Nationalt Videncenter for Læsning udvikler i samarbejde med pædagoger, lærere, forskere og andre viden om literacy til gavn for den enkelte og samfundet.

Nationalt Videncenter for Læsning
Humletorvet 3
1799 København V
+45 41 89 90 90
info@videnomlaesning.dk

EAN 5798009882882
CVR 30891732

Konferencer og seminarer

Læsevejlederdag 2016

Landsforeningen for Læsepædagoger inviterer til den årlige Læsevejlederdag d. 16. november 2016.

Følgende oplæg vil blive holdt på dagen:

  • Skrivepædagogik i lyset af forenklede Fælles Mål, sproglig udvikling som tværgående tema og læringsmålstyret undervisning
    Mette Vedsgaard Christensen, docent, ph.d., VIA University College
    Det tværgående tema Sproglig udvikling anviser, hvordan der blandt andet kan arbejdes med skrivning og sproglig udvikling i fag. Med udgangspunkt i udviklingsprojekter relateret til sproglig udvikling og et udviklingsprojekt om skrivepædagogik i en 7.-klasse med genrepædagogik som ramme præsenteres bud på en opdateret skrivepædagogik.

  • Hvordan kan vi stilladsere elevens skriveproces?
    Trygve Kvithyld, førstelektor i norsk og ph.d.-stipendiat NTNU, Fakultet for lærerutdanning
    For at eleverne skal kunne mestre et bredt repertoire af tekster, må de øve sig på dette i klasserummene. Oplægget fokuserer på, hvordan man kan planlægge og lede skriveprocesser, som fremmer skrivelyst og skrivemotivation. Begrebet scaffolding vil stå centralt.

  • Skrivedidaktik – et projekt i Ishøj Kommune
    Anne-Marie Wibrand, dansklærer og læsevejleder, Ishøj Skole, og Marianne Gjelstrup, læse-skrive-konsulent, Ishøj Kommune
    Hvordan får vi refleksion om skrivning til at blive et fokuspunkt, når vi planlægger undervisningen? Oplægget præsenterer centrale interventioner fra forskningsprojektet med fokus på skriveformål, skriveordre, modellering og feedback/respons.

Dagene efter Læsevejlederdagen 2016 afholdes Munkebjerg Konferencen 2016, hvilket også arrangeres af Landsforeningen for Læsepædagoger. Konferencen foregår samme sted som Læsevejlederdagen, dvs. Munkebjerg Hotel.

Del siden på email

Du deler et link til siden: Læsevejlederdag 2016