtaler og diskusjon samarbeider om å orientere seg i, lese og koble 25 barnelitterære tekster og 25 fysiske objekter som alle
er valgt fordi de kan invitere til samtaler om natur, miljø, klima, likeverd, rettigheter, inkludering/ekskludering og aktivisme. Analysen og diskusjonen av videomaterialet bygger på teoretiske perspektiver på dialogisk undervisning og økokritisk literacy.

I denne empirisk baserte artikkelen diskuteres hvordan arbeid med skjønnlitteratur i et tverrfaglig prosjekt om rovdyr kan gjøre elevene til økoborgere (Massey & Bradford, 2011). Det er utført en casestudie med norske mellomtrinnselever (i alderen 10–13 år) som har lest skjønnlitteratur som en del av et tverrfaglig undervisningsopplegg om rovdyr på en rovdyrskole i en naturpark i Norge. I lys av økokritikk og bærekraftdidaktikk gis det en analyse av elevenes gruppesamtaler om to skjønnlitterære fortellinger som hadde en spesiell virkning på elevene, som i varierende grad gjør at elevene utvikler ansvarlighet i miljøspørsmål. Diskusjonen omhandler spørsmål om utviklingen av økokritisk bevissthet ut fra tekstuelle og
kontekstuelle perspektiver. En didaktisk implikasjon av studien er at det kan synes hensiktsmessig å sette økokritiske lesninger av skjønnlitteratur i tverrfaglige undervisningssammenhenger for at elevene skal utvikle bevissthet og ansvarlighet om sin egen rolle i bærekraftspørsmål.