Forskerklummen

Ph.d. og lektor ved KP Ulla Lundqvist skriver i denne forskerklumme om, hvordan elever kan få identiteter som dygtige i pædagogiske samtaler, og hvordan social identifikation finder sted.

I denne forskerklumme sætter lektor ved SDU Tina Høegh fokus på a dialogic stance og lærerens faglige sti som hjælp til at forstå og balancere mellem lærer- og elevviden i det mundtlige klasserum.

I denne forskerklumme undersøger lektor ved UC SYD Dorthe Carlsen fire fagdidaktiske forståelsesmåder at forstå grundskolefaget dansk på, som hver især implicerer et normativt bud på, hvad fag og skole er og skal være.

Lektor ved Absalon Sofia Esmann Busch skriver i denne måneds forskerklumme om de overvejelser, dansklærere i folkeskolen kan have, når der i klassen er minoritetselever med en anden sproglig baggrund end dansk.

Lektor på KU Janus Spindler Møllers forskerklumme handler om projektet SoMeFamily, som har undersøgt en gruppe gymnasieelevers brug af sociale medier, bl.a. i forhold til opbyggelsen af nye fællesskaber.

Adjunkt ved UCL Pernille Damm Mønsted Pjedsted introducerer i denne forskerklumme en stedorienteret litteraturtilgang, som skal udvikle elevernes fortolknings- og læseoplevelser via fysiske oplevelser af steder.

Professor ved SDU Nikolaj Elfs forskerklumme omhandler, hvordan bedømmerreliabiliteten i dansk kan forbedres, sådan at elevtekster ikke vurderes så forskelligt, som tilfældet er i den skriftlige prøve i dansk i 9. kl.

Kristiane Hauer, adjunkt ved KP og ekstern lektor ved KU, skriver i marts måneds forskerklumme om fordybede læsere, og hvad de kan lære os, hvis vi gerne vil have børn og unge til at fordybe sig mere i at læse.

I forskerklummen i februar skriver Karina Kiær, ph.d.-studerende ved UC SYD og DPU/AU, om læsevejledningsrutiner ifm. brug af test og data i skolen og diskuterer læsevejledningens betydning for organisatorisk læring.

Anna Karlskov Skyggebjerg, lektor ved DPU, AU, skriver i januars forsker-klumme om forbindelsen mellem natur, litteratur og barnelæser, og hun peger på, at økokritikken har relevans i grundskolens litteraturundervisning