Nationalt Videncenter for Læsning udvikler i samarbejde med pædagoger, lærere, forskere og andre viden om literacy til gavn for den enkelte og samfundet.

Nationalt Videncenter for Læsning
Humletorvet 3
1799 København V
+45 41 89 90 90
info@videnomlaesning.dk

EAN 5798009882882, att. sted 2210
CVR 30891732

Aktuelt

Læseguides til forskningslitteratur

Hvis du som studerende ikke allerede har opdaget centerets site literacy.dk, så skal du læse med her. Literacy.dk formidler oversat forskningslitteratur til studerende med interesse for literacy. Sitet indeholder udvalgte forskningsartikler om literacy i pædagogiske og didaktiske sammenhænge, og hver artikel har sin egen underside, hvor du introduceres til artiklen gennem lyd, billeder, læseguides med videre.

Netop nu til semesterstart lancerer vi en læseguide til artiklen ”Multiliteracies”. Nye literacies, ny læring af Bill Cope og Mary Kalantzis. Med guiden i hånden (eller på skærmen) får du vejledning til at forstå netop de aspekter af den komplekse artikel, som du har brug for at dykke ned i.

Ny læseguide til danskstuderende

Søren Eefsen er underviser på Læreruddannelsen på Københavns Professionshøjskole, og samtidig udvikler han materiale til literacy.dk. Han forklarer, hvorfor Cope og Kalantzis’ artikel er vigtig, og hvordan læseguiden skal bruges: ”Man skal læse denne artikel for at forstå, hvorfor det multimodale er blevet grundlæggende i danskfaget. Vi kan ikke længere bare tale om dansk som et mediefag. Det er afgørende at forstå for at kunne deltage i diskussioner af danskfaget og for at argumentere for sin didaktik som lærer i danskfaget i dag.”

Men Eefsen understreger, at selvom centeret har fået oversat artiklen, så er den svær at læse og forstå for hans danskstuderende. Derfor har han udarbejdet en læseguide, der styrker den studerendes læsning ved at sætte fokus på læseformål: ”Med læseguiden hjælpes man til at gøre sit læseformål helt klart. Det er vigtigt, at den studerende forstår, at man ikke kan læse forskningslitteratur ud fra en idé om, at man skal forstå ’det hele’. Som studerende – og også som forsker – har man en opgave, der er mere specifik. For eksempel er Cope og Kalantzis’ artikel delt op i tre dele. Hvis dit læseformål for eksempel er at finde ud af, hvordan vi skal undervise i det multimodale, så skal du kun læse én af delene grundigt. Kunsten er at vælge klogt ud og læse noget grundigt. Man må jo erkende, at det tager tid at læse noget rigtig grundigt.”

”Ofte spørger de studerende: "Gennemgår du artiklen for os?" Og det vil jo sige, at de efterspørger min forklaring af artiklen med nogle andre ord. Jeg tror, at når det bliver svært for de studerende, så skimmer de bare det hele. Dér skal vi hjælpe dem med at formulere et meget præcist læseformål, læse efter det og så huske dem på at tjekke, om de er kommet deres læseformål nærmere efter endt læsning. Det kan læseguiden hjælpe dem med,” fortsætter Eefsen.

Hvorfor skal studerende læse forskningslitteratur?

Jeg spørger Eefsen, hvorfor man ikke kan nøjes med at læse en grundbog om emnet sammen med sine studerende: ”Hvis ikke du kan læse med på forskningen, så bliver du som lærer bare kostet rundt med. Du skal vide, hvor tingene kommer fra. Det duer ikke, hvis du tror, at begrebet multimodalitet er blevet opfundet af dem, der lavede Fælles Mål for danskfaget. Så har du ikke en stemme i debatten, og du kan ikke begrunde din undervisning. Et godt eksempel er hele diskussion om læringsmål i folkeskolen. Lærerne havde svært ved præcist at trænge igennem med, hvad problemet med styring efter læringsmål var. Der måtte en forsker på banen, før politikerne forstod, hvad problemet var. Derfor skal studerende og lærere have styrket deres kompetencer til at læse med på forskningen.”

Literacy.dk er et unikt tilbud til uddannelserne

Eefsen oplever altså, at det er vanskeligt for studerende at læse forskningslitteratur, og samtidig ser han en tendens til at inddrage mere forskningslitteratur i uddannelsen: ”Vores ledelse på læreruddannelsen er meget optaget af at få forskningsartiklerne på modulplanerne, men det er naivt at tro, at lærerstuderende kan læse artiklerne på egen hånd.” Ifølge Eefsen handler det om, at målgruppen ikke er studerende og lærere: ”Forskere skriver til forskere, og der bliver ikke taget hensyn til andre typer af læsere.”

Lærere og pædagogers primære opgave er ikke metodisk at undersøge lovmæssigheder og sammenhænge i børns læring og udvikling, men som en del af dannelsen til fagprofessionel i skolen værdsættes det i stigende grad, at studerende kan forholde sig til forskningen og deltage i udvikling af praksis. Derfor er der brug for udvikling af professionshøjskoledidaktikken på det her område. Literacy.dk er et bud på sådan en didaktik.

Eefsen mener, at ”literacy.dk er et ret enestående bud på inddragelse af primær forskningslitteratur på uddannelserne. Der findes ikke ret meget af den slags at gribe til som lærerstuderende. På sitet forsøger vi at bruge det multimodale: video, lyd med videre til at formidle den skrift, som forskning består af. Vi afprøver hele tiden på nye måder, hvordan man kan formidle forskning til lærerstuderende.”

Eefsen er inspireret af Jesper Bremholms udvikling af læseguides som didaktisk værktøj: ”Her har jeg overført idéen til læsning af forskningslitteratur. Min læseguide er et bud på en dåseåbner til netop Cope og Kalantzis’ artikel, men guiden kan også bruges som en skabelon, når studerende vil læse andre forskningsartikler.”

Find den nye læseguide her, og brug den sammen med sitets andre stilladserende greb.

Del siden på email

Du deler et link til siden: Læseguides til forskningslitteratur