Tidlig literacy - tidlig numeracy

Tidlig literacy - tidlig numeracy på Frederiksberg er støttet af A.P. Møller og Hustru Chastine Mc-Kinney-Møllers Fond til Almene Formaal gennem fondens folkeskolesatsning. 

Projektet skal udvikle et nyt fælles sprog om literacy og numeracy i indskolingen. Numeracy er det, vi er vant til at betegne matematisk kompetence. Projektet fokuserer på faglig opdatering og samarbejde mellem pædagoger, børnehaveklasseledere og lærere på de frederiksbergske skoler over 3 år fra januar 2016 til december 2018.

Målet er at kvalificere arbejdet med læse- og skriveforståelse, matematisk forståelse og sprogkompetencer i den tidlige indskoling, så børn i Frederiksberg Kommune rustes bedst muligt til faglig læring.

Der er også fokus på, at de børn, der har svært ved læsning, skrivning og matematisk forståelse, tidligst muligt identificeres og støttes i deres læring.

Målet er, at flere børn end tidligere ved udgangen af 1. klasse skal være sikre læsere og skrivere og have udviklet matematisk opmærksomhed. Det gøres via en bred sprogstimulerende indsats og en indsats i forhold til matematisk forståelse, fra børnene begynder i SFO, og til de forlader 1. klasse.

Det er ambitionen, at projektet bidrager til Frederiksbergs målsætning om, at andelen af de allerdygtigste elever i dansk, læsning og matematik skal stige år for år, og andelen af elever med dårlige resultater i de nationale test for læsning og matematik, uanset social baggrund, skal reduceres år for år.

Projektet arbejder med praksisnær kompetenceudvikling af pædagoger, børnehaveklasseledere og lærere i indskolingen i et konsulentstøttet aktionslæringsforløb.

Skolerne inddeles i grupper på 3, hvortil der tilknyttes 2 konsulenter (en literacy- og en numeracykonsulent), der i samarbejde med skolens ressourcepersoner gennemfører observationer, holder teamsamtaler og igangsætter interventioner med de deltagende medarbejdere.

Download "Planlægningsskema til aktionslæring" (word)

Interview i BUPL

"Bredere tilgang til tal og bogstaver: Husk legen i skolen" (august, 2017), interview med projektkonsulent Sara Hannibal og souchef på Skolen på Duevej Lisbeth Kjærgaard. Læs interviewet her

Film

Denne film introducerer "Tidlig literacy - tidlig numeracy" til de forældre, hvis børn deltager i projektet.

I filmen deltager tidligere projektleder Bente Fisker, Frederiksberg Kommune, og projektleder Charlotte Reusch, Nationalt Videncenter for Læsning. Filmen er optaget på Søndermarkskolen på Frederiksberg.

Vi har samlet en række spørgsmål og svar vedrørende projektet. Læs dem nedenfor

SP: Offentliggøres de aktioner, der er sat i gang, så man kan lade sig inspirere?
SV: Børnehaveklasseledere og pædagoger har oprettet en mappe på Frederiksberg Kommunes fællesnet, hvor de deler det, de har lavet. Her kan man finde beskrivelser af, hvad der er arbejdet med, og lade sig inspirere.
Det bliver efterhånden også muligt at læse om projektet og se videoklip, hvor deltagerne fortæller – følg med her på projektsiden.

SP: Hvad er literacy, kort fortalt?
SV: Literacy kan forstås som menneskets ressourcer og færdigheder i at afkode, forstå og anvende tegn og skrift i form af bogstaver, tal, grafer, ikoner, symboler og multimodale, interaktive og/eller visuelle tekstformer. Vi tilegner os literacy gennem vores deltagelse i samfundet og vores literacykompetencer udvikles gennem hele livet.
Literacy handler altså om såvel receptive som produktive færdigheder – og om hvorfor det er vigtigt at tilegne sig dem. De skal bruges til noget, i fællesskabet, gennem skiftende fællesskaber, gennem hele livet.

SP: Hvad kendetegner en literacydidaktik?
SV: En literacydidaktik eller -pædagogik tager udgangspunkt i, at barnet skal opfattes som en deltager – lige fra begyndelsen. Literacykompetencer skal udvikles skridt for skridt, sammen med barnet. Pædagoger og lærere skal på grundlag af barnets aktuelle udviklingstrin og interesser tilbyde udviklingsorienterede aktiviteter, der sætter fokus på potentialet i at bruge sprog, skrivning og læsning som redskaber til at medskabe verden.
Man kan diskutere, om det kunne være en ide at skelne mellem forudsætninger for literacy og egentlig literacy. Men hvis man fra begyndelsen anskuer barnet som en deltager, betyder det, at man tager udgangspunkt i det, barnet kan og vil kommunikativt - ikke i de normer for læsning og skrivning, som er slutmål for skolens aktiviteter. Det betyder, at det ikke nytter kun at sætte børn til at lave udfyldningsopgaver i opgavehæfter og evaluere på, hvor mange procent af opgaverne, de løser rigtigt – der må i stedet tænkes i at skabe et læringsrum, hvor børn kommunikerer, fordi de kan se, at det betyder noget for den verden, de er med til at skabe der.

SP: Hvad kendetegner en literacypædagogik i børnehaveklassen?
SV: I Fælles Mål for børnehaveklassen optræder 6 kompetencemål. I forhold til udvikling af literacykompetencer er det særligt relevant at fokusere på kompetencemålet for sprog – men også at medtænke målet for engagement og fællesskab, fordi literacy er at producere og afkode tegn med det formål at kommunikere med andre.
Kompetencemålet for sprog rummer områderne samtale, fortælling, sproglig bevidsthed, skrivning, læsning samt it og digitale medier. Tilsammen kommer områderne omkring såvel de receptive som de produktive færdigheder, børnene har brug for, men det er pædagogers og børnehaveklasselederes opgave at tydeliggøre det gennem de aktiviteter, de vælger at sætte i gang.
Gode aktiviteter, der vil understøtte udvikling af literacy, sætter fokus på, at børnene, mens de arbejder med aktiviteten, skal opleve, at det er meningsfuldt at bidrage. Derfor er det en god ide at arbejde med kommunikationsopgaver, der tager udgangspunkt i reelle behov: det kan være at fortælle om noget, der er vigtigt for dem, mundtligt eller i billeder og skrift, til andre eller at tale om betydningen i de bøger, der læses op i klassen – og hvordan den bliver formidlet – med andre.
Generelle råd til udviklingen af en literacypædagogik går altså på, at man bør vægte:

• Fællesskabsfunderede aktiviteter, der vægter samarbejde om opgaveløsning med brug af sprog, læsning og skrivning
• Aktiviteter med sprog, læsning og skrivning, der fokuserer på, hvordan man finder og bruger betydning – dvs. bruger strategier
• Aktiviteter, der tager udgangspunkt i noget, der er meningsfuldt for børnene
• Aktiviteter, der sigter mod at gøre børn opmærksomme på, at det betyder noget, at de deltager – både for dem selv og de andre.

I tilknytning til projektet Tidlig literacy − tidlig numeracy er der udviklet et samtalebaseret refleksionsredskab til indskolingsteamet: ”Vores literacymiljø”.

Formålet med redskabet er at invitere indskolingsteamet til at diskutere, reflektere over og udvikle det literacy- og numeracymiljø, der omgiver eleverne.

Redskabet kan fungere som inspiration til diskussioner og refleksioner, uden at der nødvendigvis er konsulenter til stede. Det vil sige, at redskabet har en generel udformning og derfor kan tages i brug af pædagoger, børnehaveklasseledere og lærere ved alle skoler.

Redskabet kan downloades gratis nedenfor:

Vejledning

Runde 1

Spillekort til runde 2

Spilleplade til runde 2

Runde 3

I projektet har konsulenter og forskere udviklet forventningsprofiler til tekstfremstilling i dansk og addition- og geometrisk tænkning i matematik 1. klasse. 

Ole Freil og Michael Wahl har udviklet profiler til matematikfaget. Lene Storgaard Bork, Charlotte Reusch og Peter Heller Lützen har udarbejdet profilen til danskfaget.

Profilerne kan downloades nedenfor:

• Elevprofil til vurdering af tekstfremstilling i 1. klasse (pdf)
• Kortlægning af tekstfremstilling 1. klasse (word)
• Elevprofil til vurdering af additionsstrategier og geometrisk tænkning i 1. klasse (pdf)
• Kortlægning af additionsstrategier og geometrisk tænkning 1. klasse (word)