Oversigt

Samtale fremmer forståelsen

Børn taler sig ind i sproget og i forståelsen af, hvad det repræsenterer, så lærere og pædagoger i indskolingen bør skrue op for børnenes sproglige deltagelsesmuligheder.

Samtalens betydning for sprogtilegnelse

Lyt til en podcast med Lena Basse, der fortæller om, hvorfor samtaler er sprogligt udviklende

Hvornår er det nu, vi har brug for at samtale?

Kik på billederne fra en typisk skoledag, og genkald dig situationer fra din egen dagligdag eller barndom. Hvornår var, eller kunne det have været, essentielt at mestre samtale?

Snapshots fra dagligdagen i indskolingen - i løbet af en dag, der både rummer skole og fritidsordningsaktiviteter - indgår børnene i en lang række kommunikationssituationer. 

  • Sammen om at finde svar

  • Forhandling og aftaler - må jeg låne?

  • Relationsskabende frokostsamtale - nye venskaber

  • Organiserede lege med masser af sprog i

  • Strukturerede, samtaleskabende spillesituationer - deltagelse efter tur

  • Fælles læsning og samtale om bøger og oplevelser

Forrige Næste
Se mere Se mindre

Forlæng samtalerne

Hvis man vil styrke børns sprog og tænkning, kan man arbejde på at forlænge samtalerne. En helt konkret teknik til at forlænge en samtale er det, literacyforskeren Pauline Gibbons kalder at udnytte det 3. samtaletræk.

I stedet for at evaluere et barns udsagn handler det om at udvide samtalen. Man kan fx stille et uddybende spørgsmål, der motiverer barnet til at formulere sig mere nuanceret. Eller man kan spørge efter en forklaring. Når barnet på denne måde får spillet bolden tilbage, får han både mulighed for at udvikle sine forståelser og for at opleve, at hans input efterspørges og anerkendes.

Klassesamtalens fire faser

Som lærer eller pædagog i skolen kan du forberede en struktureret klassesamtale på følgende måde:

  • Klasssesamtalens fire faser

    Som lærer eller pædagog kan du tænke på klassesamtalen som et forløb over fire faser. Hovedfokus er på at få alle med og på at få samlet op og rundet af.

  • Fase 1

    Indkredsning af emnet. Stil spørgsmål, der åbner for beskrivelse og beretning. Hvem handler det om? Hvor foregår det? Hvad sker der?

  • Fase 2

    Uddybning og forklaring. Inviter til forklaring og ræsonnement ved at stille hvordan og hvorfor-spørgsmål.

  • Fase 3

    Tænke højt og fordybe sig. Stil spørgsmål, der indeholder mentale ord - ord, der gør børnene opmærksomme på, at de skal involvere sig og bruge hovedet.

  • Fase 4

    Perspektivering og opsamling. Opsummer, kategoriser og sammenlign - og knyt samtalen til andre samtaler, I har haft i klassen

Forrige Næste

De 4 faser i samtalen kan anvendes fleksibelt og varieret. Det vigtige er at understøtte en samtale, hvor børnene får brugt deres sprog aktivt, hvor der arbejdes med forskellige former for mundtlighed, og hvor alles bidrag er velkomne.

Gennem de fire faser får man demonstreret, hvordan man sammen kan bruge sproget og samtalen til at skabe mening og forståelse, når man giver plads til uddybning og forskellige deltageres perspektiver.

Den undersøgende samtale

Gode samtaleerfaringer bidrager til børns udvikling af evne til at ræsonnere og finde mening. Det gælder særligt, hvis barnet har fået mulighed for at deltage i såkaldte undersøgende samtaler. Britiske James Nottingham skriver, at begrebet dialog dækker denne blanding af samtale og undersøgelse.

En undersøgende samtale er karakteriseret ved, at barnet hjælpes på vej mod erkendelser med støtte af en voksen, der stiller åbne spørgsmål og leder barnet gennem samtalen trin for trin. 

 

Her kan du se et eksempel på en klassesamtale.

I 1. c arbejdes der med emnet engle, og lærer og pædagog vil gerne skabe tid til både fordybelse og udvidet samtale. Derfor planlægges en samtale i 4 faser om emnet: Engle.

Til at starte samtalen vælger pædagogen at følge et spor fra julekalenderen Juleønsket (TV2, 2017), som eleverne har været meget optaget af og bragt op i relation til emnet.

1. fase: Indkredsning af emnet og turtagning i samtalen

Der stilles spørgsmå, der åbner for beskrivelse og beretning: Hvad handler Juleønsket om? Hvem handler det om? Hvordan ser englene ud? Samtalemæssigt er der fokus på at sætte tempoet ned, så alle elever får lejlighed til at tænke og formulere sig. Der er også fokus på turtagning: Eleverne skiftes til at tale, og der arbejdes med at lytte aktivt til hinanden. Hv-spørgsmålene som  hvem, hvad, hvor åbner især for beskrivelse.

Fasen kan understøttes af gentagelse af elevernes udsagn. Det skaber anerkendelse, tryghed og øget lyst til at bidrage til samtaler.

I den fælles samtale opstår der også en genfortælling af teksten. 

2. fase: Uddybning og forklaring

Nu vælger pædagogen at benytte andre spørgsmål som: Hvorfor tror I, englene har vinger? Hv-ord som hvordan og hvorfor inviterer til sprog med forklaringer og ræsonnementer. En elev hævder i samtalen om engle, at engle er ligesom Peter Pan, for han kan flyve. Også her kan der stilles uddybende spørgsmål, der forlænger samtalen. Hvordan kan Peter Pan flyve? Ligner han en engel?

Samtalen kan styrkes med genfremsættelser. Det vil sige, at elevens udsagn gentages, eventuelt i reformuleret eller tilpasset form: Så du mener, at englene kan flyve, fordi de ikke er rigtige mennesker? Ved at gentage elevens ord eller bruge elevens formulering i et nyt udsagn eller spørgsmål anerkender man elevens bidrag, og eleven støttes i at danne mening. Genfremsættelsen kan derefter følges af et opfølgende spørgsmål: Var det det, du mente? Det opfølgende spørgsmål strækker ikke bare elevens taletid, men også elevens sprog og samtalefærdigheder. Et svar befordrer nemlig, at eleven reformulerer sig og måske både udvider sit sprog og bliver mere klar i sin fremstilling.

Genfremsættelserne kan åbne for elevernes meta-refleksion: Hvad mente jeg, hvad vil jeg gerne sige og hvordan kan jeg udtrykke det?

I den 3. fase er fokus på tænkning og fordybelse. Der stilles tænkespørgsmål til eleverne, fx ved at bruge mentale ord. Mentale ord er fx verber, der henleder elevernes opmærksomhed på, at de skal bruge hovedet: Hvad tror du?hvad mener du?hvad tænker du? Et eksempel kunne være: Tror du Peter Pan er en engel? Mener du englene er gode? Hvorfor er englene bange for dæmonerne? Har I tænkt på, hvorfor man ser aldrig engle?

I 4. fase perspektiveres og opsamles der. I denne  fase handler det om at lytte til børnenes svar, at anerkende dem og at forbinde dem med andre samtaler i klassen. Pædagogen griber en tråd fra en elev og trækker tråde til andre samtaler i klassen: Kan I huske, at vi snakkede om, at engle har en glorie… Eller der trækkes tråde mellem elevernes forskellige udsagn i samtalen. I perspektivering kan man arbejde med mange forskellige samtaleelementer, der styrker læring. Man kan opsummere: I Juleønsket (julekalenderen) er der både gode og onde engle, de onde engle hedder dæmoner.  Eller stillet som et spørgsmål: Så, hvilke slags engle findes der i Juleønsket? Man kan kategorisere (... så engle og tegneseriefigurer er forskellige ?) osv. Man kan sammenligne: Både Peter Pan og engle kan flyve, men Peter Pan er ikke en engel.

Se mere Se mindre

4 greb, der sætter gang i samtalerne

Den norske forsker Liv Gjems har interesseret sig for, hvordan man kan skabe øget mundtligt deltagelse og mere samtale i børnegrupper. Hun peger blandt andet på, at man skal arbejde aktivt med at gøre børn opmærksomme på, at alle kan føle, tænke og mene noget om det, der sker omkring dem. Det kan man gøre ved at bruge såkaldte mentale ord.

  • Skab tillid

    Klik og kik

    Luk

    Understøt interesse i og respekt for andres holdning, aktiv lytning og feedback. Hør lærer Annebeth Tengbjerg fortælle om, hvordan hun skaber en tillidsfuld samtalekultur i klassen.

  • Skab dialog

    Klik og kik

    Luk

    Dialog er en blanding af samtale og undersøgelse. Dialog kombinerer samtalens sociale element med evnen til at udforme spørgsmål og opbygge svar

  • Brug mentale ord

    Klik og kik

    Luk

    Hvad tænker du? Hvad mener du? Hvad tror du? Spørgsmål som disse henleder opmærksomheden på elevernes tænkning og hjælper dem til at give deres input til den fælles meningsdannelse.

  • Understøt samtalerne

    Klik og kik

    Luk

    Understøt eller stilladser samtalen. Fx med et samtaleforlængende spørgsmål. Hør SFO-leder Hans Folmer fortælle om erfaringer fra Skolen på Duevej, Frederiksberg.

Men hvad skal vi tale om?

På mange skoler arbejdes der i disse år struktureret med filosofi for børn, efter engelsk forbillede. Ofte kaldes det blot P4C - det står for Philosophy for Children. Filosofi for børn organiseres typisk som samtalegrupper, hvor en gruppe børn under ledelse af en pædagog eller lærer drøfter et emne, der giver plads til mange perspektiver på en struktureret måde. 

Den filosofiske samtale med børn skal naturligvis tage udgangspunkt i noget, børnene kan relatere til.

Et hverdagsfænomen eller et ritual, som alle kender, kan være afsæt for spændende samtaler. 

Ville det være godt at have fri i 5 dage og gå i skole 2 dage hver uge? Er 7 mange? Er en god ven en, der altid er enig med dig? 

 

Samtale om filosofiske spørgsmål

Hør SFO-leder Hans Folmer, Skolen på Duevej, Frederiksberg, fortælle om, hvad man kan drøfte med børn i indskolingen.

Hvordan fastholder man samtale?

"Ind ad det ene øre og ud af det andet", siger vi nogle gange, når vi vil beskrive det fænomen, at det, vi har talt med nogen om, tilsyneladende bliver glemt med det samme. Hvis man gerne vil fastholde noget så flygtigt som samtale, kan man arbejde med at tage samtalen med sig i efterfølgende aktiviteter. Det kan fx være i form af en skriveopgave, hvor alle skriver de refleksioner, de har taget med sig fra samtalen, ned. 

Og den slags tekster kan tages frem igen - modsat de talte.

 

Et barn har skrevet sine refleksioner ned efter at have deltaget i en gruppesamtale om "kirker". Bemærk, at der tages udgangspunkt i et billede.

Samtale og andre mundtlige genrer

Samtalen er en tekst, man skaber sammen med andre i nuet; en tekst, der både giver os mulighed for, at vi kan gøre os selv og hinanden klogere og komme tættere på hinanden, mens vi skaber den.

Men der er også en lang række andre mundtlige genrer, man har brug for at lære. Mere monologiske genrer som fortællingen eller beretningen. 

Fortælling eller beretning indgår ofte som delelementer i klassesamtaler eller andre samtaler i skolen. 

Las os kikke lidt på fortællingen.

En fortælling er en treleddet narrativ, der rummer præsentation, konflikt og løsning. Først kridter man banen op og fortæller, hvor vi er, og hvem vi nu skal høre om. Så introducerer man et problem, og endelig runder man sin fortælling af med at fortælle, hvordan problemet bliver løst.

Kik på denne billedsekvens og udfyld selv fortællingen.

Du er også velkommen til at bruge billederne i undervisningen.

  • Engang...

  • Men...

  • Så...

Forrige Næste

Mere mundtlighed i klasserummet

Hvis du gerne vil give samtalen mere plads i klasserummet, kan du måske have gavn af at overveje Nationalt Videncenter for Læsnings anbefalinger fra projekt Tidlig literacy - tidlig numeracy. 

Tænk hele vejen rundt om samtalen:

Eleverne skal have mulighed for at være sprogligt deltagende, gerne i mindre grupper eller makkerpar. Det betyder, at du kan tænke over, hvordan miljøet i klasseværelset kan understøtte den gode samtalekultur - fx kan bordopstilling og mulighed for at skærme grupper af med flytbare tavler betyde meget. Og måske skal klassesamtaler foregå i en cirkel på gulvet, så alle kan se og høre hinanden? De materialer, du vælger som læremidler, må meget gerne inspirere til undersøgende samtale - der skal være noget at undre sig over og tale om. Og endelig kan du overveje, hvordan du kan stille spørgsmål, der lægger op til metarefleksion. Børnene skal have mulighed for at tænke over og tale om, hvordan man lytter, og hvordan man husker. 

Hvis du vil læse mere om samtaler og mundtlighed kan du begynde her:

Nationalt Videncenter for Læsnings tidskrift Viden om literacy nr. 22 indeholder en række artikler om samtalebaseret literacy- og numeracypædagogik i skolestarten og tidligere. 

Både Lena Basse og Sara Hannibal bidrager til tidskriftet.

Viden om Literacy nr. 23 handler om talesprog og mundtlighed. Her kan man finde Liv Gjems' artikel. 

Tidskriftet kan downloades gratis fra videncenterets hjemmeside.

Andre referencer

Gibbons, P. (2017). Styrk sproget, styrk læringen. Samfundslitteratur.

Nottingham, J. (2016). Styrk læringen gennem dialog. Dafolo.