I dette nummer af Viden om Literacy undersøger vi unges literacy på kryds og på tværs: Hvordan udvikler unge deres læsning og skrivning i udskolingen, i overgange og på ungdomsuddannelser? Hvad ved vi om unges læseudvikling efter PISA og om sammenhængen mellem skriveudvikling og udvikling af skriveridentitet?
Hvordan kan lærere styrke elevers literacyudvikling i undervisningen? Kan unge overhovedet fordybe sig i læsning, når de konstant er online? Og hvilke muligheder og begrænsninger er der i unges brug af læse- og skriveteknologi?
Vi taler med elever fra to 1.g-klasser i København om at læse og skrive, og det bliver tydeligt, at det betyder noget, hvordan eleverne ser sig selv i forhold til de læse- og skriveopgaver, som de bliver stillet i skolen: ”Det er ikke lige så fedt at skrive om Den kolde krig, som det er at skrive om sin hobby.” For nogle elever er det altafgørende, at teksterne siger dem noget på et personligt plan. Andre elever er mere fokuserede på de døre, som gode læse- og skrivekompetencer skal låse op for dem i fremtiden. Begge vinkler tages op i dette
temanummer.
Alle døre står åbne for unges literacy langt ind i voksenlivet, men skole og uddannelse spiller en afgørende rolle. De unge er på vej, nogle på trods og alle på tværs af tekstverdener og uddannelsesinstitutioner.
Kopier linkhttps://videnomlaesning.dk/tidsskrift/tidsskrift-nr-24-unges-tekstverdener/
Hent viden om literacy
Hent de enkelte artikler
Artikel
Læsefærdigheder i dynamisk perspektiv
Af Anders Rosdahl, Forskningsleder emeritus, VIVE
Om artiklen
Et hovedresultat fra forskningen i læsefærdigheder er, at de, der har de bedste/ringeste læsefærdigheder på ét tidspunkt, gennemgående også er dem, der har de bedste/ringeste læsefærdigheder på et andet − senere eller tidligere − tidspunkt. Sammenhængen er dog ikke uden undtagelser. Nogle af de bedste læsere som børn eller unge er fx ikke nødvendigvis de bedste som voksne, men typisk sker der ikke meget store ændringer i personers rangordning efter læsefærdigheder over livsforløbet. Disse resultater fremgår også af en dansk undersøgelse af unges læsefærdigheder, der omtales i
denne artikel. Undersøgelsen belyser et udsnit af 1984-generationens læsefærdigheder i PISA 2000, dvs. som 15-årige, og i PIAAC 2011/12 (også kaldet voksen-PISA) som 27-årige (se boks 1). Den bedste tredjedel med hensyn til læsning i 15-års-alderen læser i gennemsnit betydeligt bedre som 27-årige end dem, der tilhørte den ringeste tredjedel i 15-års-alderen.
Artikel
Skrivere i overgange – identitet og udvikling
Af Ellen Krogh, professor Syddansk Universitet
Om artiklen
Artiklen fortæller om tre unge skriveres erfaringer med overgangen fra folkeskolens niende klasse og til en gymnasial uddannelse. Susan, Sofia og Amalie var elevdeltagere i et stort længdestudie, hvor de blev fulgt tæt fra folkeskolens afgangsklasse og over i deres gymnasieuddannelse.
Når det netop er Susan, Sofia og Amalie, der er hovedpersoner i artiklen her,
skyldes det, at de tre i særlig grad var glade for at skrive i folkeskolen, at de havde stærke identifikationer med den faglige skrivning i bestemte fag, og at de alle tre oplevede dramatiske skift i de faglige skrivekulturer i disse fag,
som fik betydning for deres skriveridentiteter og udvikling som skrivere. Med de tre skrivere som linse kan vi derfor få øje på vigtige aspekter af overganges betydning for skriveridentitet og skriverudvikling.
Artikel
Multikulturel ungdomslitteratur udvikler elevernes kulturelle kompetencer
Af Nadia Mansour, Ph.d.-studerende, Aarhus Universitet og VIA, Læreruddannelse i Aarhus
Om artiklen
Hensigten med denne artikel er at diskutere valget af litteratur i skolen og den litteraturdidaktiske praksis i lyset af den stigende mangfoldighed i samfundet. Artiklen præsenterer en definition på multikulturel litteratur og viser,
hvordan disse tekster kan bidrage til udviklingen af elevernes kulturelle kompetencer.
Artikel
Skriveridentitet på hf – unge kursisters perspektiv på skriveudfordringer
Af Bonnie Vittrup, Adjunkt ved Læreruddannelsen, KP
Om artiklen
Hvordan ser unge hf-kursister med skriveudfordringer sig selv som skrivere? Denne artikel præsenterer med afsæt i projektet Styrket skriftlighed på hf fem unges fortællinger om deres tidligere møder med skrivning og skolesystemet, og hvordan de interagerer med de stilladser, som læreren gør tilgængelige for dem i skriveprocessen i deres nuværende uddannelsesforløb.
Artikel
Læse- og skriveteknologi til unge ordblinde
Af Helle Bundgaard Svendsen, Ph.d. og lektor i dansk på Læreruddannelsen og HF i Nørre Nissum
Om artiklen
Vi udleverer i vidt omfang læse- og skriveteknologi (ofte kaldet it-rygsæk) til unge ordblinde i skole og på uddannelse. Men hvad ved vi egentlig fra forskningen om brugen af læse- og skriveteknologi (LST), og om hvordan
den kan indtænkes i undervisningen? Forskning i LST-funktionernes effekt viser et forholdsvis klart billede af, at LST-funktioner støtter læse og
skrivekompetencen hos børn og unge med skriftsprogsvanskeligheder, herunder ordblinde. Den viser også, at det kan styrke motivationen i forhold til læse- og skriveopgaver. Desuden peger forskning på, at der skal undervises i LST, og som inspiration til denne undervisning findes der nye didaktiske muligheder i at skifte fokus fra LST-programmer til LST-funktioner og i at inddrage de unges teknologibaserede læse og skrivestrategier direkte i undervisningen. I første del af artiklen præsenteres den eksisterende
viden på området, mens anden del af artiklen uddyber en række centrale didaktiske pointer for lærere, der ønsker at integrere LST i undervisningen.
Artikel
At gøre det svære konkret - mini-modeller som stilladsering og respons på afsnits- og sætningsniveau
Af Peter Heller Lützen, faglig konsulent, Nationalt Videncenter for Læsning
Om artiklen
I udviklingsprojektet ”Styrket skriftlighed på hf” arbejder vi med en række skrivedidaktiske tiltag, som skal gøre det nemmere for lærere at vise deres kursister, hvordan man skriver gode tekster. Vi kan af observationer og interviews se, at lærere er gode til at fortælle deres kursister, hvad de skal gøre, men ikke altid så gode til at vise det. Vi ved både fra forskning og fra
interviews med dette projekts deltagere, at hfkursister efterspørger en mere indgribende og demonstrerende skrivedidaktik, hvor lærerne er aktivt involverede i skriveprocessen – også på afsnits- og sætningsniveau. Denne artikel præsenterer et af de værktøjer, som vi er gang med at udvikle – ’mini-modellen’, som er en model for, hvordan delelementer i opgaver kan se ud.
Vi skal se en række eksempler på mini-modeller i forskellige fag, men indleder med at give ordet til en af hf-kursisterne
Artikel
Kend dit værktøj – et samarbejde mellem faglærer og læsevejleder
Af Pia Grøn Jensen, lærer og læsevejleder EUC Syd samt Lene Illum, Lektor, UC Syd
Om artiklen
Skrivning er en central læringsstrategi, når et fagligt stof skal læres, forstås og huskes. I denne artikel præsenteres et bud på, hvordan skrivning kan integreres i fagene på EUD i et samarbejde mellem læsevejleder og faglærer.
Artiklen bygger på projekt Læseløft Syd, og der indledes derfor med en kort introduktion til projektet samt en kort redegørelse for det teoretiske afsæt. Dernæst beskrives et aktionslæringsforløb fra EUC Syd som et bidrag til,
hvordan den sproglige dimension − med fokus på skrivning − kan gennemføres på EUD i et samarbejde mellem læsevejleder og faglærer.
Her blev der udarbejdet multimodale tekster i Padlet med udgangspunkt i emnet Kend dit værktøj.
Artikel
Fagligt løft til læsesvage elever i udskolingen gennem fælles, fokuseret tekstlæsning
Af Signe Jensen, Adjunkt VIA UC og Anette Krenzen, Lektor UC Syd, Haderslev
Om artiklen
Med udgangspunkt i et toårigt udviklings- og forskningsprojekt sætter denne artikel fokus på, hvorledes lærere gennem en eksplicit undervisning i fagenes sprog kan løfte især de ældste elever med svage sprog- og læsekoder. Indledningsvis belyser artiklen de teoretiske afsæt i metoden Reading to Learn (R2L) både i relation til en mere uddannelsessociologisk synsvinkel, men også i forhold sproget som bærer af kultur og viden. Dernæst foldes metoden ud gennem forskellige eksempler, der understøttes af empiri indsamlet i projektet. Artiklen peger afslutningsvis på konklusionerne i projektet.
Artikel
Notatteknik og tekstlæsning i naturfag i udskolingen: Reading to Learn-metoden som udgangspunkt
Af Tove Christensen, Lærer, Rådmandsgade skole
Om artiklen
Mange elever i udskolingen har svært ved at læse tekster i naturfagene. De kan afkode teksten, men de har svært ved at få fat på det faglige indhold. Jeg har arbejdet med metoden Reading to Learn udviklet af D. Rose og J. R.
Martin (2012) i tekstarbejdet og brugt den som udgangspunkt til at få fat i det faglige indhold. Sammen med eleverne har jeg videreudviklet metoden, så den kan bruge til at producere noget, jeg kalder strukturerede noter. I denne
artikel vil jeg først redegøre for mine indledende forsøg med Reading to Learn-metoden og derefter for, hvordan jeg sammen med eleverne har modificeret den, så den kan bruges som udgangspunkt for faglige noter.
Artikel
Opslugt, dybt, nært – om romanlæsning i danskundervisningen
Af Kristiane Hauer, Ph.d.-stipendiat på Københavns Universitet og KP
Om artiklen
Hvorfor skal man læse romaner i skolen? Et bud kunne være for at stifte bekendtskab med og øve sig i den lange og fordybede læsning. Læseforskere
har i den senere tid sat fornyet fokus på den læsning, der praktiseres, når man læser længere sammenhængende tekster som f.eks. romaner. En sådan form for læsning synes i øjeblikket at være på tilbagetog, hvilket bekræftes af læsevaneundersøgelser, der viser, at børn og unge læser færre og færre bøger i deres fritid. Måske, påpeger læseforskerne, fordi vi i stigende grad benytter os af mere skimmende og fragmenterede læsemåder, når vi læser online.
Artikel
Kammeratfeedback er en god idé i teorien, men hvorfor er det så vanskeligt i praksis?
Af Maren Aarup Schjørring, Lektor i dansk og fransk på Ordrup Gymnasium
Om artiklen
Kammeratfeedback − også kaldet ”peerfeedback”, ”peer-learning” og ”peer-respons” − betyder, at elever giver hinanden feedback på opgaver, inden de afleveres endeligt til læreren. Det er en arbejdsform, der for tiden diskuteres og afprøves på mange skoler. Der forskes også både i Danmark og internationalt i kammeratfeedback, og arbejdsformen anbefales ofte som en god og effektiv måde at bedrive skriveundervisning på. Denne artikel
handler om min undersøgelse af en danskkollegas arbejde med at introducere kammeratfeedback som arbejdsform og med at etablere en god feedbackkultur i en 1.g-klasse i dansk − et projekt, som læreren selv kalder
”Det er ærgerligt, hvis din første læser er din bedømmer”. Med denne titel ønsker hun at understrege en af de mærkbare fordele ved kammeratfeedback over for sine elever i håbet om, at de vil tage arbejdsformen til sig.
Artikel
Literacy og juridiske rollespil på gymnasiet og universitetet
Af Karina Kim Egholm Elgaard, Lektor Københavns Universitet, Christian Aalborg Frandsen, Cand.Mag. Køge Gymnasium og Kristine Kabel, Lektor, KP
Om artiklen
Artiklen handler om gennemførelsen af to forskellige spil- og literacyforløb henholdsvis på gymnasiet og på jurastudiet. I det ene forløb deltog elever i et rollespil om Valladolid-processen i år 1550-1551 i historie på Køge Gymnasium. I det andet deltog studerende i et skatteretligt rollespil, Landsskatterettens processpil, som del af et ekstracurriculært tilvalg på Københavns Universitet. Begge rollespil er juridiske rollespil, hvor elever og studerende kan erfare en særlig sprogbrug og argumentationsmåde, som de senere kan anvende i andre sammenhænge. Det er vores erfaring, at rollespillene kan være positivt medvirkende til, at elever og studerende udvikler en kritisk literacy.
Artikel
Spil − og sprog om spil − i undervisningen
Af Henriette Romme Lund, Faglig konsulent, Nationalt Videncenter for Læsning
Om artiklen
Der er brætspil, bilspil, skydespil, kortspil og strategispil. Der er eventyrspil, actionspil, tænkespil og platformspil. Spil danner en parallel til vores virkelige verden, de er den legeplads, hvor vi, med terningekast og fysiske figurer eller digitalt og online, får mulighed for at konstruere ting, vi ellers ikke formår, tage
på spændende togter eller blot udradere og ruinere irriterende modstandere. Alt imens vi er dybt underholdt. Men kan spil mere end det? Er de mere end tidsfordriv?
Artikel
Skrivepraksis i 8. klasse
Af Grete Dolmer, Lektor i dansk, VIA, Læreruddannelsen i Aarhus
Om artiklen
Artiklen beskriver og diskuterer skrivepraksis i danskundervisningen i en 8. klasse og bygger på et forsknings- og udviklingsprojekt med fokus på forholdet mellem lærerens skrivedidaktiske overvejelser og udvikling af elevernes skrivekompetencer. Et centralt fund i forskningsprojektet
er, at der er uoverensstemmelse mellem lærerens skrivedidaktik og elevernes diffuse genreforståelse og usikre skrivestrategier.
For at eleverne kan udvikle sig til at blive kompetente skrivere, har de brug for at kende til forskellige skrivestrategier. Det indebærer en høj grad af støtte, modellering og differentiering fra lærerens side.
Artikel
Lystlæsning i gymnasiet
Af Kristiane Hauer, Ph.d.-stipendiat på Københavns Universitet og KP
Om artiklen
Raslen af bogsider, der vendes. Regnens trommen mod vinduet. En fjern skramlen af stoleben fra klasselokalet ovenover. Men derudover er der bemærkelsesværdigt stille i den 1.g-klasse, jeg besøger en mandag formiddag i februar. Normalt har 1. bck, som klassen hedder, spansk i denne time, men i dag står der ’lystlæsning’ på skemaet.
Artikel
Anmeldelse af Leseboka – Leseopplæring i alle fag på ungdomstrinnet
Af Bettina Buch, Lektor og Ph.d. Professionshøjskolen Absalon
Om artiklen
Leseboka er en dejlig, anvendelig bog om at læse i fagene, der baserer sig på solid forskning, men bogen formidlet på en let tilgængelig måde og med mange eksempler på, hvordan forskning kan omsættes til praksis. Den har, efter min mening, mange målgrupper, både lærere på ungdomsuddannelserne,
lærere i grundskolens ældste klasser og studerende på læreruddannelsen. Og fordi den handler om læsning i mange forskellige fag, er den velegnet også til andre end dansklærere.
Artikel
Unges tekstverdener – en portrætserie
Af Katja Sørensen Vilien, Lektor på KP og Søren M. Osgood, Freelancefotograf
Om artiklen
Denne portrætserie er et møde med elever fra to 1.g-klasser på Københavns åbne Gymnasium. Eleverne læser på hhv. musik- og sciencelinje, og de fortæller her om deres oplevelser med og holdninger til at læse og skrive. Nationalt Videncenter for Læsning har spurgt eleverne: Hvad synes du om at læse og skrive i skolen og i din fritid? Hvad betyder det for dig at læse og skrive? Hvornår lykkes det for dig? Hvad hjælper dig til at lykkes med at læse og skrive? Hvordan indgår læsning og skrivning i dine planer for fremtiden? De unges svar er sammenfattet af centeret.