Nationalt Videncenter for Læsning
Humletorvet 3
1799 København V
+45 41 89 90 90
info@videnomlaesning.dk

EAN 5798000560529
CVR 30787986

Forskerklummen

Analog og digital læsning – hvad er forskellen?

Læsningen er i forandring. Vi læser nyheder på mobilen i toget på vej til arbejde, faglige tekster på computeren om aftenen i sofaen, og vi læser i stigende grad også skønlitteratur på digitale enheder, såsom tablets eller e-bogslæsere.

Digitaliseringen af litteratur i bred forstand har betydet en forandring i det, vi læser, måden, vi læser det på, og hvad vi læser det på. Smartphones og tablets har betydet, at læsningen potentielt kan finde sted hvor som helst og når som helst. Men der udgives stadig papirbøger, og vi printer stadig notater og andre typer tekster ud. Den analoge læsning eksisterer således side om side med den digitale.

Hvor vi tidligere talte om læsning som en samlet aktivitet, skelner vi nu ofte mellem analog og digital læsning. Hvad betyder det, om vi læser på papir eller skærm, og hvorfor er det vigtigt at forholde sig til det? Og hvilke tendenser ser vi i læseforskningen?

Læsning på papir og læsning på skærm

Med digitale formater og bærbare skærme forandres måden, vi tilgår litteratur, måden, vi håndterer tekster, selve ”læseapparatet” og måske også læseoplevelsen. Digitaliseringen af tekster har derfor betydet et øget fokus på forskelle mellem, hvorvidt vi læser på skærm og papir.

Papirbogen har vist sig at være langtidsholdbar. Faktisk ser den mere eller mindre ud, som den har gjort i århundrede. Det skyldes ikke mindst, at der er tale om en utrolig smart læsemaskine. Den fysiske bog kræver ikke strøm, den kan tages med i tasken, den kan lånes ud, den kan bruges igen og igen, og den kan håndteres uden de store forhåndskundskaber. Til gengæld kræver den lys, hvis det er mørkt, og den kan ikke tåle vand. Inden for medieforskningen taler man om, at medier bliver ”transparente”, altså at vi glemmer, at vi fx sidder med en bog imellem hænderne, når vi læser. At bogen som medie så at sige forsvinder for os skyldes, at bogens primære funktion er at være bærer af en tekst. Vi kan ikke bruge den til meget andet end at læse, og vi bliver derfor ikke forstyrret i vores læsning, når vi sidder med en fysisk bog.

I modsætning til papirbogen kan en computer eller en tablet bruges til uendelig mange forskellige ting. Computere er multimediemaskiner, som tillader os at læse, men også at gå i banken, handle ind, se film og snakke med vennerne, ofte samtidigt. Når vi læser på skærm, kan vi derfor lettere blive fristet til at flytte vores opmærksomhed fra teksten til andre ting. Digitale skærme kræver også strøm og ofte internetadgang, og som bogen tåler de dårligt vand. Til gengæld kan man have hele sit bibliotek i tasken, og man kan med få klik få adgang til alverdens læsestof, når man har brug for det. Mange digitale tekster tillader også, at man ændrer i opsætning, skriftstørrelse og lignende og på den måde personaliserer teksten, som man ønsker det. Endvidere kan man lave noter og kommentarer, som man kan dele med andre læsere.

Forskellige tendenser i læseforskningen

Digitaliseringen af tekster i bred forstand har skabt en øget interesse for selve interaktionen mellem læser og læseplatform og betydningen af de materialiteter og handlemuligheder, som forskellige platforme rummer. Hermed menes, at alle teknologier fra den trykte bog til en digital læseplatform, som fx en tablet, fordrer en særlig adfærd og tilbyder nogle forskellige aktionsmuligheder. Vi gør ikke det samme med en bog som med en skærm. I en bog bladrer vi, mens vi på en skærm enten berører skærmen eller anvender taster til at scrolle ned eller skifte side. Læser vi en fysisk bog, vil bogens format, vægt og papirkvalitet være en del af oplevelsen, mens en tablet eller en e-bogslæser vil føles ens, uanset hvilken bog vi læser, og vil føles fundamental anderledes end papir.

At læsningen er flyttet fra papir til forskellige former for skærme og onlinemiljøer har betydet en større tværvidenskabelig forskningstilgang. Her vil jeg pege på to tendenser i læseforskningen:

  • Fokus på selve læsningen, hvor spørgsmålet er, hvorvidt vores læsemodus er anderledes, når vi læser på skærm end på papir. Her viser undersøgelser en tendens til, at vores omgang med skærme skaber en mere overfladisk og diskontinuerlig skimmende læsemåde, som påvirker vores evne til den fordybende læsning, vi forbinder med læsning af skønlitteratur. Begreber som deep reading, forstået som en fordybende læsning, hvor læseren er koncentreret over længere tid og fokuserer sin opmærksomhed på én opgave, er centralt i denne type forskning.
  • Fokus på den sansemotoriske interaktion med læseapparatet. Hvad betyder den berøringsmæssige side af læsning for både vores læseoplevelse og for vores læseforståelse? Studier inden for den kognitive og eksperimentelle læseforskning peger på, at læsning ikke alene er en kognitiv og intellektuel proces, men også er en ergonomisk og kropslig handling. Her viser undersøgelser, at vi har vanskeligere ved at orientere os i en digital tekst, hvor vi ikke kan bladre frem og tilbage og ikke kan mærke vægten af bogen.

Et udvidet læselandskab

Digitalisering af litteratur har betydet et øget fokus på skærmlæsning, men har samtidig gjort os opmærksomme på, hvad der kendetegner analog læsning. Papirbogen har stadig en stor tiltrækningskraft, ikke mindst i forbindelse med skønlitterær læsning, måske fordi den netop tilbyder mulighed for fordybelse og deep reading. Papirbogen er derfor langt fra død, men den er blevet suppleret med nye formater, som har øget tilgængeliggørelsen af tekster radikalt og skabt nye læsemåder. Digitaliseringen har skabt et læselandskab, hvor vi må anskue læsning i et mere differentieret lys.

  • Anbefaling til videre læsning

    Har du lyst at læse mere om digital læsning, anbefaler Gitte Balling disse artikler:

    Balling, G. (2017). Unges læsning i en digital tidsalder. Learning Tech – Tidsskrift for læremidler, didaktik og teknologi, (3), 56-84.

    Hillesund, T. (2010). Digital reading spaces: How expert readers handle books, the Web and electronic paper. First Monday, 15(4-5).

    Mangen, A. & Schilhab, T. (2012). An embodied view of reading: Theoretical considerations, empirical findings, and educational implications. I: S. Matre & A. Skaftun (red.), Skriv! Les! (s. 285-300). Bergen: Akademika.

     

Del siden på email

Du deler et link til siden: Analog og digital læsning – hvad er forskellen?