Nationalt Videncenter for Læsning udvikler i samarbejde med pædagoger, lærere, forskere og andre viden om literacy til gavn for den enkelte og samfundet.

Nationalt Videncenter for Læsning
Humletorvet 3
1799 København V
+45 41 89 90 90
info@videnomlaesning.dk

EAN 5798009882882, att. sted 2210
CVR 30891732

Forskerklummen

At tænke med tekster

Man skal ikke være nået mange sider ind i den typiske håndbog i kreativ skrivning, før man støder på et udsagn om, at man for at blive forfatter må lære at læse som en forfatter. Det er dog ofte uklart, hvad dette populære udtryk rent faktisk indebærer i praksis. For det meste ender man med at sidde tilbage med spørgsmålet: Hvad vil det egentlig sige at læse som en forfatter?

Selvsamme spørgsmål ligger til grund for mit ph.d.-projekt, hvor jeg gennem kvalitative casestudier af fem danske forfatterskoler undersøger, hvordan der undervises i de såkaldte skriveværksteder. På trods af navnet er den foretrukne aktivitet i skriveværkstedet nemlig ikke skrivning, som man ellers kunne fristes til at tænke, men derimod læsning. Læsningen i skriveværkstedet er et fælles foretagende, hvor gruppen sammen forsøger at sætte ord på, hvad der kendetegner den tekst, de har liggende foran sig. Der er en tradition for at læse, som i faglitteraturen såvel som af skrivelærere selv tit bliver kædet sammen med en nykritisk tilgang, hvor tekstens mening skal findes i teksten selv, og hvor både forfatterens intention såvel som læserens reception er overflødige for analysen.

Læsning for skrivningens skyld

En af de vigtigste opdagelser, jeg har gjort indtil videre er, at nykritikkens ret strikse læseideal ikke bidrager med et fyldestgørende billede af, hvordan man i praksis taler om litterære tekster i skriveværkstedet. Faktisk er den nykritiske idé om den kritisk distancerede, objektive læser meget langt fra skriveværkstedets læsere, som gerne investerer sig både følelsesmæssigt og kreativt i hinandens tekster. Læserne i skriveværkstedet nøjes ikke med at analysere og karakterisere teksterne, men vurderer dem også, blander sig i dem, giver gode råd, retter dem til og digter videre på dem. Det peger på, at selvom det at læse som en forfatter bygger på visse nykritiske idealer, så er det i højere grad en læsepraksis, som kendetegner sig ved at være medskabende og engageret i tekstens tilblivelse. Læserne i skriveværkstedet har den fremtidige tekst for øje. At læse som en forfatter er aldrig bare læsning for læsningens skyld. Det er læsning for skrivningens skyld.

At tænke med tekster

Forfatterlæsning minder derfor om det, der i de seneste år har fået betegnelsen ”postkritisk læsning”. En postkritisk læsning unddrager sig den skeptiske attitude, som har præget traditionen for kritisk læsning og antager i stedet en anerkendende og indlevende tilgang til det litterære værk, hvor netop relationen mellem læser og værk og den æstetiske oplevelse trækkes i forgrunden af analysen. Det handler om at tænke og føle med fremfor imod litterære tekster, som betegnelsens forgangskvinde, litteraturforskeren Rita Felski, har formuleret det.

At tænke med tekster. Jeg har svært ved at finde på en mere præcis beskrivelse af den samtale, som finder sted i skriveværkstedet. Her lever læserne sig i sandhed ind i den pågældende tekst og udforsker dens iboende muligheder. De træder i kraft som medskabere. Min forskning indikerer, at der overordnet er to måder, læserne i skriveværkstedet agerer som medskabere på: Ved at skabe og ved at reparere. Det svarer til de to former for håndværksmæssig kunnen, og derfor har jeg valgt at kalde den læsepraksis, som hører til skriveværkstedet, for håndværkskritik.

Når læserne går skabende til værks, kommer de med forslag til, hvordan forskellige elementer i den givne tekst kunne fortsættes, udvikles. Når de går reparerende til værks, kommer de derimod med forslag til, hvordan allerede eksisterende passager eller elementer i teksten kunne laves om for at passe bedre til de præmisser, teksten selv opstiller. Begge dele skal forstås som kreative aktiviteter, hvor den tekstnære analyse danner ramme for en iværksættelse af den fælles tænkeevne, gruppens kreativitet.

Et postkritisk perspektiv

I mit projekt arbejder jeg ud fra en forståelse af håndværkskritikken som en postkritisk læsepraksis. Det betyder ikke, at håndværkskritikken dermed skal forstås som en ukritisk eller naiv måde at læse på – og heller ikke som en afvisning af det kritiske. Det er derimod en anerkendelse af, at forskellige former for læsning har forskellige formål: En kritisk læsning har til formål at afdække mening i en litterær tekst, hvorimod en postkritisk læsning søger at bygge noget op, lægge mening til, med sin læsning.

Postkritikken tilbyder et perspektiv på forfatterskolernes særlige tradition for at læse, som synliggør de egenskaber, der efter min mening er definerende for denne tradition. Selvom en stor del af samtalen i skriveværkstedet drejer sig om at blive enige om karakteren af den pågældende tekst, så er det endelige mål at understøtte videre skrivning. Det postkritiske perspektiv minder om, at de idéer, der opstår under fælleslæsningerne, opstår i et samspil mellem læserne og teksten. Læserne får ikke idéer ud af den blå luft, men bruger teksten som et apparat for kreativ tænkning. De laver en analytisk funderet fortolkning af, hvordan teksten kunne komme til at se ud, den fremtidige tekst. Ved at anlægge et postkritisk perspektiv på skriveværkstedet kan man dermed skabe grobund for udviklingen af en metodologi for skrivekunstnerisk respons, som understøtter denne form for læsnings medskabende karakter. En metodologi, som placerer kreativ generøsitet, kunstnerisk intuition og ideudvikling på lige fod med analytiske færdigheder.

Læs som en forfatter

Hvad vil det egentlig sige at læse som en forfatter? Det er et spørgsmål, som ikke kun forfatterskolerne vil nyde godt af at få besvaret, men som med fordel også kunne inspirere litteraturundervisningen på alle niveauer i uddannelsessystemet. At læse som en forfatter, at gå håndværkskritisk til værks, vil dybest set sige, at man anskuer teksten foran sig som en serie af valg. Man spørger sig selv og sine eventuelle medlæsere: Hvordan er teksten skruet sammen? Hvad kunne være gjort anderledes? Hvordan kunne den fortsættes? I princippet er der ikke noget i vejen for, at man inddrager denne håndværkskritiske tilgang i arbejdet med den skønlitteratur eller de fagtekster, som inddrages i danskundervisningen, men den er især en udbytterig inspirationskilde til feedback på elevernes egne kreative tekster, hvor læserne assisterer forfatteren i at træffe de bedst mulige valg for hendes tekst – og åbne hendes øjne for muligheder, hun måske ikke selv havde overvejet.

I de sidste par år er kreativ skrivning som disciplin for alvor begyndt at vinde indpas i det etablerede uddannelsessystem, og det kalder på en læsepraksis, som understøtter færdighederne i denne anderledes faglighed. Et postkritisk supplement til den kritiske analyse, som nok er hensigtsmæssig i fortolkningen af skønlitterære tekster, men ikke til fulde understøtter en kreativ skrivepraksis. Det, der behøves, er en læsepraksis, som fremmer inspiration, nysgerrighed og kreativitet, og som kultiverer elevernes evne til at tænke med tekster i en kollaborativ sammenhæng. Kort sagt: En læsepraksis, hvor eleverne læser som forfattere.

  • Anbefaling til videre læsning

    Anker, E. S., & Felski, R. (2017). Critique and postcritique. Duke University Press.

    Feinstein, S., Greenberg, S., Hubbard, S., Royster, B., & Leahy, A. (2016). Writerly Reading in the Creative Writing Course. I: A. Leahy (red.), What We Talk about When We Talk About Creative Writing. Multilingual Matters.

    Lind, H. (2019). The mood of writerly reading. New Writing, 1-15 (online version). doi: 10.1080/14790726.2019.1601236.

    Ringgaard, D (2019) (In press). Brugslæsning på Caffe Dante. I: A.-M. Mai (red.), Litteratur i brug. Syddansk Universitetsforlag.

Del siden på email

Du deler et link til siden: At tænke med tekster