Grammatik i kontekst

Historically, the teaching of grammar has been concerned with accuracy and correct linguistic forms, and repeated studies have indicated that such teaching has no impact on the quality of students’ writing. Our own research has taken a different stance, conceiving of grammar as concerned with effectiveness and the function of different linguistic choices.

Artiklen er fagfællebedømt. Hvordan praktiseres grammatikundervisning i grundskolens tre største sprogfag, dansk, engelsk og tysk? Og hvordan kan denne undervisning udvikles? Det er forskningsspørgsmålene i Gramma3-projektets undersøgelse. En forskergruppe på 14 forskere og vidensmedarbejdere fra VIA University College, Københavns Professionshøjskole, Nationalt Videncenter for Læsning og DPU, Aarhus Universitet har over en periode på to år undersøgt og eksperimenteret med grammatikundervisning i udskolingens tre største sprogfag. Spørgsmålene er blevet undersøgt i to delstudier med hver deres metodologi. Nærværende artikel introducerer det samlede Gramma3-projekt, formidler fund fra første del og skal læses som baggrund for de øvrige artikler i Viden om Literacy nr. 27, der går i dybden med nogle af de særligt interessante fund fra projektets anden del.

Artiklen er fagfællebedømt. I denne artikel præsenteres, hvordan kontekstualiseret grammatikundervisning er blevet bestemt og udviklet i Gramma3, både i dialog med anden forskning og med afsæt i projektets aktuelle klasserumsobservationer fra udskolingen i Danmark. Fokus i denne artikel er rettet mod undervisning i dansk og tysk, og mod hvordan der kan trædes nye og delvist fælles veje i grammatikdidaktikken i disse fag og i skolens øvrige sprog- og kulturfag. Artiklen giver konkrete eksempler fra to klasserum og i særdeleshed indblik i et teoretisk grundlag for kontekstualiseret grammatikundervisning. Derudover peges på nogle af de udfordringer, som er trådt frem i Gramma3: At undervise kontekstualiseret medfører en kompleksitetseksplosion, der for læreren er svær at takle i momentet, ligesom fælles undersøgende klassesamtaler om sprog kan være udfordrende, fordi de er uvante.

Artiklen er fagfællebedømt. Artiklen har fokus på kontekstualiseret grammatikundervisning fra et lærerdeltagelsesperspektiv. Jeg undersøger et tværfagligt samarbejde mellem tre sproglærere med tre forskellige sprogfag og fire UC1-facilitatorer om udvikling af denne tilgang til grammatikundervisning. I artiklen bestemmer jeg først de tre fags typiske tilgange til grammatikundervisning som ’forestillede verdner’. Lærernes tilgang til grammatikundervisning identificeres herefter, og endelig analyserer jeg, hvilke deltagelsesmønstre en af lærerne, som ikke i forvejen har en orientering mod kontekstualiseret grammatikundervisning, udvikler i samarbejde med de øvrige deltagere i forløbet.

Artiklen er fagfællebedømt. I denne artikel ser vi nærmere på et bestemt aspekt af Gramma3-eksperimenterne: tværsproglighed i grammatikundervisningen i udskolingens sprogfag. Vi redegør for, hvordan tværsproglighed kan komme til udtryk i grammatikundervisningen, og hvordan lærerne forstår og opfatter den. Artiklen er skrevet på baggrund af data fra gennemførelsen af to undervisningsforløb, der blandt andet skulle afprøve et tværsprogligt perspektiv. Afslutningsvis diskuterer vi, hvilke udfordringer og potentialer et tværsprogligt perspektiv rummer for udvikling af nye måder at undervise i grammatik på i skolens sprogfag. Artiklen bidrager således både med nye indsigter i, hvad grammatikundervisning i udskolingens sprogfag kan være, og hvordan et tværsprogligt perspektiv kan tage sig ud og forstås i praksis.

I artiklen præsenteres et Gramma3-eksperiment med en kontekstualiseret grammatikundervisning og tilhørende uddrag af data fra et forløb gennemført i danskfaget i en 6. klasse. Vi er særligt optaget af de potentialer og udfordringer, der kommer til udtryk, når lærer og elever samtaler om sprog og sprogbrug både i trykte fagtekster og elevers skrevne tekster i danskundervisningen.

Artiklen er fagfællebedømt. Klassesamtaler om grammatik fyldte ikke ret meget i datamaterialet i Gramma3-projektet (Kabel et al., 2019). Det gjaldt især i dansk- og engelskundervisning. I stedet tog grammatikundervisningen i de undersøgte klasser ofte form som individuelle aktiviteter. Aktiviteter, som tog udgangspunkt i (evt. digitale) læremidler, og altså uden mulighed for at drøfte, diskutere og argumentere for løsninger og hypoteser, og uden mulighed for at bruge metasproget aktivt. Samtidig viser studier en sammenhæng mellem klassesamtaler om grammatik og sprog og elevers sproglige færdigheder i modersmålsfaget (fx Myhill, 2018). Derfor blev rammesætning af klassesamtaler om grammatik og sprogbeskrivelse et centralt element i Gramma3-projektets eksperimenter. I denne artikel ser jeg nærmere på, hvad der karakteriserede de klassesamtaler om grammatik, som vi observerede i forbindelse med eksperimenterne, og jeg diskuterer samtalen i grammatikundervisningen med udgangspunkt i både mine fund og litteratur om emnet.

Grammatikundervisning skal sætte eleverne i stand til at blive selvstændige og kompetente sprogbrugere, som kan forstå og producere tekster på engelsk. Det sker ved, at eleverne lærer at vælge sprog og begrunde sproglige valg med grammatisk forståelse og metasprog. Denne artikel beskriver, hvordan engelsklærere kan udvikle denne form for grammatikundervisning. Den viser også, hvorfor det både er vigtigt og vanskeligt. Lærerne har brug for at udvikle egne metasproglige forståelser og begreber, ikke mindst på niveau over sætningen, de har brug for at udvikle konkrete praksisformer, der integrerer indhold og sproglig form på meningsfulde måder, og ikke mindst har de brug for at kende til former og indhold for metasproglige samtaler. Artiklen bygger på forskning fra Gramma3-projektet.

I denne artikel viser jeg, hvordan en kontekstualiseret grammatikundervisning konkret kan se ud, når en interaktiv tavle er tænkt ind i didaktikken. Tavlen kan tilføre noget nyt til grammatikundervisningen, når den er i hænderne på en lærer, der har sikker forståelse af både grammatik og teknologi.

I denne artikkelen vil jeg vise noen funn fra det pågående forskningsprosjektet Flerspråklighet i grammatikkundervisningen. Dette er et aksjonsforskningsprosjekt i norsk videregående skole (tilsvarende dansk ungdomsuddannelse) der de ulike språkene elevene behersker, blir brukt som ressurs i grammatikkundervisningen i norskfaget. Det å sammenligne grammatikk på tvers av språk er en vanskelig øvelse for elevene, men samtidig kan det øke elevenes interesse for språk og grammatikk og gjøre dem mer språklig bevisste. Det kan også bidra til en mer positiv holdning til flerspråklighet i klasserommet.

Artikkelen er fagfellevurdert. Artikkelen beskriver en utprøving i en språklig heterogen elevgruppe på andre trinn i grunnskolen i Norge, der elevene skapte et lekespråk og diskuterte grammatiske strukturer i det språket de laget. Formålet med denne utprøvingen var å øke elevenes metaspråklige bevissthet. Dataene er hentet fra aksjonsforskningsprosjektet Klasseromskulturer for språklæring, som var et ledd i følgeforskningen til Oslo kommunes innføring av felles læreplan i norsk fra 2005 (Danbolt & Kulbrandstad, 2008). Utprøvingen viste at elever og lærer i fellesskap kom fram til et lekespråk, og særlig var det livlig diskusjon rundt forslag til flertallsformer. Å konstruere et lekespråk har et stort potensial som lekende og utforskende arbeidsform, men det stiller også høye krav til lærerens egen grammatiske kompetanse.

Artiklen ser på flere sprog i skolens sprogfag og argumenterer for translanguaging som pædagogisk tilgang, der sætter elevens sprog og læring i centrum.

I denne artikel viser vi med to konkrete eksempler, hvordan man kan tilrettelægge en tekst- og kontekstbaseret grammatikundervisning med udgangspunkt i litterære tekster, der udvikler elevers sproglige kompetencer på tværs af fagene dansk, engelsk og tysk. Undervisningseksemplerne er designet med afsæt i systemisk funktionel lingvistik (SFL), fordi det er en grammatik, der beskriver sprog som et kontekstafhængigt og kontekstskabende fænomen. Vi slutter af med et teoretisk blik på vores eksempler.

Artikkelen er fagfellevurdert. I fremmedspråkdidaktikken er det en rådende oppfatning at eksplisitt grammatikkundervisning er nødvendig, også innenfor rammene av kommunikativ språkundervisning. Den norske læreplanen for fremmedspråk (Utdanningsdirektoratet, 2019) løfter fram de kommunikative ferdighetene som kjernen i faget, men anser grammatikk-kunnskaper som et nyttig verktøy for kommunikasjon. For å kunne fungere som et slikt verktøy, er det imidlertid viktig at grammatikkundervisningen er kontekstualisert og trekker linjer mellom grammatisk form på den ene siden og betydning og funksjon på den andre. I denne artikkelen ser vi nærmere på grammatikkundervisningen i franskfaget ved seks norske ungdomsskoler. Hvilken plass har grammatikken i faget, og i hvilken grad er grammatikkundervisningen kontekstualisert og kommunikativt orientert?

Artikkelen er fagfellevurdert. Lærerne gir mye effektiv respons på elevtekster i norsk skole. Men det kan se ut til at den mest vellykkede responsen de gir, ofte er knyttet til innhold, sjangerkrav eller rettskriving. Denne artikkelen handler om hvordan lærere gir respons på setningene til elevene, altså syntaktisk respons. Er denne responsen vellykket, i den forstand at mottakeren, altså eleven, forstår hva læreren mener i sin skriftlige respons, for eksempel med meldingen “Skriv kortere setninger”?

Sentralt i artikkelen står spørsmålet om hvordan kunnskap om både grammatikk og feedback kan bli meningsfull i lærerutdanningens skriveopplæring i engelsk ved å fokusere på to nivåer: på et overordnet nivå i forhold til tilbakemeldingsmodaliteter (feedback modes) og tilbakemeldingstyper (feedback types) og på et underordnet nivå i forhold til finjustert, metaspråklig og tekstgrammatisk tilbakemelding. Først vil jeg kartlegge noen generelle utfordringer med forståelsen og bruken av grammatikkfeedback. Deretter beskriver jeg meningsfull grammatikkfeedback på både overordnet og underordnet nivå. Avslutningsvis vender jeg tilbake til de mange mulighetene lærerutdannere har til å designe meningsfull feedback på forskjellige nivå.

Billedkunstner Marie-Louise Vittrup Andersen har illustreret temaet Grammatik i kontekst i foto og collage.