Læsesucces for ordblinde børn – et tværfagligt samarbejde om ordblinde børns læseudvikling

Ordblinde børn og unge klarer sig dårligere i uddannelsessystemet end deres kammerater, ligesom børn fra socialt udfordrede familier gør det. Børn, der både er ordblinde og kommer fra udfordrede familier, er dobbelt udfordrede, og det er disse børn, projektet Læsesucces for ordblinde børn er målrettet.

Projektet nytænker indsatserne med udgangspunkt i de udfordrede ordblinde børns egne faglige og sociale behov. Målet er at udvikle ordblindevenlig undervisning, som møder børnenes udfordringer. Projektet involverer et stærkt samarbejde mellem de fagprofessionelle omkring de dobbeltudfordrede børn og følger principperne for Design Based Research, hvor deltagere (børn såvel som voksne) sammen udvikler og afprøver forskellige indsatser. Alle involverede er altså medskabere af indsatsen og oplever dermed ejerskab til projektet.

Samtidig informeres indsatsen via tilknyttede specialiserede fagpersoner fra de seks professionshøjskoler gennem forskningsmæssig viden om ordblindhed og faglig trivsel.
I skoleåret 2020-2021 indgår seks skoler i projektet. I skoleåret 2021-2022 føjes yderligere seks skoler til projektet. Således indgår i alt 12 skoler i projektet. Fremgangsmåden begrundes i et ønske om at forfine samarbejdet målrettet de ordblinde børn og samtidig udvikle en generisk samarbejdsmodel til gavn for alle kommuner i Danmark. De to afprøvnings-år betyder, at modellen kan udvikles og justeres.

Projektet er støttet af Egmont Fonden

Projektets slutrapport giver et overblik over projektets udgivne materialer og formidling af fund og erfaringer i tidsskrifter og lignende. 

I skoleåret 2020-2021 indgår seks skoler i projektet. I skoleåret 2021-2022 føjes yderligere seks skoler til projektet. Således indgår i alt 12 skoler i projektet med samlet 144 dobbeltudfordrede ordblinde børn. Projektet er designet på denne måde, da vi gennem en iterativ proces forfiner samarbejdet om de ordblinde børn og samtidig udvikler en generisk samarbejdsmodel til gavn for alle kommuner i Danmark. Gennem to afprøvnings-år kan modellen udvikles og justeres. I projektet sker følgende aktiviteter:

Formålet med samarbejdsmodellen er at støtte en mentorfunktion på skolen. Modellen kan printes i A3-format og fungere som et redskab til at planlægge ud fra og til at følge op på samarbejdet henover et skoleår. Den kan altså fungere som en form for ‘årshjul’. Læs her, hvordan modellen illustrerer de samarbejdsflader, som en mentorfunktion muliggør:

• I samarbejdsmodellen angiver den stiplede orange cirkel omkring eleven mentorsporet. Fire gange i løbet af året mødes mentorer og læsevejleder om faglige temaer, der er vigtige for mentorfunktionen. I projekt Læsesucces var disse temaer teknologibaserede læsestrategier, emotionelle følger knyttet til ordblindhed, mentorrollen og forældresamarbejde. Imellem hvert møde får mentoren desuden sparring (S), som skal støtte mentoren i at anvende den faglige viden kvalificeret i sin relation til eleven.
• I den yderste cirkel er skolehverdagen repræsenteret:
• Øverst er angivet den planlægning, der er en forudsætning for skoleårets indsats. I projekt Læsesucces har første skridt været at planlægge årets faglige temamøder og dernæst at holde et opstartsmøde med skoleleder, læsevejleder og mentorer hvor aftaler indgås. Disse skridt vil en læsefaglig ressourceperson, eksempelvis læsevejlederen, på skolen være kvalificeret til. Det gælder også det næste indledende skridt, hvor alle skolens lærere samles til et temamøde om ordblindevenlig undervisning.
• I løbet af skoleåret vil lærere og forældre møde mentoren i “dryp” (de farvelagte prikker) i skolehverdagen, der på vegne af eleven tager forskellige tematikker op. Det kan fx være, hvordan man kan lyttelæse med sit barn derhjemme, eller hvordan læreren kan støtte eleven i brug af læse- og skriveteknologi i undervisningen i et fag. Intentionen er, at mentoren er i tæt dialog med eleven, og at hun desuden besøger eleven i undervisningen en gang imellem, sådan at hun kan agere i forhold til elevens interesser. Mentoren kan i sit arbejde opdage forskellige små eller større problemstillinger, som måske skal drøftes på lederniveau, ligesom læsevejlederen måske skal inddrages.
• Ved skoleårets start og afslutning gennemføres en læseevaluering med eleven for at se, om der er sket en forandring (markeret med * i modellen). De orange pile illustrerer den ‘bro’ mellem den ordblinde elev og skolehverdagen, som mentorindsatsen netop skal udgøre.

Læs mere om modellen i artiklen: ”En samarbejdsmodel til en mentorindsats”.

Besøg projektets webdok: Mentor som bindeled - i skolens arbejde med dobbeltudfordrede ordblinde børn. Den handler om, hvordan dobbeltudfordrede børn i ordblindevanskeligheder kan tilbydes en mentor på skolen. Her møder du blandt andet en mentor gennem tre korte film, og du bliver guidet gennem 'Mentorplakaten'.

I projektet er der udviklet tre vejledende film

Giv dit ordblinde barn læsesucces derhjemme viser en lang række konkrete idéer til, hvordan forældre kan understøtte ordblinde børns læsning hjemme.

Når dit barn er testet ordblind handler om, hvad det vil sige at være ordblind, og hvordan forældre bedst støtter deres nytestede barn. 

Teknologibaserede læsestrategier er en guide til faglærere på mellemtrinnet, der vil støtte ordblinde elever i at anvende teknologibaserede læsestrategier i læsningen af fagtekster på computer, tablets eller andre digitale enheder.

Filmen kan bruges sammen med disse materialer:

• Afdækning af teknologibaserede læsestrategier 
• Inspirations- og undervisningsmateriale til arbejdet med teknologibaserede læsestrategier

3 plakater til fri download

I projektet er udviklet tre plakater: en plakat om lyttelæsning, en plakat om ordblindevenlig undervisning og Mentorplakaten. Læs om plakaterne, og download dem her: 

Mentorplakaten

Hent plakaten her: Mentorplakaten

Plakaten illustrerer de forskellige aspekter i mentorens arbejde. Mentoren er en voksen på skolen, som det ordblinde barn kan tale og samarbejde med om læsefaglige udfordringer i og uden for klassen (plakatens venstre side). Men fordi vi ved, at ordblinde børn ofte føler sig anderledes end deres klassekammerater, er de mere sociale aspekter barnets skolegang også en del af mentors samtaler med barnet. Som dobbeltudfordret barn kan der desuden være brug for samtaler både om og med hjemmet (plakatens højre side), fx om vanskelighederne med skriftsproget.

Plakaten er tegnet af Minna Nørgaard Bruun, Københavns Professionshøjskole

Plakat om lyttelæsning

Hent plakaten her: Lyttelæsning

Plakaten er henvendt til forældre og vejleder i lyttelæsning med ordblinde børn.

Plakaten er redigeret af Thomas Roed Heiden, UC Lillebælt og Marianne Samuelsson Laursen, UC Nord og illustreret af Anne Pedersen, Illustration Anne Pedersen.

Plakat om ordblindevenlig undervisning

Hent plakaten her: Ordblindevenlig undervisning

Plakaten er en visuel støtte til planlægning, gennemførelse og evaluering af ordblindevenlig undervisning.

Når læreren arbejder med mål, metoder til læsning og fremstilling af tekster, inddragelse af læseskriveteknologi (LST) og organisering i klassen og allerede i sin forberedelse har klassens ordblinde elever i tankerne, styrkes elevernes deltagelsesmuligheder, når undervisningen gennemføres.

Ordblindevenlig undervisning er synligt struktureret med tydeligt mål. Det er væsentligt, at læreren også sætter høje, realistiske mål for alle ordblinde elever i klassen og giver løbende feedback, også på indsats. Læreren bør støtte elevernes brug af LST ved at formulere tydelige krav til klassens ordblinde elever om, hvilke LST-funktioner og -strategier eleverne skal anvende, samt stilladsere og modellere brugen af disse funktioner og strategier i forbindelse med løsning af opgaver i undervisningen.

Plakaten skal også minde om, at der i evaluering af undervisningen ikke kun bør fokuseres på resultatet, men også på hvilke funktioner og strategier eleven har brugt i arbejdet med undervisningens mål. I evalueringen er det også centralt at lytte til, hvilke barrierer den enkelte ordblinde elev oplever for at kunne deltage i undervisningen på lige fod med klassens øvrige elever.

Plakaten er tegnet af Minna Nørgaard Bruun, Københavns Professionshøjskole.

Materiale til afdækning af teknologibaserede læsestrategier

Afdækning af teknologibaserede læsestrategier er et pædagogisk redskab, der skal give et indblik i børns brug af læsestrategier, når de læser alderssvarende tekster med brug af læse-skriveteknologi (LST). Formålet er gennem observation og samtale at afdække barnets kendskab til og sikkerhed i brug af teknologibaserede læsestrategier. Materialet kan give de voksne omkring barnet en mere systematisk viden om, hvilke strategier barnet har brug for som støtte til at træne, når det læser, og også hvilke nye strategier barnet skal introduceres til.

Materialet består af fire dele:

1. Vejledning til Afdækning af teknologibaserede læsestrategier
2. Observationsark og spørgeguide til Afdækning af teknologibaserede læsestrategier
3. Teksten Hesteiglen
4. Spørgsmål til teksten Hesteiglen

Materialet er udviklet af Pia Mortensen, lektor, UCL Erhvervsakademi og Professionshøjskole, Marianne Samuelsson, Adjunkt, UC Nord og Signe Elmstrøm, Adjunkt, UC SYD​.

Materialet kan anvendes sammen med denne vejledende film:

Inspirationsmateriale til arbejdet med teknologibaserede læsestrategier

Formålet med materialet er at give inspiration til, hvordan du kan introducere teknologibaserede læsestrategier for et barn, som er eller skal i gang med at bruge læse- og skriveteknologi (LST). Opgaver og tekster kan selvfølgelig bruges direkte, men kan også bruges som en stilladsering til, at du selv kan lave opgaver, som træner barnets brug af LST-strategier med tekster, som barnet selv vælger. Samtidig er målet med materialet at give ideer til, hvordan arbejdet med LST-strategier kan integreres i de opgaver med tekster, som barnet alligevel skal udføre i skolen.

Materialet består af tre dele:

1. Inspirationsmateriale til arbejdet med teknologibaserede læsestrategier - vejledning
2. Tekstsamling til arbejdet med LST-strategier
3. Opgavesamling til arbejdet med LST-strategier

Materialet bygger blandt andet på Signe Elmstrøms strategikort, som du kan downloade her.

Materialet er udviklet af Pia Mortensen, lektor, UCL Erhvervsakademi og Professionshøjskole og Signe Elmstrøm, Adjunkt, UC SYD​.

Materialet kan anvendes sammen med denne vejledende film: 

Hent materialet her. Brug redskabet til at blive klogere på, hvad der er vigtigt for, at dine elever har lyst til at læse i skolen og derhjemme.

Evalueringsredskabet berører tre grundlæggende psykologiske behov, som er væsentlige
for motivation:
• Behovet for at mestre aktiviteter (kompetence)
• Behovet for selvbestemmelse og at have indflydelse på egen situation (autonomi)
• Behovet for at være en del af et fællesskab (social forbundethed)

Redskabet er udviklet på baggrund af samtaler med børn om læselyst og læsevaner på 4.-7. klassetrin i forbindelse med projekt Læsesucces for ordblinde børn.

Burden, R. (2005). Dyslexia and Self-concept: Seeking a dyslexic identity. London: Whurr Publishers.

Børne- og Undervisningsministeriet (2018). 10 procent af eleverne i folkeskolens 3.-10. klasse er testet med Ordblindetesten. Lokaliseret den 28. august 2019 på: https://uvm.dk/aktuelt/nyheder/uvm/2018/nov/181128-10-procent-af-eleverne-i-folkeskolens-3--10--klasse-er-testet-med-ordblindetesten

Christensen, O., Gynther, K., & Petersen, T. B. (2012). Design-Based Research – introduktion til en forskningsmetode i udvikling af nye E-læringskoncepter og didaktisk design medieret af digitale teknologier. UC Sjælland. DOI: https://doi.org/10.7146/lom.v5i9.6140

Egmont Fonden (2018). Egmont Rapporten 2018. Let Vejen til uddannelse for ordblinde børn og unge. Lokaliseret den 28. august 2019 på: https://www.egmontfonden.dk/sites/default/files/2019-10/Egmont%20Rapporten%202018%20%27Let%20vejen%20-%20til%20uddannelse%20for%20ordblinde%20b%C3%B8rn%20og%20unge%27.pdf

Gustafsson, L. R., Rusmann, K. Juhler-Larsen, M., & Rosholm, M. (2015). Registeranalyse og vidensopsamling: Satspuljeprojektet, styrket faglighed blandt udsatte børn i folkeskolen. Trygfondens Børneforskningscenter og Rambøll Management Consulting for Ministeriet for Børn, Undervisning og Ligestilling.

Gøttsche, N. B., & Svendsen, H. B. (2016). Litteraturundervisning for alle - en inkluderende undervisningsmetode i læseforståelse til grundskolens ældste klasser. I: Bock, K., Bonderup, H., Christensen, M. V., Eggersen, D. V., Gøttsche, N. B., … Tetler, S. (red.), Genrepædagogik – og andre nye veje i læse- og skriveundervisningen. Aarhus: VIA Systime.

Hansen, N.-H, M., Juul, T. M., & Brahe, T. (2013). Efterskolens betydning for unge ordblindes liv og uddannelse. Center for Ungdomsforskning. Lokaliseret den 28. august 2019 på: https://www.cefu.dk/media/358014/ordblindeefterskoler_web.pdf

Ingesson, G. (2007). Growing up with Dyslexia: Cognitive and Psychosocial Impact, and Salutogenic Factors. Department of Psychology, Lund University.

KL (2015). De udsatte børn – Fremtiden er deres. Lokaliseret den 28. august 2019 på: https://www.kl.dk/media/15890/udspil-_de_udsatte_b-rn_-_fremtiden_er_deres_-2015.pdf

Lindeblad, E., Svensson, I., & Gustafson, S. (2016). Self-concepts and psychological well-being assessed by beck youth inventory among pupils with reading difficulties. Reading Psychology, 37(3), 449-469.

Olsen, M. H., & Schultz, M. F. (2010). “Er der nogen i den her togvogn, der kan stave til ”resurse”? – En publikation om vejledning af unge i overgangen mellem grundskole og ungdomsuddannelse. Virum: Dansk Videncenter for ordblindhed.

Ottosen, M. H., Andreasen, A. G., Dahl, K. M., Hestbæk, A.-D., Lausten, M., & Rayce, S. B. (2018). Børn og unge i Danmark – velfærd og trivsel 2018. VIVE – Viden til Velfærd. Det Nationale Forsknings- og Analysecenter for Velfærd. Lokaliseret den 28. august 2019 på: https://www.vive.dk/da/nyheder/2018/her-bor-de-udsatte-boern-og-unge-i-danmark/

Stagg, S., Eaton, E., & Sjoblom, A. M. (2018). Self-efficacy in undergraduate students with dyslexia: a mixed methods investigation. British Journal of Special Education, 45(1), 26-42. https://doi.org/10.1111/1467-8578.12200

Svendsen, H. B. (2016). Teknologibaseret læsning og skrivning i folkeskolen. Ph.d.-afhandling. Danmarks institut for Uddannelse og Pædagogik, Aarhus Universitet.

Svendsen, H. B. (upub.). Afdækning af kommunale tilbud for elever med dysleksi i grundskolen. VIA University College.

Swalander, L. (2012). Selvbillede, motivation og dysleksi. I: S. Samuelsson (red.), Dysleksi og andre vanskeligheder med skriftsproget (pp. 178-191). Dansk Psykologisk Forlag.

I projektet samarbejdes der med 12 kommuner.

I første fase er følgende seks kommuner tilknyttet:

• Køge Kommune
• Holstebro Kommune
• Jammerbugt Kommune
• Nyborg Kommune
• Esbjerg Kommune
• Odsherred Kommune

I anden fase er følgende seks kommuner tilknyttet:

• Albertslund Kommune
• Brønderslev Kommune
• Kerteminde Kommune
• Kolding Kommune
• Slagelse Kommune
• Viborg Kommune