Forskerklummen

Hvilken læseundervisning udvikler eleverne til gode navigatorer i og læsere af nettekster? Det sætter Tove Stjern Frønes, Universitet i Oslo, fokus på i februar måneds forskerklumme.

Det vrimler med didaktiske principper. De kan dog forstås ud fra forskellige perspektiver og det gør dét at forholde sig til dem til en grunddidaktisk faglighed. Det påpeger Jens Jørgen Hansen i denne forskerklumme.

Forskerne Elisabeth Arnbak og Dorte Klint Petersen har undersøgt ordblinde elevers brug af it-redskaber. I denne forskerklumme fremlægger de nogle af fundene.

Børn udvikler et væld af kompetencer i og rundt om de computerspil, som de bruger en stor del af deres fritid på. I november måneds forskerklumme sætter Thorkil Hanghøj fokus på game literacy.

Skolen uddanner til livet - og til arbejdslivet. Det er lettere sagt end gjort. I oktober måneds forskerklumme diskuterer Bettina Buch, docent, hvordan skolen kan lære eleverne at begå sig i arbejdslivet senere hen.

Eleverne skal lære, hvor grænsen går mellem inspiration og plagiat samt tilegne sig en passende skriftsproglig variationsbredde. Det mener Tanya Karoli Christensen, KU, der står bag september måneds forskerklumme.

I denne forskerklumme sætter professor Jørgen Frost, Universitetet i Oslo, fokus på forhold, han mener burde få konkrete følger for, hvordan man tænker læseundervisningen – især begynderundervisningen.

I juni måneds forskerklumme refererer Ida Kornerup, KP, til den norske forsker Liv Gjems' arbejde med literacy for at diskutere og forstå, hvordan vi bedst kan arbejde med tidlig literacy i dagtilbud.

Der er rum, som hverken tilhører arbejdets, fritidens eller kulturlivets domæner. Maj måneds forskerklumme, skrevet af Helle Rørbech, AU, handler om disse andre rum og hvordan de kan bringe ”det udenfor” ind i skolen.

Hvad betyder det, om vi læser på papir eller skærm, og hvorfor er det vigtigt at forholde sig til det? Det diskuterer Gitte Balling, KUA, i april måneds forskerklumme.